»Hun kunne jo ikke blive gravid«

I dag er kvinden økonomisk frigjort, og enlige kvinder bliver solomødre ved kunstig befrugtning. Nu mener to ud af fem danskerne, at mænd bør ligestilles og have ret til en såkaldt juridisk abort. Berlingske har talt med Thomas, der blev far imod sin vilje. Han ønsker en juridisk abort.

»Jeg mener, at man allerede i dag har retten til den frie abort som mand. Ifølge menneskerettighedernes kapitel syv, som Danmark har ratificeret, er alle lige for loven. Så kan man jo ikke have en lovgivning, som tilbyder et køn noget, som man ikke tilbyder det andet køn,« siger Thomas Nielsen, der betragter sig selv som ufrivillig sæddonor.
»Jeg mener, at man allerede i dag har retten til den frie abort som mand. Ifølge menneskerettighedernes kapitel syv, som Danmark har ratificeret, er alle lige for loven. Så kan man jo ikke have en lovgivning, som tilbyder et køn noget, som man ikke tilbyder det andet køn,« siger Thomas Nielsen, der betragter sig selv som ufrivillig sæddonor.

Maven voksede uge for uge. Det var ikke hver dag, han så kvinden, der bar hans barn. Hans chef. De arbejdede i forskellige afdelinger i den IT-virksomhed, hvor Thomas Nielsen var ansat som systemudvikler. De stødte jævnligt på hinanden, men talte ikke længere sammen. Hun var blevet gravid imod hans vilje. Det vidste hun godt. Men hun ville ikke som ham have en abort. Hun ville have barnet. Det var hendes valg alene. Han havde intet at skulle have sagt. Han skulle være far.

»Det var meget sygt, surrealistisk og forkert at kunne følge med på den måde. I starten troede jeg, at det var et uheld, og at jeg måtte tage ansvar for det. Men så begyndte tingene at falde på plads for mig. Det barn var jo hendes inderligste ønske,« fortæller Thomas Nielsen om det, som mange andre kalder for den søde ventetid, men som for ham var et langt og opslidende forløb, der i efteråret 2008 endte med fødslen af et barn, han ikke ønskede.

De havde været sammen i godt et halvt år, da han fik beskeden, at hun var gravid. Hans kæreste havde ellers fortalt, at hun flere gange i månederne op til, at de begyndte at være kærester, havde været hos en fertilitetslæge for at blive insemineret med donorsæd. Hun ville have et barn og var parat til at være enlig mor. Men forsøgene bar ikke frugt, og lægen havde fortalt, at hun ikke kunne blive gravid, fortæller Thomas Nielsen.

Deltag i debatten: Skal det være muligt for en mand at få en »juridisk abort«?

Han havde på det tidspunkt to børn fra et tidligere forhold. En strid om børnene med deres mor sled på ham. Han var bekymret for, at det påvirkede hans arbejde. Derfor gik han til sin projektleder, der siden skulle blive hans kæreste. For at fortælle årsagen, hvis hun syntes, at han underpræsterede i den periode. Men hun havde intet at udsætte på hans arbejde.

Den private snak gav anledning til, at de begyndte at ses uden for arbejdet.

»Ingen på arbejdet vidste det, men vi var kærester og gik i seng med hinanden. Det var altid beskyttet sex. Men hun syntes, vi skulle holde op med at bruge prævention, fordi hun ikke kunne blive gravid,« fortæller han.

De diskuterer emnet over mange uger. Thomas Nielsen vil ikke have flere børn.

»Hun gjorde det til et tema om tillid. Hun sagde, at jeg havde et problem med at stole på andre mennesker, og at jeg ikke måtte lade det ødelægge mit liv. Hun ville mig ikke noget ondt. Vi burde stoppe med prævention, for hun havde lægens ord for, at hun ikke kunne blive gravid.«

Berlingske har været i kontakt med Thomas Nielsens forhenværende kæreste, der ikke ønsker at kommentere sagen. Men i en retsbog fra Østre Landsret fra 2011 lyder hendes forklaring, at en læge nogle år tidligere havde sagt, at hun skulle omlægge sin livsstil for at blive gravid, fordi hun muligvis led af insulin-resistens. I begyndelsen af deres forhold blev hun godkendt til nye inseminationer på Rigshospitalet. Men det opgav hun på grund af sit forhold.

