Hjemmerøverier trænger til en tur i Højesteret

Flere kriminalitetsområder har behov for at blive vurderet af landets øverste retsinstans for at få klare pejlemærker for straffen. Det mener et forum af anklagere og advokater.

Ole Hasselgaard trådte i foråret til som ny Rigsadvokat og dermed øverste chef i anklagemyndigheden. Han, de regionale statsadvokater og forsvarsadvokater er enige om, at Højesteret skal tage stilling til, hvad der definerer et hjemmerøveri for at få en retspraksis på området. 
Ole Hasselgaard trådte i foråret til som ny Rigsadvokat og dermed øverste chef i anklagemyndigheden. Han, de regionale statsadvokater og forsvarsadvokater er enige om, at Højesteret skal tage stilling til, hvad der definerer et hjemmerøveri for at få en retspraksis på området. 

Hvad er egentlig et hjemmerøveri – og hvor meget skal det koste i straf? De spørgsmål bør vurderes af Højesteret, lyder anbefalingen fra nogle af landets topjurister med Rigsadvokaten i spidsen.

Et særligt forum, der er blevet etableret mellem Rigsadvokaten, de regionale statsadvokater og forsvarsadvokaterne, har for nylig udarbejdet en liste over kriminalitetsområder, som det vil være hensigtsmæssigt at få forelagt for landets øverste retsinstans. Og øverst på listen står netop hjemmerøverier – en forbrydelse, der gang på gang tager overskrifter i medierne, fylder i målinger om borgernes tryghed, og som ikke mindst har været på dagsordenen i Folketinget.

Sidste forår vedtog politikerne en lovpakke, der betød, at grove hjemmerøverier nu skal straffes med det dobbelte end hidtil, og altså som udgangspunkt skal koste fem års fængsel.

Den nye rigsadvokat Ole Hasselgaard forklarer, at det nedsatte forums opgave netop er at blive enige om nogle generelle sagsområder, hvor der er sket en udvikling, så det vil være på sin plads med nogle principielle afgørelser fra Højesteret.

»I forhold til denne form for lovgivning, hvor man har skærpet straffen så markant på et relativt begrænset område, er det relevant, at Højesteret lægger en retspraksis for strafudmålingen. Men spørgsmålet er også, hvordan vi definerer et hjemmerøveri, og her vil det være rart at få Højesterets stillingtagen,« siger Ole Hasselgaard.

Grænser skal prøves af

I lovforarbejder og Rigsadvokatens skrivelser er et hjemmerøveri tidligere blevet defineret som et røveri, hvor gerningsmænd og ofre ikke kender hinanden, og hvor gerningsmændene har haft en idé om, at der var værdier at hente i ofrets hjem. Og hermed adskiller det sig fra andre røverier i private hjem – det kan eksempelvis være inkassoforretninger i kriminelle miljøer eller indbrud, der udvikler sig til røverier.

Netop den sidste type vil være interessant at få prøvet, vurderer Susette Vinding Kruse, der er formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg.

»Man kan have en sag med en narkoman, der tror, han er brudt ind i en tom villa, men bliver overrasket af ejeren og så truer ham. Det rubriceres som et hjemmerøveri, men det kan være relevant at få prøvet sagen og få prøvet nogle grænser af. Men vi skal hele tiden tage det hensyn, at vores opgave ikke er at prøve grænser, men at varetage vores klienters interesse,« siger hun.

I Dommerforeningen understreger formand Mikael Sjöberg, at det er værdifuldt at få Højesterets vurderinger på områder, hvor der kan være grænsedragningstilfælde – og det er hele ideen med domstolsreformen, at Højesteret alene vurderer de principielle sager og udstikker retningslinjer. »Hvad er eksempelvis skærpende omstændigheder for et hjemmerøveri?

Hvis sådan en sag kommer for Højesteret, så slår de fast, at det er sådan og sådan, og at strafniveauet er sådan og sådan. Og så følger vi andre den retning,« siger han. Andre kriminalitetsområder, som forummet af jurister gerne ser forelagt i Højesteret, tæller bl.a. grove sager om menneskehandel og krænkelse af immaterielle rettigheder som varemærkeloven og designloven.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.