Hvad laver fars og mors pattebørn på festival?

Forældre går længere end rimeligt for at servicere deres store børn, mener forsker, mens en anden forsker ikke kan få øje på problemet. Kan du?

I går, søndag 29. juni 2014, var der lange bilkøer på motorvejen - fra begge retninger. Flere af bilerne indeholdt forældre, der kørte deres store børn til Roskilde Festival. En af dem var Per kokborg på 52 år, der kørte datteren Silke på 17 år til festival. Per Kokborg kørte sin datter til festivalpladsen, fordi han simpelthen synes, at hun har for meget at slæbe på. De er kommet fra Gladsaxe og har siddet i kø i tre timer for at komme til indgang East. Da han for 27 år siden selv var på Roskilde fik han ikke hjælp af forældrene.
I går, søndag 29. juni 2014, var der lange bilkøer på motorvejen - fra begge retninger. Flere af bilerne indeholdt forældre, der kørte deres store børn til Roskilde Festival. En af dem var Per kokborg på 52 år, der kørte datteren Silke på 17 år til festival. Per Kokborg kørte sin datter til festivalpladsen, fordi han simpelthen synes, at hun har for meget at slæbe på. De er kommet fra Gladsaxe og har siddet i kø i tre timer for at komme til indgang East. Da han for 27 år siden selv var på Roskilde fik han ikke hjælp af forældrene.
Farvel skat. Pas nu godt på dig selv. Husk at bruge solcreme, spis dine vitaminpiller og drik rigeligt med vand.

Og så kører Mor igen.

Men hvad laver Mor overhovedet på festival? Hvorfor kan Sebastian og Christine ikke selv tage toget til Roskilde og finde ud til festivalpladsen?  Hvorfor skal Mor i det hele taget starte Mondeoen? Hvis datteren eller sønnen er gammel nok til at være på festival i en uge, kan de vel også selv finde ud af at tage toget?



Søndag holdt bilerne i tomgang i kilometerlange køer på Køgevej i Roskilde og på Holbækmotorvejen. I togene mod Roskilde var der til gengæld god plads, meddelte DSB. Politiet opfordrede til, at »man« satte festivalgæsterne af inde på Roskilde Station i stedet for at køre dem lige til døren ved festivalpladsen.

Overpylrede curlingforældre, der også er reelt bekymrede. Det er det første, som familieforskeren Per Schultz Jørgensen, der er tidligere formand for Børnerådet og har været professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, tænker på. For ofte er det forældrenes ønske, at børnene skal hjælpes og køres.

Læs også: To Pussy Riot-piger besøger Roskilde Festival

»Det er forældre, der godt vil vide, hvad børnene skal hen til. Mange af forældrene har en vis usikkerhed over for det her store sociale ingenmandsland, som hersker rundt omkring scenerne og i »Smatten«. Der sker en masse ting, som ikke tåler dagens lys, set fra en pæn, borgerlig synsvinkel, og hvis forældrene kører med derud, kan de lige danne sig et indtryk, Forældre i dag er bekymrede og nok også lidt overpylrede. De går længere i deres omsorg, end de burde i forhold til, hvad de store børn godt kan klare. Det er curling-forældrene, der manifesterer sig,« mener Per Schultz Jørgensen.

»En del af de unge vil nok helst have, at deres venner ikke ser, at de bliver fulgt derud af Mor og Far,« tilføjer han.

Læs også: Efter Roskilde skal festivalånden med »tilbage til den virkelige verden«

De nuværende forældre havde langt mere fraværende forældre, som ikke skulle hjælpe med lektier, ikke stod på sidelinjen til samtlige fodboldkampe, og som slet ikke kørte de unge til festival, når den tid kom. Samfundets forventninger til forældre har ændret sig, men har det også betydet, at forældre er blevet bange for at kappe navlesnoren?

»Ja, fænomenet curlingforældre bliver mere og mere udbredt i takt med det stigende arbejdspres på forældre og den individualiserede kultur. Som forældre vil vi gerne være coachende forældre, der rådgiver og hjælper vores store, næsten voksne børn langt ud over det rimelige. Det giver os en indre fornemmelse af, at vi har udfyldt vores forældreopgave. I virkeligheden forlænger vi barndommen og ungdommen, så det varer længere tid, før de unge får lov at blive voksne,« mener Per Schultz Jørgensen og tilføjer:

»Det er rigtigt, at der er en tendens til, at samfundet kræver mere engagement fra nutidens forældre, men forældrene i dag vil også gerne positionere sig og vise, at de har magt over tingene og kan klare både børn og karriere.«

Læs også: Fan af elektronisk musik? Her er Roskildes bedste lyd til dig
 
Men kan det ikke bare være en måde at vise omsorg og kærlighed på? Samtidig får man som forælder ikke nødvendigvis så mange gode snakke med sine store børn, og så kan det være helt fint at sidde der i en bil i en motorvejskø og benytte tomgangen til at få en god snak.
 
»Det er et meget godt argument, og jeg er sikker på, at det spiller en rolle for, at forældrene handler, som de gør. Nu sidder vi her i bilen og har en stund sammen, hvor vi som forældre kan give gode råd med på vejen. På den måde kan vi komme hinanden lidt nærmere end i hverdagen, der er præget af hurtighed og pres,« mener Per Schultz Jørgensen.

Der kommer nok nogen og rydder op

De senere år er de store affaldsmængder på Roskilde Festival blevet et problem. Selv om der er 3.000 skraldespande på pladsen, smider festivalgæsterne bare deres affald, og efter otte dages lejrliv ligner festivalpladsen en losseplads. I 2012 blev der indsamlet 1.850 tons affald.

Men skyldes det, at unge er blevet vænnet til, at der altid er nogle, der rydder op efter dem og trakterer dem med Mondeo-kørsel. Er serviceniveauet simpelthen blevet så højt, at de forventer, at andre voksne skal klare alt det ubehagelige for dem?

Læs også: Gourmetsnask, champagnebowling og hængte sko - se de flotte Roskilde-snapshots her

Nej, der er ikke for meget service, mener professor Lars Dencik, der forsker i børn, unge og familieliv på RUC. Han kan ikke se noget problem i, at forældre hjælper de unge eller voksne børn med at køre dem til festival.

»Man gør sine børn en vennetjeneste, men det bunder også i forældrenes forsigtighed. For mange forældre føles det godt at se, at den unge når frem til målet, uden der sker alle mulige dårlige ting undervejs. Det er heller ikke så underligt at tage bilen, hvis den unge har en masse bagage, telt og sovepose og den slags,« siger Lars Dencik.

Se timelapse: Roskilde Festival bliver befolket på ét minut

Han understreger, at der efter hans mening ikke er grund til at være forarget over forældrenes hjælpsomhed. Selv nærer han ingen frygt for, at de servicerende forældre skal gøre de unge for krævende og forvænte.

»Forældrene tager sig tid til at hjælpe sønnen eller datteren, og det skal man ikke være forargede over. Jeg synes heller ikke generelt, at vi passer for meget på vores børn, og at det skulle være et problem, at forældre er opmærksomme. Hvis børn og forældre har en god relation, så vil de være hjælpsomme over for hinanden. Jeg kan heller ikke se, at det skulle være pinligt for børnene, at de bliver kørt af deres forældre til festival eller lufthavnen eller hvor det nu er,« mener Lars Dencik.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.