»Hun og »Thomas« drøftede i december 2007 at få et barn, og selv om »Thomas« i begyndelsen var negativ, blev de enige om at dyrke sex uden beskyttelse,« lyder hendes forklaring ifølge retsbogen.

Deres forhold skrantede. Men en aften, efter at de havde fået noget at drikke, gav han efter. De var sammen uden kondom. Det samme skete en uges tid efter. Omtrent 14 dage senere fortalte hun, at hun var blevet gravid.

Kvindens valg

Da kvinder i Danmark i 1973 fik ret til den frie abort, var det særligt ud fra en tanke om, at kvinden skulle kunne bestemme over sit eget liv. At være enlig mor var stigmatiserende. Det var kvindens krop, kvindens valg. Det var ligestilling.

Vælger en kvinde at beholde et barn, og kan man fastslå faderskabet, har manden pligt til at betale børnepenge hver måned i 18 år til kvinden. Vil han ikke stå ved sit faderskab, kan politiet hente ham ind til en DNA-test. Han kunne jo have beskyttet sig.

Deltag i debatten: Skal det være muligt for en mand at få en »juridisk abort«?

Imidlertid er familiestrukturerne under forandring. Fire af ti ægteskaber ender i skilsmisse. Masser af voksne lever som enlige, ressourcestærke forældre.

Velfærdsstaten kompenserer med forskellige tilskud til enlige for at være alene. Hundreder af enlige kvinder bliver på det offentliges regning fertilitetsbehandlet og får børn med en sæddonor.

Det er altså ingen skam at vokse op som barn uden en far eller at være enlig mor.

Både mand og kvinde kan sikre sig mod graviditet ved at bruge prævention. Men brister kondomet under akten, eller er der af andre årsager risiko for en graviditet, har en kvinde flere muligheder efterfølgende. Hun kan tage en fortrydelsespille. Vælge en abort. Bortadoptere. Eller beholde barnet. Desuden kan hun vælge ikke at oplyse faderens navn til myndighederne. Manden har ingen valg. Hans skæbne ligger i den forstand i kvindens hænder. Uanset om han vil have barnet eller ej. Thomas Nielsen mener, at mænd bør have ret til en såkaldt juridisk abort, hvor manden frakender sig sit faderskab, slipper for at betale børnepenge, men til gengæld mister retten til samvær med barnet. Svarende til at være sæddonor.

Dele af befolkningen er også indstillet på at ændre de nuværende regler. Ifølge en TNS Gallup for Berlingske er 39 procent af danskerne enige i, at en mand frit bør kunne vælge en juridisk abort, hvis kvinden vælger at få barnet mod hans vilje. Det mener hver femte også, selv om graviditeten beviseligt er et uheld. Har kvinden ligefrem narret manden til at befrugte hende, støtter hele syv ud af ti den juridiske abort. Kun knap hver fjerde mener, at man aldrig bør tillade juridiske aborter uanset omstændigheder.

Ifølge kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup ville det ud fra et ligestillingsperspektiv være rimeligt at diskutere, om ikke mænd skulle kunne fravælge faderskabet. Det ville også kunne gavne kvinderne selv.

»Har man været ude en nat og bare dummet sig, er det klart, at der er mange mænd, der har været vrede over, at de skal betale i mindst 18 år derefter. I den situation kunne man jo godt overveje det. Der er også et frigørelsesperspektiv i det for kvinderne, at de ikke skal være afhængige af en mand, som de ved et tilfælde er blevet gravide med,« siger Karen Sjørup.

Deltag i debatten: Skal det være muligt for en mand at få en »juridisk abort«?

Selv om hun synes, at det ville være fornuftigt, tror hun ikke, den juridiske abort har politisk gang på jord. Staten har økonomisk interesse i at kende begge forældre, så de selv forsørger barnet, og kvinden eksempelvis ikke skal have børnebidrag fra kommunen i stedet for faderen. Samtidig er der megen opmærksomhed omkring donor- og adoptivbørns ønske om at kende deres biologiske ophav. Man risikerer også en ny form for socialt bedrageri med behov for dyneløfteri.

»Men det kunne også føre til, at vi fik nogle flere børn. Det ville være et argument for at indføre det,« siger Karen Sjørup.

