Dokumentaristen

Helmer har styr på det meste

Helmer Christiansen kan se i sine optegnelser, at han gav 11.900 kroner for sin første computer i 1987. Det er vel en eller anden form for vanvid, at jeg vil måle og veje alting, funderer han.
Helmer Christiansen kan se i sine optegnelser, at han gav 11.900 kroner for sin første computer i 1987. Det er vel en eller anden form for vanvid, at jeg vil måle og veje alting, funderer han.
»Kager i 1985? Det har vi her: 214 kr.« 

 Verdensbanken gør det. EU gør det. Helmer Christiansen gør det. Skriver alle udgifter og indtægter ned. ALLE.

 Nogle affotograferer deres liv for at dokumentere, at de har levet. Nogle skriver om deres liv for at holde fast på det. Andre holder pinlig orden for at undgå kaos. Den 63-årige økonomuddannede IT-konsulent Helmer Christiansen kontrollerer sit liv ned i mindste detalje med hjælp af tal, kolonner, regneark og grafer i en database på sin computer. 

 Hos ham er der ikke noget diffust »diverse«. Hver en bon gemmer han, uanset hvor lille udgiften er. Alle poster registreres. En »observation« kalder han det. 

 »Jeg vil vide besked med, hvordan priserne udvikler sig. Når man først har sat sådan et lokomotiv i gang, så ville det jo være ærgerligt at stoppe det, når kvaliteten i data bliver bedre og bedre.« 

 Bedre data betyder i Helmer Christiansens verden, at han bliver »mere skarp« på sine observationer. Det er f.eks. først de senere år, at han er blevet specifik på navne og postnumre for de værtshuse, han besøger. 

 »Navnene skal være korrekte, ellers er det ikke til at foretage en søgning,« som han siger. »Det er en form for dagbog. Jeg kan se, hvor jeg har bevæget mig hen i verden. Og at jeg gav eksorbitante 11.900 kr. for min første computer i 1987. En Philips, 768 kilobyte med to megabyte harddisk ... Det er vel en eller anden form for vanvid, at jeg vil måle og veje alting.«  

 Han virker nu ikke vanvittig, som han sidder der i sofaen i lejligheden på Frederiksberg. Måske lettere nervøs over opmærksomheden. Han vejer sig hver morgen. Han har tre vægte og tager gennemsnitvægten og fører kiloene ind i sine kolonner. Han griner ad sig selv og viser på sin smartphone en graf over sin vægt siden 2006. 
 I 2006 noterede han sig, via indholdsfortegnelsen på sine varer, at 11.700 kilojoule om dagen var hans hvilestofskifte. Han lagde sin kost om og tabte ti kilo på to måneder. 

 Den tidligere ansatte i Konkurrencestyrelsen og konsulent for adskillige ministerier har lagt sine regneark og konti ud på Google-drevet. 

 »Så kan jeg altid slå dem op i muntert lag,« siger han med et stort glimt i øjet. 
 »Det kan også give et samtaleemne med ens borddame til en middag, hvor jeg kan chokere med, hvor mange bæreposer jeg har indkøbt gennem årene.« 

 På telefonen kan han også levere uigendrivelige fakta om sit spiritusforbrug »med glidende 30 dages gennemsnit.« Og han har lavet et »bare bone«-budget, for hvor lidt han kan klare sig for. 

 25. maj 1982 er skæringsdatoen for Helmer Christiansen. Derfra hans verden går. 
 Bøjler af træ 195 kr. på 30 år. Sokker 4.778 kr. Skjorter: 25.000. Sennep: 358 kr. 
Helmer Christiansen kan trække tal og lave kørsler over alt i sit liv siden lønningsdagen 25. maj 1982. Danmarks Statistiks forsøg på at lave forbrugerprisindekser fik Helmer Christiansen til at tænke, om statistikkerne nu også tog højde for den galopperende discountbølge, når de skulle måle prisudviklingen? 

 Med overbevisningen om, at han kunne gøre det bedre end Danmarks Statistik, satte han sig for at udarbejde sit eget forbrugerprisindeks. Derfra var der ingen vej tilbage. Med sin interesse for økonomisk historie og slægtsforskning lå den minutiøse dokumentation over tilværelsens udgifter og indtægter lige til højrebenet. 
 Som back up begyndte han at samle på udsalgskataloger. Helmer Christiansen henter mappen med den komplette samling af Aldi-annonceblade fra 1978 sirligt samlet i respektindgydende orden. 

