Høflig tendens: Unge under 30 år siger »De« i stedet for »du« til ældre

Unge vil gerne være høflige og tiltale ældre mennesker med et De i stedet for et du. Vore nabolande er langt mere formelle, og Danmark risikerer at ende som en uhøflig ø i Europa, advarer forfatter.

De eller du? Hej eller goddag?

Unge danskere er begyndt at vende tilbage til tidligere tiders mere formelle og høflige tiltaleformer – i hvert fald når de står over for ældre mennesker. Flere unge bruger nu tiltaleformen De, mens deres midaldrende forældre stadig holder sig til det mere uformelle du.

Det mener forfatter og journalist Bjørn Andersen, der har undersøgt tiltaleformer i Danmark og i udlandet gennem tiderne. Han ser tegn på, at et nyt De kan være ved at vende tilbage, skriver han i en artikel i Modersmåls-Selskabets årbog for 2015, der omhandler »hilseformer og høflighed«.

»Unge er meget interesserede i høflighed, selv om de er vokset op i et rent du-samfund. Mange af dem tiltaler på fritidsjobbet på tankstationen eller ved kassen i Brugsen ældre kunder med De. Unge siger det ikke for at vigte sig eller for at være snobbede, men af ren og skær venlighed og for at vise respekt,« siger Bjørn Andersen, der i sin specialeafhandling på Københavns Unviersitet i 2011 gennemførte en undersøgelse af danskernes tiltaleformer i 1993 og 2009 samt en særskilt undersøgelse af de unge.

Ifølge Bjørn Andersens spørgeskemaundersøgelse fra 2009 har fire ud af ti danskere konstateret en tendens til en øget anvendelse af De – »det nye De«. Lidt over halvdelen af os siger du til alle, men i aldersgruppen under 30 år er der færre, der dusser alle:

»Når jeg siger, at De’et vender tilbage, er det sat på spidsen. Men der er flere ting, der peger i den retning. Unge er indstillede på at være høflige over for ældre, og samtidig rejser de meget mere end tidligere generationer og påvirkes mere af andre landes kultur, hvor høflige omgangsformer i langt højere grad er bevaret. Vi lever i stigende grad i en global verden, og det påvirker især unge.«

En uhøflig ø i et høfligt Europa

Bjørn Andersen påpeger, at Tyskland, Italien og Frankrig har bevaret og dyrker det høflige De, og det samme gælder England.

»Englænderne er uhyre høflige, og de har en masse høflighedsmarkører, som de bruger flittigt. Det engelske you er slet ikke det samme som vores du. Det er en gammel De-form, som man indførte for flere hundrede år siden,« forklarer Bjørn Andersen.

Også i Norge og Sverige er De-formen ved at erobre tabt terræn tilbage. Svenskere og nordmænd er mere høflige end danskerne, og de vender i stigende grad tilbage til »Ni«-formen, også i medier, oplyser journalisten.

»Sammenholdt med at man i andre europæiske lande holder De’et i hævd, tyder noget på, at Danmark kan blive en uhøflig ø midt i det hele, hvis ikke der sker noget. I Danmark ville vi være godt tjent med at vende tilbage til mere nuancerede tiltaleformer – ikke nødvendigvis som det var en gang, for det er der også meget negativt at sige om. Høflighed er ikke det samme som at være formel. For mig er høflighed en praktisk hensyntagen til andre,« mener Bjørn Andersen.

Han argumenterer for en ny dansk høflighed, hvor du og De-tiltalen er tilpasset den moderne danske kultur. Bjørn Andersen mener, at du’ets enevælde har medført en krænkelse af intimitetsgrænsen og gjort vores sprog fattigere og mindre nuanceret. Samtidig kan det give os problemer i samværet med andre, mere høflige nationaliteter.

Socialdemokraterne banede vejen for du’et

Bjørn Andersen redegør i sin specialeafhandling og i sin bog fra 2014 »Høflighed uden grænser« for udviklingen i tiltaleformerne. Hvis vi ser historisk på det, har det især været Socialdemokraterne, der har været bannerførere for dus-bølgen, der for alvor tog fart for cirka 50 år siden. I 1956 stiftede socialdemokrater en forening til fremme af du, Anker Jørgensen var den første danske statsminister, der var dus med danskerne, og i Randers og Esbjerg erklærede borgmestrene deres byer for »du-byer«, hvilket ifølge Bjørn Andersen betød, at kommunalt ansatte fik ordre til at sige du til hinanden og til klientellet. Særligt i begyndelsen af 1970erne rasede en sand du-feber over landet, og mange, især ældre borgere, blev ufrivillige »ofre« i opgøret.

»Overgangen var paradoksalt nok særligt slem for arbejderklassen, hvor mange havde været vant til gennem et langt liv at blive tiltalt med De og efternavn. Når de så var gamle og lå i sygesengen, var »Fru Jensen« blevet til »du, Ruth«. Den generation var autoritetstro og brokkede sig ikke, men de led under det. Man strippede dem for selvfølelse, identitet og værdighed. Det var især i 70erne, de ældre følte sig dårligt behandlet.«

Billedet er dog vendt siden, mener Bjørn Andersen: »Man har mere respekt for ældre i dag, end man nogensinde har haft før. Unge i dag er utroligt høflige og venlige over for ældre, mens de mest uhøflige er 68erne.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.