Hvad kan en mor gøre, når hendes barn tager de helt forkerte valg?

Spørgsmålet aktualiseres af bogudgivelsen "Victors valg – en mors beretning”, som Lone Kristensen har skrevet, efter hendes søn i 2013 udførte en selvmordsaktion for Islamisk Stat. Eksperter er enige om, at forældrenærvær og fællesskaber er det afgørende skjold, der kan skåne sårbare unge fra at blive udnyttet af sekter og radikale miljøer.

Lone Kristensens søn Victor valgte at rejse til Irak for at tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat. Her blev han selvmordsbomber og mistede livet i 2013. Hun har efterfølgende skrevet en bog om hans og de tanker, hun siden har gjort sig.
Lone Kristensens søn Victor valgte at rejse til Irak for at tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat. Her blev han selvmordsbomber og mistede livet i 2013. Hun har efterfølgende skrevet en bog om hans og de tanker, hun siden har gjort sig.

Det er for sent at sætte ind med samtaler, sanktioner og gode råd, når en teenager er på vej ud i stofmisbrug, bandekriminalitet eller religiøs ekstremisme. Forældre og sociale myndigheder har en opgave, der starter langt tidligere, lyder det fra eksperter.

Opgaven er der grund til at se nærmere på i forbindelse med, at bogen »Victors valg – en mors beretning« udkommer fredag. Her beskriver Lone Kristensen, hvordan hendes søn endte som selvmordsbomber for terrororganisationen Islamisk Stat, ligesom hun overvejer sin egen rolle, og hvad hun kunne have gjort anderledes.

Tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen har forsket mange år i børne- og familieforhold, og han har tre råd, som gælder alle forældre.

»I vores dage har vi en enorm forpligtigelse som forældre til at følge med i vores børns liv, fordi børn meget tidligt udsættes for et bombardement af påvirkninger. Tidligere var samfundet langsommere og mere lukket, nu er det et åbent kommunikationssamfund, hvor vi påvirkes af fiktive verdener, lande langt væk og sociale medier. Det er en mere individualiseret verden, og det kræver mere af den enkelte at forholde sig til,« siger han.

Der skal tid til. Tid til nærvær

Terrororganisationen Islamisk Stat rekrutterer blandt andet via sociale medier, og det kan være svært for forældre at følge med i deres børns ageren her. Derfor er det vigtigt at få skabt et godt forhold og få sine børns fortrolighed.

»Vi skal give os tid til nærvær, så vi skaber en god kontakt. Det er ikke nok med beskeder på opslagstavlen og hurtige opkald med: »Jeg ringer lige senere«,« siger Per Schultz Jørgensen.

Som en tredje ting påpeger han forældres ansvar.

»Når et barn er ude i noget, man synes er faretruende eller direkte forkert, så er det ens voksne ansvar at hjælpe dem til at forstå, hvad de er i gang med. Hvad konsekvenserne er. De tænker måske ikke så langt, men er mere optaget af nuet og nogle umiddelbare fordele. Kommunikér og hav en holdning. Det kræves af os i den her meget åbne verden, som vi lever i,« siger Per Schultz Jørgensen.

Den gode kontakt mellem forældre og børn skabt af nærvær skal hjælpe forældrene til at blive hørt, når der opstår problemer. Er kontakten der ikke, bliver det svært at få ørenlyd, mener han.

Flere passer ikke ind

Line Lerche Mørck er professor ved DPU Aarhus Universitet, og hun har blandt andet forsket i marginalisering, radikalisering og børn og unge med ADHD og autisme. Når hun læser Berlingskes interview med Victors mor, bider hun særligt mærke i Victors diagnose ADD og hans pludselige skolevægring i 6. klasse.

»Det er et enormt vigtigt punkt. Der er nogle, som ikke passer ind i de almindelige skoler, og det er der flere og flere, som ikke gør. De mangler et sundt fællesskab, og det er et udbredt problem,« siger hun.

Lige nu forsker Line Lerche Mørck i bevægelser i og på tværs af ekstreme miljøer. Hun kender til flere, som giver udtryk for, at det var lidt tilfældigt, at de lige endte i én ekstrem gruppering. »Jeg endte i det nynazistiske miljø, men jeg kunne lige så godt være endt i et motorcykelmiljø«, lyder det eksempelvis fra en.

»Det handler om at blive anerkendt og have noget at gå op i med andre, så man oplever et fællesskab. De her mennesker, som på en eller anden måde skubbes ud af skolen og bliver set på som et problem, de mangler steder, hvor de føler, der er noget, de er gode til. Og så kan de ende med at blive skubbet ud i mange forskellige miljøer,« siger hun.

Indsats mod ensomhed

Lone Kristensen siger i interviewet med Berlingske netop, at Victor lige så vel kunne have fundet et fællesskab i Scientology, Jehovas Vidner eller en Fodboldklub. At han endte med salafister, ser hun som en tilfældighed.

»Vi kalder det »longing for belonging«, altså længslen efter et fællesskab, når man skubbes ud af skolen og vennekredsen og sidder alene foran computeren,« siger Line Lerche Mørck.

For at undgå, at ensomme unge ender i dårlige fællesskaber, er det nødvendigt med en bred indsats tidligt.

»Lige nu er der en tendens til, at vi snakker om antiradikalisering, bekymringssamtaler og indsats mod ekstremisme. Men med det havde man ikke fanget Victor i 6. klasse. Så forebyggelsen skal være bredere. Det handler om at hjælpe alle dem, som føler sig alene og mangler fællesskaber,« siger professoren.

Fællesskaber kan både hjælpe de unge, men også deres forældre, påpeger hun. Forældre kan have brug for at vende tanker og få gode råd, særligt når de står i svære dilemmaer vedrørende deres børn.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.