Her kan whistleblowere trygt lette hjertet

Radio24syv indfører nu en sikker digital postkasse for danskere, der går rundt med viden om urent trav i private virksomheder og offentlige organisationer.

Som det første danske medie åbner radiostationen Radio24syv nu en sikker postkasse for whistleblowere.

Systemet hedder SecureDrop og giver ifølge Radio24syv fuld anonymitet til whistleblowere, der ønsker at lukke op for posen og berette om urent trav i offentlige og private organisationer.

»Kildebeskyttelsen skal moderniseres, hvis mediernes rolle som vagthund skal opretholdes, og det kan SecureDrop. På Radio24syv er vi nu gået i gang med at installere, og vi forventer at være helt klar om et par uger. Det skal gøres sikkert og rigtigt første gang, ellers giver det ingen mening,« siger Anders Kjærulff, redaktør og vært på det ugentlige Radio24syv-program »Aflyttet«.

SecureDrop er udviklet af organisationerne Freedom of the Press Foundation og Electronic Frontier Foundation og betegnes som det ultimative værktøj for whisteblowere, der gerne vil i kontakt med journalister, uden at det kan spores bagefter.

Systemet virker ved, at SecureDrop modtager og krypterer meddelelser og dokumenter fra nettet, som derefter gemmes.

Ifølge Radio24syv er der behov for at tilbyde whistleblowere en sikker form for kommunikation, hvor de ikke risikerer at blive afsløret med risiko for efterfølgende repressalier. Eksempelvis giver den danske logningsbekendtgørelse myndighederne mulighed for indsigt i, hvem du ringer til, og hvem der ringer til dig.

»Danmark er et overvågningssamfund, hvor der dagligt gemmes 400 oplysninger om hver eneste dansker - 900 milliarder stykker data om året. Kampen mod terror har udviklet sig til en potentiel overvågning af alle - og for kilder og whistleblowere, der vil afdække misbrug og fejl, er overvågningen livsfarlig. Den giver myndigheder og hackere mulighed for at gå tilbage i journalistens elektroniske korrespondance og spore kilderne,« skriver Radio24syv i en pressemeddelelse.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.