Hunde leder efter bombe på universitet

Den tidligere handelshøjskole i Aarhus er blevet evakueret efter en bombetrussel.

Efter evakueringen af Aarhus Universitets Campus Fugelsangs Allé - tidligere Handelshøjskolen - skal politiets bombehunde nu i gang med at undersøge, om dagens bombetrussel er reel.

- Vi har evakueret bygningen nu og er i gang med at afspærre området. Vi har bombehunde klar, som så skal undersøge genstanden, siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Richard Jakobsen, til bt.dk.

Bombetruslen indløb kort efter klokken 14, hvor en ukendt person ringede til universitetet og sagde, at der var placeret en bombe på Handelshøjskolen. Man tilkaldte straks politiet, som hjalp med at rydde området og få undervisere og studerende i sikkerhed.

Til Berlingske Nyhedsbureau oplyser presseafdelingen på Aarhus Universitet, at evakueringen foregik i god ro og orden. Universitetets kriseberedskab er på plads og vil hjælpe med at sikre afdelingen.

Det er anden gang på bare to måneder, at den tidligere handelshøjskole er blevet udsat for en bombetrussel. 26. oktober modtog universitetet et brev, der advarede om en bombe. Skolen blev straks evakueret, men truslen viste sig at være falsk.

Afsenderen af brevet er endnu ikke fundet, og det vides derfor ikke, om samme person står bag de to bombetrusler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.