»Højreorienterede er ikke interesserede i at lave kunst«

DRs tidligere dramachef anser det for at være en selvfølge, at TV-serien »1864« og øvrige dramaproduktioner under hans virke er politiserende, for »det er al kunst«. Fraværet af TV-produktioner, der fremmer højreorienterede synspunkter, er ifølge Ingolf Gabold ikke udtryk for et fravalg. Han har ledt efter dem – uden held.

»Jeg vil nationalismen til livs, og jeg ønskede med »1864« at vise, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke forholder os kritisk til dansk nationalisme,« siger Ingolf Gabold, der i et interview i Politiken onsdag hævdede, at han gennem sin position som dramachef i DR prægede TV-serier som »1864«, »Krøniken« og »Borgen« politisk. Noget, som seriernes skabere og DRs nuværende dramachef dog afviser. Foto: Erik Refner
»Jeg vil nationalismen til livs, og jeg ønskede med »1864« at vise, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke forholder os kritisk til dansk nationalisme,« siger Ingolf Gabold, der i et interview i Politiken onsdag hævdede, at han gennem sin position som dramachef i DR prægede TV-serier som »1864«, »Krøniken« og »Borgen« politisk. Noget, som seriernes skabere og DRs nuværende dramachef dog afviser. Foto: Erik Refner

Hvorfor kommer du med udmeldingen om, at »1864« var et politisk projekt, nu hvor du ikke længere er dramachef i DR?

»Det gør jeg, fordi den ønskede debat udeblev, da TV-serien blev sendt. En af de væsentligste debatter, som vi overhovedet kan have herhjemme i dag, er i mine øjne debatten om, hvor meget vi er europæere, og hvor meget vi er danskere. Og da der nu er premiere på spillefilmen, der er lavet over TV-serien, mens der på samme tid også lige er kommet en bog om, hvordan »1864« blev modtaget, håber jeg, at vi kan tage den debat nu, for alle advarselslamper blinker. Jeg vil nationalismen til livs, og jeg ønskede med »1864« at vise, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke forholder os kritisk til dansk nationalisme.«

Men hvorfor tonede du ikke rent flag, mens du endnu var dramachef og erkendte, at TV-dramatikken under dig var politisk?

»Hør nu her, politik er en del af vores måde at anskue verden på, og politik er altid til stede i kunsten. Et af de smukkeste eksempler er Nora i »Et Dukkehjem«, som jo handler om kvindefrigørelse. Den fortælling blev folk jo også skrupforargede over. Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om eksempler på kunst, der ikke også er politiske. Det er da en selvfølge. Må jeg stille dig et retorisk spørgsmål?«

Ja.

»Er »X Factor« et politisk program?«

Vil du selv besvare det?

»Ja, »X Factor« er politisk. Det er en musikudsendelse, men det er politisk, fordi det er det program i DR, der fredag efter fredag viser flest forskellige kulører på scenen. Der er sorte, brune, hvide, lyserøde – og det er politisk på den måde, at programmet vedgår, at vi lever i et multikulturelt samfund.«

Du har i Politiken givet udtryk for, at du aldrig har sat gang i projekter, som understøttede højreorienterede synspunkter. Hvorfor har du ikke det?

»Det ville jeg også ønske, at jeg havde gjort, men jeg er aldrig faldet over interessante projekter, der understøttede borgerlige synspunkter – og jeg har været opsøgende og ledt efter noget interessant. Jeg mener, at årsagen er, at højreorienterede ikke beskæftiger sig særligt meget med kunst. De er mere til underholdning, og mit udgangspunkt er hele tiden: ej blot til lyst. Der skal være noget andet, og det vil næsten altid afspejle en eller anden form for politisk holdning til mennesker og til tilværelsen.«

Jeg forstår ikke, hvad du mener med, at højreorienterede ikke skulle interesse for sig kunst og kultur?

»Det kan jeg nemt forklare dig. Jeg kommer også i borgerlige kredse, og her interesserer man sig for kunst på den måde, at man for eksempel går i Det Kgl. Teater, og når de kommer hjem, taler de om, hvordan Ghita var, eller hvor gammel hendes modspiller var. Det er gossip! De taler ikke om indholdet i stykket. Det borgerlige menneske har ikke interesse i at gå ind i kunst- og kulturdebatter. De har travlt med nogle andre ting.«

Og det har simpelthen ikke været muligt for dig at finde nogle interessante projekter, som profilerede borgerlige værdier?

»Jeg har virkelig ikke været i stand til at finde noget, og jeg tror, at problemet er, at borgerlige mennesker bruger deres liv på noget andet end kunst og kultur.«

Martin Lyngbo (teaterchef på Mungo Park, red.) har engang skrevet en kronik, hvor han argumenterede for, at der var nationalistiske og bagstræberiske tendenser i »Rejseholdet«, fordi serien »foregår i en verden, hvor hverken samfundet eller karaktererne kan forandre sig. Det handler udelukkende om at bevare, om at forsvare et hyggeligt dansk hygge-Danmark mod dæmoniske og onde kræfter, der kommer væltende ind udefra«. Hvad siger du til det?

»Ej, hvor helt vidunderligt, så har jeg været med til at lave højreorienteret dramatik. Det er godt nok ikke tænkt sådan, men det generer mig ikke det mindste.«

Hvilke overvejelser har du gjort dig, hvad det kan komme til at betyde for DR, at du nu siger, at dit arbejde var politisk?

»Der kommer selvfølgelig en debat om programvirksomhed, objektivitet og balance – både politisk og internt i DR. Men den er DR vant til. Generaldirektøren kan jo bare sige, at det står for min egen regning. Det samme kan min efterfølger, Piv Bernth, sige – og det gør det også. Jeg håber virkelig ikke, at det får nogen negativ betydning for DR, at jeg tager bladet fra munden. Det ville jeg være meget ked af.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.