Hasselmus bruger ikke milliondyr bro

Der er ingen spor efter hasselmus på faunapassagen over Svendborgmotorvejen. Broen, der er specialbygget til det lille dyr, kostede 18 millioner kroner.

Arkivfoto
Arkivfoto

I 2008 byggede Vejdirektoratet en faunapassage til 18 millioner kroner over Svendborgmotorvejen, der skulle være til glæde for hasselmusen. Men fire år efter indvielsen er der intet, der tyder på, at den lille syvsover har taget passagen i brug.

Ifølge Fyns Amts Avis har biologer ikke fundet et eneste spor af hasselmus på faunapassagen. Man har både gravet små fælder og lagt sandbaner ud for at afsløre spor, men altså uden held. Kameraer, der tager billeder hvert kvarte sekund døgnet rundt, har heller ikke været i stand til at forevige en hasselmus.

Til avisen forklarer biolog Thomas Berg fra det naturhistoriske museum i Svendborg, at vegetationen på faunapassagen ikke passer til hasselmusens behov.

- Jeg kunne godt have ønsket, at man havde sat træer og buske lidt tættere. Når man har kastet i faunapassagen, hvad man gjorde, så er det ærgerligt, at man ikke lige brugte de ekstra 100.000 kroner på en bedre vegetation, siger biologen.

Vejdirektoratet er ifølge Fyns Amts Avis opmærksom på problemet. For at gøre passagen mere attraktiv har man blandt andet lagt kokosmåtter ud for at holde noget af bevoksningen nede, ligesom man har plantet ny vegetation, der er mere i hasselmusens stil.

Trods sit navn er hasselmusen ikke en mus, men derimod et medlem af syvsover-familien. Dyret er ikke truet på verdensplan, men i Danmark er det sjældent. Der lever således kun hasselmus på Sydfyn og Sjælland.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.