Historisk dansk cirkus er gået konkurs

Det familiedrevede cirkus blev i sin tid stiftet af Haddy Enoch, der efter en international karriere som cykelartist, bankede Cirkus Dannebrog op fra bunden, efter han overtog et telt fra det lukkede Cirkus Royal.

Cirkus Dannebrog er gået konkurs efter flere år med underskud.

Det skriver JydskeVestkysten.

»Jeg vil ønske, at vi kunne køre videre. Men lige nu er vi bare så chokerede, siger bestyrelsesmedlem og artistchef i Cirkus Dannebrog Isabella Enoch Sosman, ifølge jv.dk

Cirkusets seneste regnskab fremviste et underskud på 1,4 millioner.

Torsdag den 24. marts skulle artisterne ellers have været endnu en tur i manegen for at fejre Cirkus Dannebrogs 40 års jubilæum. Men den stort anlagte premiere forestilling må ifølge JydskeVestkysten droppes.

Af tourplanen for 2016 fremgår det, at Cirkus Dannebrog skulle have optrådt i  22 danske byer i Sønderjylland og på Fyn.

Det familiedrevede cirkus blev i sin tid stiftet af Haddy Enoch, der efter en international karriere som cykelartist, bankede Cirkus Dannebrog op fra bunden, efter han overtog et telt fra det lukkede Cirkus Royal.

Grundlæggeren stod i en årerække i spidsen som cirkusdirektør, men døde efter længere tids sygdom i 2009, 75 år gammel. Sammen med hustruen Solveig, fik Haddy Enoch fire børn, Dennie, Agnete Louise, Isabella og Katja, der efterfølgende har stået for driften af det historiske cirkus.

Cirkus Dannebrog har flere gange haft fornøjelsen af prominente gæster. Herunder kronprinsesse Mary, der ved flere lejligheder har været blandt publikummerne til cirkussets forestillinger.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.