Ville holdes udenfor

Thomas Nielsen troede, at det var løgn, da kæresten fortalte om sin graviditet.

»Det kunne jo ikke lade sig gøre. Men hun svarede bare, at hendes læge måtte have taget fejl,« siger han.

Han ville have en abort. Efter flere forsøg på at blive gravid måtte han være vanvittig at tro, hun ville det, svarede hun ifølge Thomas Nielsen.

Han bad om at blive holdt udenfor. Hun kunne undlade at opgive faderens navn. Gør en kvinde det, får hun børnebidrag fra staten på kr. 1.270 om måneden - det samme, som en far som minimum skal give. Opgiver hun faderens navn, forpligtes han til at betale børnebidrag. Overstiger hans årsindtægt kr. 400.000, skal han betale fra 25 procent og helt op til tre gange beløbet oveni. I Thomas Nielsens tilfælde tjente hun bedre end han. Han betalte i forvejen bidrag til de to børn, han allerede har og er tæt knyttet til.

»Hvorfor skal mine muligheder med mine børn forringes på grund af en kvinde, som allerede tjener rigtig godt?« spørger han.

Et stort tabu

En uge efter, at barnet, en pige, for godt fire år siden kom til verden, ringede moderen, om han ikke ville se hende. Men nej. Han vil ikke stå ved faderskabet og har derfor siden været i både Statsforvaltningen, Retten på Frederiksberg, kontaktet Ligebehandlingsnævnet, advokater, ankeinstanser og senest været i Østre Landsret, fordi han ikke vil registreres som barnets far. Han vil have en juridisk abort.

I et åbent brev til Kvinfo anbefaler Berlingske-blogger og kommentator Anne Sophia Hermansen organisationen at sætte den juridiske abort på sin dagsorden.

»Det er det største tabu, du overhovedet kan finde, når det handler om ligestilling. Hvorfor skal kvinder have særrettigheder, mulighed for at fortryde og få en abort, når mænd ikke har en fortrydelsesret? Vi har da mange eksempler på mænd, der er kommet i ulykke på grund af et uønsket barn,« siger hun.

Deltag i debatten: Skal det være muligt for en mand at få en »juridisk abort«?

Manden kan have en arvelig sygdom, være arbejdsløs, psykisk syg, have en forsørgerpligt i forvejen eller andre årsager til, at han ikke finder det forsvarligt at få barn med moderen.

»Vurderer han, at betingelserne ikke er til stede for at få en velfungerende familie, skal han så ikke have lov at sige nej,?« spørger Anne Sophia Hermansen retorisk.

Selv om udgangspunktet er sympatisk nok, må svaret være nej, siger chefpsykolog og leder af Rigshospitalets fædre-forskningsprogram Svend Aage Madsen. Det siger han, selv om han møder mænd, der er fortvivlede over ikke at have indflydelse på, om de skal være fædre. For selv om han ser en vis rimelighed i det, frygter han særligt en ting:

»Det, jeg er allermest bange for, er, at det vil kunne presse kvinden til at få en abort,« siger chefpsykologen.

Dog mener han, at man bør overveje at lade mænd, der under falske forudsætninger har gjort en kvinde gravid, få adgang til en juridisk abort.

Fortsætter kampen

For Thomas Nielsen fortsætter kampen. Organisationer i udlandet vil hjælpe ham til at føre sagen videre til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Imens får han hver måned trukket børnepenge over Skat. Plus et gebyr på 500 kr. for ikke selv at overføre pengene. Men det vil han ikke. Det ville være at anerkende faderskabet. En faderskabstest har vist, at han med 99,9 procents sandsynlighed er barnets far. For Thomas Nielsen handler det ikke om biologi, men om ligestilling og om, at han føler sig bondefanget.

»Selvfølgelig har jeg ondt af den pige. Jeg synes, det er forkert, dybt uetisk og egoistisk af en kvinde at få et barn med en mand, som hun godt ved, ikke er interesseret i at få et barn med hende,« siger han.

Berlingske har af hensyn til det involverede barn valgt at anonymisere Thomas Nielsen, der optræder under pseudonym. Hans rigtige navn er kendt af redaktionen.

Deltag i debatten: Skal det være muligt for en mand at få en »juridisk abort«? Giv dit besyv med i debatten her eller på Berlingskes Facebook-side.


Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.