Hunde lægger høm-høm efter kompasset

Hunde krummer ryg i nord-syd-gående retning, når de besørger, viser ny forskning. Den magnetiske sans findes hos mange dyr, måske også hos mennesker, men ingen aner, hvordan den virker.

Tjekkiske og tyske forskere har noteret, at hunden foretrækker at placere sig med halen mod nord eller syd, når den besørger. Foto: Iris
Tjekkiske og tyske forskere har noteret, at hunden foretrækker at placere sig med halen mod nord eller syd, når den besørger. Foto: Iris

Efter to års observationer af høm-høm-læggende hunde har tyske og tjekkiske forskere konkluderet, at menneskets bedste ven foretrækker at placere sig med halen mod syd eller nord, når den besørger. Det er første gang, at en magnetisk sans er konstateret i hunde, og forskerne har samtidig fundet en mulig forklaring på, hvorfor tidligere forsøg med magnetisk sans hos mennesker ikke har vist entydige resultater.

»Hundene retter sig ikke altid ind efter jordens magnetfelt, men vi fandt ud af, at det hænger sammen med meget små variationer i magnetfeltet, som vi ikke kendte til, da vi foretog observationerne,« siger Pascal Malkemper, der er neurobiolog ved afdelingen for almen zoologi ved Universität Duisburg-Essen, som har udført forskningen i hunde-høm-høm-retning med bidrag fra tjekkiske og tyske medhjælpere.

Observeret i over to år

I alt 70 store og små hunde af forskellig race er blevet observeret over to år af 37 frivillige deltagere, som nøje har noteret deres kæledyrs opførsel på lufteture, hvor hundene løb frit uden snor i åbent landskab. 1.893 gange er en høm-høm-episode observeret. Retning, klokkeslæt, vejr og terræn er noteret. Efterfølgende analyserede forskerne de mange data og fandt til deres store frustration ikke et mønster. Det trådte først tydeligt frem, da de fandt på at tage højde for de små variationer i jordens magnetfelt, der lokalt kan svinge en smule både i styrke og i retning.

»Det er virkeligt små ændringer, som vi slet ikke kan forklare, hvordan hundene kan sanse. Men graden af variation forudsiger meget sikkert, hvornår hundene retter sig ind efter magnetfeltet, og hvornår de ikke gør,« siger Pascal Malkemper.5.582 gange er hundene observeret under urinering, og der var ingen retningspræference for at lette ben.

Tilsvarende tendens med kvæg og råvildt

Zoologerne fra Duisburg-Essen har tidligere analyseret satellitbilleder af græssende kvæg i Google Earth og vist, at køer på flad mark gerne stiller sig i nord-syd-gående retning. Observationer af krondyr og råvildt i Tjekkiet har vist tilsvarende retningspræference.

»Blæst, sol, kulde og andre miljøfaktorer kan påvirke den måde dyrene står, men når der ikke er andre stærke indflydelser på dem, og når magnetfeltet ellers er stærkt og stabilt, placerer de sig efter deres magnetiske sans,« siger Pascal Malkemper, som også afslører at zoologerne i Duisburg-Essen har planlagt egentlig reproducerbare laboratorieforsøg med magnetisk sans hos hunde.

I USA er der udført forsøg med mus, der trænes til at vende sig i en bestemt retning. Når musene først har lært, at det giver godbidder at vende snuden mod nord som en kompasnål, sættes de i et menneskeskabt magnetfelt, der viser sig at kunne påvirke deres retningssans.

I 70erne var der mange forsøg med magnetisk sans hos mennesker. Bl.a. blev forsøgspersoner lagt til at sove på en rund seng i skiftende magnetfelter. Andre fik spændt en magnet på hovedet for at undersøge, om det påvirkede deres desorientering efter en snurretur.

»Dyrene retter sig ind efter magnetismen som en del af deres ubevidste adfærd, og det er meget svært at observere i mennesker. Vi tænker for meget over vores handlinger. Mennesker lægger sig ikke til at sove eller sætter sig til at besørge i tilfældig retning, det afhænger af placering af seng og toilet. Et andet problem er, at vores magnetiske sans måske ligesom hundenes er følsom for de små variationer i magnetfeltet. Det kan være forklaringen på, at de tidligere forsøg med mennesker og magnetisk sans ikke har kunnet reproduceres,« siger Pascal Malkemper.

To hypoteser

Der er to hypoteser om den biologiske mekanisme bag en magnetisk sans. Den enkle og ældste forklaring er, at magnetiske krystaller et sted i kroppen fungerer ligesom en drejende kompasnål. En nyere hypotese siger, at der sker en biokemisk process inde i øjet i nogle særlige molekyler.

»Der er hede diskussioner mellem de to lejre, der kæmper om at få ret. Hvis det virkelig viser sig, at kroppens biologiske processer påvirkes af magnetfelter, kan det have stor betydning og ændre på en del af den viden, vi mener at have i dag,« siger den danske neurobiolog Kenneth Kragh Jensen, der har forsket i fugles magnetiske sans og som en del af sit speciale har lavet forsøg med at forstyrre deres retningssans med rødt lys.

»Det er fundamentalt spændende, at små dyr kan rejse tusindvis af kilometer helt uden teknologiske hjælpemidler. Og det er fascinerende, at vi ikke selv har nogen anelse om, hvordan det føles at sanse et magnetfelt,« siger Kenneth Kragh Jensen, der i dag arbejder i USA.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.