Her er de tre genåbnede drabssager

Tre bestialske kvindemord, som for længst var gået i glemmebogen, er pludselig i søgelyset igen på grunds af ny DNA-teknologi. Politiet håber, gerningsmænd dummer sig.

Stine Geisler døde natten efter 2. pinsedag 1990, få dage før sin studentereksamen. Hendes morder er aldrig fundet. I 2010 blev sagen genåbnet i forbindelse med efterforskningen af Amagermanden. Og nu er det lykkedes politiet at lave en dna-profil, der matcher morderen.
Stine Geisler døde natten efter 2. pinsedag 1990, få dage før sin studentereksamen. Hendes morder er aldrig fundet. I 2010 blev sagen genåbnet i forbindelse med efterforskningen af Amagermanden. Og nu er det lykkedes politiet at lave en dna-profil, der matcher morderen.

Sporene har været kolde i mere end tyve år, men nu er tre grusomme kvindemord pludselig i søgelyset igen, og politiet kan være meget tæt på gerningsmanden, skriver bt.dk.

For mange år siden sikrede Københavns Politi dna-spor på gerningsstederne for den 18-årige gymnasieelev Stine Geisler og den 23-årige prostituerede Hanne With, som begge blev dræbt i 1990, og 80-årige Erna Jensine Østergaard Larsen, som blev myrdet i sin lejlighed i 1985. Politiet kunne ikke dengang undersøge sporene. Teknologien var for ringe.

Håbet voksede

Men efterhånden som den såkaldte PCR-teknologi, som kan bruges til at lave dna-profiler, udviklede sig, så blev håbet stærkere. I slutningen af 2011 åbnede politiet for 17 uopklarede drab for at undersøge bevismaterialet med den forbedrede teknologi.

Mandag aften kunne politiet i TV2s kriminalmagasin Station 2 berette, at de havde afgørende gennembrud i de tre ovenstående sager.

Blandingsprofil

- Det er korrekt, at vi har lavet dna-profiler i de tre sager på, hvad vi formoder kan være gerningsmændene. I Stine Geisler-sagen er der tale om en blandingsprofil, hvor de to er andre er fulde profiler, siger Jens Møller Jensen, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, til bt.dk.

Politiet ville allerede have anholdt personerne bag profilerne, hvis bare de vidste hvem de var. Ingen af profilerne findes nemlig i politiets register over dna-profiler.

To muligheder

- Så vi har to muligheder. Den ene er at vente på, at gerningsmanden begår en ny forbrydelse, så vi kan få hans matchende profil. Den anden er, at der dukker vidner eller kilder op, som kan give os tip, der fører i den rigtige retning, siger han.

Genåbnede sagerne

Jens Møller Jensen forklarer, at profilerne er dukket op løbende gennem de sidste otte-ti måneder. Politiet genåbnede sagerne i forbindelse med efterforskningen af Amagermanden.

Den erfarne politimand har talt med de pårørende i forbindelse med de nye spor.

- Det tænder jo et håb for dem. Vi passer også meget på med ikke at give dem falske forhåbninger samtidigt. Man skal også huske, at for mange pårørende, kan det her rippe op i gamle sår, hvis de har lagt sagen bag sig og er forsøgt at komme videre, siger han.

LÆS MERE OM DE TRE GENÅBNEDE DRABSSAGER HER:

Aktuelle job lige nu

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.