Hemmelig demonstration mødt med kanonslag på Nørrebro

Den islamkritiske bevægelse For Frihed gennemførte lørdag en demonstration på Nørrebro og blev mødt med kanonslag og antifascistiske slagord.

Omkring 30 personer fra bevægelsen "For Frihed" demonstrerede lørdag d. 17. december 2016. Enkelte moddemonstranter mødte op, og enkelte blev anholdt. (Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2016)
Omkring 30 personer fra bevægelsen "For Frihed" demonstrerede lørdag d. 17. december 2016. Enkelte moddemonstranter mødte op, og enkelte blev anholdt. (Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2016)

Lørdag ved middagstid gik omkring 30 personer fra den islamkritiske bevægelse For Frihed en lille tur på Nørrebro. Bevægelsen – tidligere kendt som Pegida – demonstrerede for at vise opbakningen til politiet, der er til stede, når gruppen mødes til sine faste månedlige protester mod islams tilstedeværelse i det danske samfund. Helt konkret hjalp politiet til, da gruppen 3. december i år gik i optog for mere julepynt på Nørrebro.

Demonstrationen blev dengang mødt af en kraftig modreaktion fra det venstreradikale miljø, som satte ild i gaderne og forsøgte at forhindre juleoptoget i at blive gennemført.

Lørdagens demonstration var af samme grund hemmeligholdt efter aftale med politiet.

For Frihed krydsede Dronning Louises Bro og fortsatte mod Sankt Hans Torv relativt stilfærdigt, men dog omringet af en del betjente. Efter kun 25-30 minutter med taler og viften med dannebrog begyndte antifascistiske slagord at lyde i Nørrebros gader.

Nyheden om For Friheds demonstration havde allerede spredt sig. Unge sortklædte personer dukkede op, et par kanonslag blev affyret i nærheden af demonstrationen, og et par af de sortklædte forsøgte at trænge forbi kampklædte betjente og ind til For Friheds demonstration – dog uden held. Københavns Politi meddeler, at de i den forbindelse anholdt tre personer for blandt andet vold mod tjenestemand.

Ifølge Tania Groth, der er formand for For Frihed, er eksemplet på ingen måde enestående.

»Hvis vi melder ud, at vi holder demonstration et bestemt sted, så dukker moddemonstranter op hver gang. De er voldelige næsten hver gang, og de trapper op. Det har en effekt på den måde, at der er nogle hos os, som ikke tør dukke op,« siger Tania Groth.

Omkring 30 personer fra bevægelsen "For Frihed" demonstrerede lørdag d. 17. december 2016. Enkelte moddemonstranter mødte op, og enkelte blev anholdt. (Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2016)
Omkring 30 personer fra bevægelsen "For Frihed" demonstrerede lørdag d. 17. december 2016. Enkelte moddemonstranter mødte op, og enkelte blev anholdt. (Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2016)

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra lørdagens moddemonstranter, men Berlingske har henvendt sig til Facebook-gruppen »No Pegida«, der udspringer af det antifascistiske miljø. En moderator fra gruppen har svaret tilbage, at ingen fra deres netværk ønsker at stille op til interview.

»Men vi forstår da godt, at folk fra Nørrebro møder op og siger fra over for islamofobisk had i deres bydel,« tilføjer vedkommende.

Et angreb på lokalsamfundet

Journalisten Rune Eltard-Sørensen var ikke til stede ved lørdagens moddemonstration på Nørrebro, men han har en fortid i det venstreradikale miljø og har i en periode skrevet om miljøet for det venstreorienterede netmedie Modkraft.

Han forklarer, at reaktionen fra de venstreorienterede antifascister bliver særligt hård, fordi For Frihed henlægger deres demonstrationer til Nørrebro.

»Det er en symbolsk og konkret kamp, som spreder sig til gadeplan. Nørrebro er venstrefløjens højborg i København og en bydel, hvor man har fået et multietnisk samfund til at fungere i dagligdagen. De venstreradikale grupper opfatter For Friheds demonstrationer som et angreb på deres lokalsamfund, og de anser deres egen moddemonstration som et selvforsvar. De føler instinktivt, at de er nødt til at reagere,« forklarer Rune Eltard-Sørensen, der stadig har kontakter inden for det venstre­radikale miljø.

Men hvorfor er det nødvendigt for dem fysisk at forsøge at forhindre deres politiske modstandere i at komme til orde?

»Truslen er så stor, at mange føler, at det er berettiget. Trump er blevet præsident, Sverigedemokraterne stormer frem, og Dansk Folkeparti er nu blandt de mest magtfulde partier. I dette miljø mener man, at højrefløjens retorik og handling er farlig for samfundet og minoriteterne. De har en borgerkrigsretorik og for at undgå et clash of civilizations vil man hellere stoppe det i opløbet. Denne kamp foregår også på gadeplan,« siger Rune Eltard-Sørensen, som også peger på, at mange på venstrefløjen føler sig truet i dagligdagen af højreradikale grupper, som udsætter dem for hatecrimes.

Ifølge ytringsfrihedsdebatør og direktør for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, er det et stort problem, hvis man ikke kan demonstrere uden at blive mødt af vold: »Man skal have lov til at holde en fredelig demonstration, uanset hvor problematisk andre må synes, at indholdet er. Det nytter ikke noget, at der er holdninger, som er truet ud af det offentlige rum.«

Aktuelle job lige nu

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.