Nyhedsanalyse:

Holger K. i luftkamp mod kampfly

Holger K. Nielsens melding om, at Danmark skal bruge færrest muligt penge på nye kampfly til at afløse F16-flyene, har rejst en række spørgsmål blandt både forsvarspolitikere, i industrien og i forsvaret. Arkivfoto: Claus Fisker
Holger K. Nielsens melding om, at Danmark skal bruge færrest muligt penge på nye kampfly til at afløse F16-flyene, har rejst en række spørgsmål blandt både forsvarspolitikere, i industrien og i forsvaret. Arkivfoto: Claus Fisker

Meldingen fra SFs tidligere formand og udenrigsminister, Holger K. Nielsen, om SFs (u)lyst til at købe kampfly har vakt nogen uro, eller i hvert fald rejst adskillige spørgsmål, blandt både forsvarspolitikere, i industrien og naturligvis i forsvaret.

Først og fremmest spørger man, om meldingen fra SFs »grand old man« skal tolkes som et varsel om, at SF er på vej ud af kredsen af forsvarsforligspartier, som det lykkedes partiet at få adgang til i 2010, da SF kæmpede for at gøre sig regeringsdueligt. Eller skal Holger K. Nielsens udtalelser snarere ses som en forhåndsmelding til SFs bagland om, at SF ganske vist vil slås for at begrænse antallet af nye kampfly, men vil ende med at acceptere at bruge et tocifret milliardbeløb på nye kampfly?

Har Holger K. Nielsens udtalelser til formål at berede vejen til afsked med ansvaret for forsvaret, eller er hensigten den stik modsatte – at berolige SFs bagland og dæmpe angreb fra Enhedslisten under den uerklærede valgkamp?

Rent sagligt er Holger K. Nielsens udtalelser egentlig uforståelige. Man skal huske, at antallet af nye kampfly slet ikke skal afgøres hverken i år eller næste år. I år – ifølge forsvarsforliget senest ved udgangen af juni – skal politikerne, på baggrund af analyser fra Forsvarsministeriets særlige Projekt Nyt Kampfly-kontor, træffe valg om flytypen, der skal afløse F16-flyet.

I konkurrencen om at blive valgt er der tre kandidater tilbage: To amerikanske og et europæisk. Det ene amerikanske, F18 Super Hornet fra Boeing, er et velafprøvet fly beregnet til at flyve fra de amerikanske hangarskibe, men snart på vej ud af produktion.

Det andet, F35 Joint Strike Fighter, er under udvikling. En version, beregnet til det amerikanske marinekorps, bliver delvist operativt i 2017, og flyet bliver det dominerende kampfly i både amerikansk og en række allierede landes flyvevåben i de kommende årtier.

Det tredje, det europæiske Eurofighter fra Airbus, er rygraden i Tysklands og Storbritanniens luftforsvar. Storbritannien er dog også medudvikler og køber af F35. Man kan læse meget mere om kandidaterne i flybloggeren Andreas Krogs netop udkomne bog »Guide til Danmarks indkøb af nye kampfly«, der findes på nytkampfly.dk.

Læs også: Hvilken klasse vil vi kampflyve på?

Ifølge forsvarsforliget skal politikerne altså beslutte sig for flytype til sommer. Men ingen, bortset fra statsministeren og måske hendes nærmeste, aner, om det bliver før eller efter det folketingsvalg, som endnu mangler at blive officielt udskrevet. I forsvaret og omegn er forventningen, at politikerne ikke skal nyde noget af at diskutere kampfly under valgkampen.

Ganske vist er det hensigten, at nye fly skal betales af forsvarsbudgettet, hvorfor der ikke går noget fra hverken de gamle eller børnene, men ikke mange tror, at man kan overbevise vælgerne om dén sammenhæng. Forventningen er derfor, at forsvarsminister Nicolai Wammen (S) med sin evne til at udskyde beslutninger, ikke vil bede forsvarspartierne om at tage stilling til flytype inden valget. Dermed kan man i god ro og orden hævde, at man stadig afventer de endelige analyser fra kampflykontoret, inden man skal beslutte noget som helst.

Rygterne vil vide, at kampflykontorets analyser er færdige og netop nu genstand for kvalitetskontrol hos et eksternt revisionsfirma. Men så længe forsvarsminis­teren ikke ønsker at modtage analyserne, er de per definition ikke færdige. Og så er man jo behageligt fri for at diskutere flykøb og velfærd.

Læs også: Støj udløser støj og modstand mod favorit-kampfly

Antallet af nye fly skal først besluttes i 2017, hvor udgiften bliver en del af det forsvarsforlig, der skal gælde fra 2018. Så hvorfor Holger K. Nielsen bringer det spørgsmål op nu, er altså ganske åbent for fortolkning. Blandt borgerlige tror – håber – man, at meldingen er et varsel om SFs snarlige exit fra forsvarsforliget, mens man altså også kan tolke meldingen modsat; som et forsøg på at berolige egne rækker og dække en flanke af mod Enhedslisten.

De færreste har i øvrigt nogen forventning om, at Danmark ender med at købe de 30 nye fly, som man har bedt producenterne om pris på. Forventningen er, at der skal bruges 24-30 fly, hvilket lige netop skulle være tilstrækkeligt til både at deltage i internationale missioner som Libyen og Irak, til hjemligt afvisningsberedskab og afvisningsberedskab for de baltiske lande, samt til uddannelse og løbende vedligehold og opdatering af flystel.

Holger K. Nielsen opfordrer i øvrigt til, at »få en diskussion af, hvad vi skal bruge flyene til.« »Vi skal have et fly, der er så billigt som muligt i forhold til de behov, vi skal have dækket,« fastslår han.

Han kan have glemt, at SF er medunderskriver på gældende forsvarsforlig, hvori det hedder, at forsvarets kapaciteter skal kunne »deltage i hele spektret af internationale indsatser.«

Politikernes evne til at forudse behovet for kampfly er i øvrigt egnet til diskussion. Da Danmark købte F16-flyene, var det opgaven at håndhæve dansk suverænitet. I tilfælde af krig skulle de bombe luftbaser i Polen, nedskyde russiske bombefly samt sænke Warszawapagtens invasionflåde. Det blev der ikke brug for. Til gengæld havde ingen forudset, at danske fly skulle bombe i Afghanistan, Libyen og Irak.

Det eneste sikre synes at være, at den næste opgave vil blive mindst lige så overraskende som de forrige, hvilket stiller krav om et fly, der er så bredt anvendeligt som overhovedet muligt.

Vores manglende evne til at forudsige fremtidens militære behov fik forleden den sikkerhedspolitiske forsker Jens Rings­mose til at holde en underholdende tale ved middagen, da den hjemlige forsvarsindustri holdt sit årlige møde i Aalborg med udenlandske kolleger og repræsentanter for forsvaret. I stedet for at gætte (forkert) på, hvem vores fjender vil være i fremtiden, bør vi fokusere på, hvem vores venner – allierede – vil være. Og så er svaret ikke svært: USA.

Derfor er det afgørende at købe våben – og fly, som kan samarbejde tæt med amerikanske tilsvarende våbenplatforme i de næste årtier.

Ringsmose sagde det ikke højt, men han udpegede dermed F35 Joint Strike Fighter som rette valg for Danmark, hvilket ophidsede adskillige europæiske våbenproducenter i en grad, så arrangørerne efterfølgende måtte udsende en undskyldende mail.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.