Også tidsforbruget, over hvor lang tid han bruger på at registrere, registrerer han. 1,65 pct. af hans vågne tid går med huslige sysler som at stryge bukser og vaske tøj. 0,58 pct. bruger han på at bogføre sine indkøb og sit forbrug. Om morgenen, hvis han har været i byen om aftenen og efter hver tur til supermarkedet. På Helmer Christiansens skærm kan man følge hans udgifter til alt fra stenfrugter (tropiske og subtropiske), negleklippere og vin over biografbilletter, toiletpapir og udenlandsrejser (inkl. regneark i ungarnske forinter og polske zloty), til barbesøg, kanelsnegle, avishold og rugbrød med kerner. 

 Supermarkederne skal ikke løbe om hjørner med Helmer Christiansen, så han er begyndt at bogføre kvadratmeter staniol. 
 »For de snøbler ændrer jo på størrelserne.« 

 Og hvis han får brug for det, kan han lave en kørsel over procent fyldstoffer i de dåser torskerogn, han har købt. 

 1875 er sammen med 25. maj 1982 et slags nulpunkt for Helmer Christiansen. 1875 var det år, man indførte kronen i Danmark. Et statistisk behageligt og harmonisk udgangspunkt, når man taler priser. 
 
På hans egen hjemmeside www.helmer-c.dk får han afløb for sin interesse for det deciderede nørdede: Lübecks monetære system 1225-1572. Sølvværdi af den danske Skilling 1541-1873. Københavnske brødpriser 1684-1799. 

 Helmer Christiansen klikker ind på sine observationer om brødkøb: Grovboller, flüte, baguette, håndværkere, kiks, krydderboller, rugbrød. Tilbage fra 1982. 295 gange har han købt ind, hvor brød lå i indkøbskurven. Fiberdrys har han købt 89 gange siden 1982. Venskabeligt presset graver han i sig selv: 

 »Jeg har ikke defineret nærmere, hvad det egentlig betyder, alt det her jeg gør. Men det hænger sammen med min store interesse for økonomisk historie.« 

 Det eneste, der i efternøleren Helmers opvækst på Nordfyn kunne antyde en inspiration til det, han interesserer sig for i dag, er hans appetit på historiske romaner. Hverken hans stenhuggerfar eller de to ældre søskende havde samme »tendenser«. Moderen lavede godt nok regnskaber for sin husholdning, men det var der mange, der gjorde. I dag bruger den pertentlige økonom og efterlønsmodtager sin tid på at spille petanque, synge i Koncertforeningens Kor, hvor han ikke overraskende er kassemester, læse om økonomisk historie og studere slægtsforskning. Ægtefælle er det ikke blevet til. 

 »Jeg er den evige ungkarl,« smiler han. 

 I gangen hænger en to meter lang liste over hans aner siden 1765. I stuens reol står historiske økonomiske tabeller side om side med indbundne Anders And-samlinger og gamle Ikea-kataloger. 
 
Helmer Christiansen er Donaldist og ekspert i SPSS (Statistical Package for the Social Sciences). Han begynder at forklare, hvad SPAA betyder. 

 Men man drages mere mod, hvad statistikkerne på skærmen fortæller: 60 graders bomuldsvask. Forbrug: To timer og ti minutter plus tørretumbler. Ekstra skabstørt. Helmer Christiansen kan se, hvor mange kilo vand, der er vredet ud af hans tøj, fordi han vejer det og tjekker tumblerens kondensator. 1,6 kilo vand ved sidste vask. Han klikker forbi kolonnerne med bogførte udgifter til SMSer, internet, hjemmeside. Han fører musen over udgifterne til ostestrenge, eddikesyre, klorrens, skocreme, elbatterier, stearinlys. Altsammen siden lønningsdag 1982. Vaske- og rengøringsmidler i alt: 8.966 kr. heraf 124 kr. på klorrens og 31.805 kr. på briller. 

 Efter et par timers samtale nærmer han sig en forklaring: »Det er rart at have styr på tingene. Have styr på mit liv. Det giver mig en varme og tilfredsstillelse, når jeg har gjort det.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.