Hjernerystet i årevis

Årligt rammes 25.000 danskere af hjernerystelse, og efter et år vil fire ud af ti stadig have mén. Hjernerystelsesforeningen og eksperter mener, at det danske sundhedssystem lader patientgruppen i stikken.

Nina Bjerrisgaard, her med kæresten Troels, slog hovedet for 15 måneder siden under en håndboldkamp. Hun blev fyret fra sin drømmestilling som projektleder og har været sygemeldt siden, men forsøger at kæmpe sig frem i systemet, med alle de udfordringer det indebærer. Foto: Bo Amstrup
Nina Bjerrisgaard, her med kæresten Troels, slog hovedet for 15 måneder siden under en håndboldkamp. Hun blev fyret fra sin drømmestilling som projektleder og har været sygemeldt siden, men forsøger at kæmpe sig frem i systemet, med alle de udfordringer det indebærer. Foto: Bo Amstrup

Skistyrt, cykelulykker og helt almindelige fald på trapper. Hvert år pådrager cirka 25.000 danskere sig en hjernerystelse, og det er en udbredt opfattelse, at hjernerystelsen fordufter efter et par uger.

Men hver tiende dansker, der pådrager sig en hjernerystelse, vil groft sagt have kroniske symptomer i flere år. Og fire ud af ti vil et år efter ulykken være præget af symptomer i varierende grad.

Hjernerystelse kan stort set ikke påvises med diagnostiske redskaber, og neurologer erkender blankt, at der ikke findes nogen kur.

»Hjernerystelse kan ikke behandles, og for nogle bliver tilstanden kronisk. Vi ved ikke, hvordan det hænger sammen, men for de fleste vil symptomerne aftage over tid,« siger overlæge Vagn Eskesen på Neuro­kirurgisk klinik, Rigshospitalet.

Nina Bjerrisgaard blev tacklet på en håndbold­bane og slog baghovedet i gulvet for godt 15 måneder siden. Hun lider i dag bl.a. af udtrætning, svær hovedpine og lyd- og lysfølsomhed. Den 30-årige kvinde har følt sig mistolket af det danske sundhedsvæsen. Blandt andet da fem forskellige instanser affærdigede hendes hjernerystelse som en depression.

Generelt er lægestanden klædt for dårligt på til at hjælpe, siger Hjernerystelses­foreningens formand, Kim Friedrich,

»Praktiserende læger er i mange tilfælde uvidende om årsager til og behandling af hjernerystelse, og nogle er slemme til at affeje tilstanden som stress eller depression. Depression kan for nogle være et undersymptom, men det er meget vigtigt, at fokus er på den sygdom, der er roden til det hele, nemlig hjernerystelse,« siger Kim Friedrich.

Lisbeth Juul Hansen er neuropsykolog og leder af Daghøjskolen i Centrum og har mange års erfaring med kronisk hjerne­rystelse. Hun siger, at det mere er reglen end undtagelsen, at folk med kronisk hjerne­rystelse får spørgsmålet: Tror du ikke, du er deprimeret?

»Hovedreglen er, at folk føler sig ikke-set, mistolket og bliver rasende. Selvfølgelig er de kede af det. Nogle er fyret fra job, de kan ikke holde ud af være sammen med deres larmende børn, og de lever isoleret. Men det er slet ikke en depression, det her først og fremmest handler om,« siger Lisbeth Juul Hansen.

Flere med kronisk hjernerystelse

Der er ikke tal på, hvor mange danskere, der ender med kronisk hjernerystelse, men det behandlende system ser tegn på, at kronisk hjernerystelse er en diagnose i stigning. Lisbeth Juul Hansen giver misligholdt hjernerystelse i den første tid efter ulykken skylden for stigningen, og hun mener, at skadestuer og praktiserende læger skal være bedre til at understrege behovet for ro i stedet for at lade patienter »føle sig frem«:

»Når hovedet har fået en rystetur, er man selv dårlig til at vurdere, hvad man kan og ikke kan. Vi har brug for at forskrække de ramte godt og grundigt, og jeg mener, der er sket et skred i den stramme håndtering i starten af forløbet,« siger Lisbeth Juul Hansen.

Spørger man Jan Hartvigsen, der er professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, er kroniske gener efter hjernerystelse en overset folkesygdom. Han deltager i et internationalt forskningsnetværk om hjernerystelse og bliver løbende af praktiserende læger bedt om foredrag om emnet. Men der er ikke evidens­baseret viden, lyder det.

»Vi forsker mere i kræft end i slidgigt og mere i hjerneblødning end i spændingshovedpine. Men hvis man kigger på, hvad der vil have mest effekt for flest mennesker, så mener jeg, at vi i den grad mangler gode danske undersøgelser, der rækker ud der, hvor patienterne søger hjælp. Nemlig hos den praktiserende læge, fysioterapeuter og kiropraktorer. Vi har ikke fundet en eneste dansk undersøgelse der kigger rent på, hvordan man bedst behandler symptomer på hjerne­rystelse, og jeg forstår godt, at patienterne kan være frustrerede.«

Læger efterspørger vejledninger

Lars Gehlert Johansen er formand for de praktiserende lægers videnskabelige selskab. Han er enig i, at der mangler evidensbaseret viden, men afviser, at praktiserende læger ikke har tilstrækkelig kendskab til kronisk hjernerystelse:

»Vi tager det meget alvorligt. Vi oplever omvendt, at det kan være svært at trænge igennem med budskabet om, at man skal tage det roligt umiddelbart efter, man har slået hovedet,« siger Lars Gehlert Johansen og afviser også, at antidepressiv medicin bliver tilbudt for lempeligt.

Han fortæller, at hans medlemmer efterspørger nye vejledninger om hjernerystelse. Det er ikke blevet en realitet endnu, fordi man på den ene side mangler præcise undersøgelser, og fordi koordinationsudvalget, hvori bl.a. også Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner sidder, indtil videre har prioriteret vejledninger for andre sygdomme.

»Interessen fejler ikke noget, det er bare ikke blevet en realitet endnu. Når det er sagt, så mener jeg, at der generelt mangler information om, at man skal tage hjernerystelse alvorligt. Det er ikke en del af den generelle opfattelse, at man kan være sygemeldt, fordi man skal passe på sit hoved.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.