Hede ferier og restaurantbesøg sporet på kreditkort

Flere kendte danskere har undret sig over, hvordan Se og Hør vidste, hvor de var på ferie og hvilken restaurant, de besøgte. En af dem er Morten Helveg Petersen, der vil politianmelde ugebladet.

Det radikale folketingsmedlemmer Morten Helveg Petersen overvejer at politianmelde Se og Hør. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt
Det radikale folketingsmedlemmer Morten Helveg Petersen overvejer at politianmelde Se og Hør. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

I sommeren 2008 kunne man under overskriften »Statsbetalt elskovsferie« læse i Se og Hør, at folketingspolitikeren Morten Helveg Petersen (R) skulkede fra møder i NATO for i stedet at være på ferie i Berlin med sin daværende kæreste, TV-værten Line Baun Danielsen.

Af artiklen fremgik det blandt andet, at Morten Helveg Petersen og Line Baun Danielsen havde opholdt sig på en specifik restaurant og bar ved navn »Euphoria«, samt at parret havde slentret ned ad den »hotte cafégade Simon Dach Strasse«.

Det er den nu tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen, som lagde navn til artiklen, og som i en ny bog »Livet, det forbandede« indirekte beskylder Se og Hør for at have tiltusket sig adgang til især kongelige og kendtes private kreditkortoplysninger for at lokalisere kendte danskere. I sin bog om arbejdslivet på SET og HØRT fremgår det, at ugebladet i perioden 2008-2012 betalte en person med tilknytning til Nets for de private kreditkortoplysninger.

»Jeg studsede over, at Se og Hør vidste, hvilken restaurant vi havde spist på. Mig bekendt blev vi ikke genkendt, og vi blev slet ikke opsøgt af en journalist fra Se og Hør,« siger han og uddyber:

»Det er først bagefter, at jeg kan se, at der måske kan være en sammenhæng. Jeg har talt med min advokat med henblik på en politianmeldelse. Hvis der er nogen, der på den måde har kigget mig over skulderen, er det stærkt ubehageligt og et overgreb på mit privatliv. Og det er faktisk også hamrende ulovligt,« siger Morten Helveg Petersen.

»Det er bare ubehageligt«

Også sangskriver, producer og tidligere X-Factor-vært Remee Jackman forklarede mandag til Ekstra Bladet, at der nu er nogle brikker, der falder på plads. Han har undret sig over, hvordan ugebladet vidste, at han var på ferie på Bali.

»Jeg ser frem til at få fuldt overblik over sagen, men det er klart, at der nu er nogle brikker, der falder på plads. Der er nogle konkrete episoder, man altid har undret sig over, der nu pludselig giver mening på en helt ny måde. Hvordan vidste de pludselig, at nu er jeg på Bali?«, siger Remee Jackman til avisen.

Kreditoplysningerne, der bliver beskrevet i bogen om SET og HØRT, var detaljerede med præcise klokkeslæt, beløb og navn på det sted, hvor transaktionen blev foretaget. Og listen af kendisser og kongelige, der ligeledes bliver fremhævet som overvågede, er lang – og talte blandt andre Oliver Bjerrehuus, Casper Christensen, Caroline Fleming og flere medlemmer af kongehuset.

Kongehuset ønsker ikke at kommentere materialet i sin nuværende form.

»I første ombæring er det jo en sag for det pågældende selskab at undersøge, hvorvidt oplysninger om deres kunder er blevet misbrugt. Vi har noteret os, at selskabet nu undersøger sagen,« oplyser kongehusets kommunikationsafdeling.

For Morten Helveg Petersen er sagen blevet principiel:

»Det løber mig koldt ned ad ryggen, at nogen måske har fulgt med, når jeg har købt is til mine børn eller tanket kaffe på en benzinstation. Det er bare ubehageligt.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.