Hash for millioner nappet på Christiania

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Politiet har holdt et vågent øje med Pusherstreet i fristaden Christiania i januar.

De foreløbige resultater af indsatsen fra Task Force Pusherstreet (TFP) under Københavns Politi viser, at der i årets første måned blev fundet en stor mængde våben, hash og hashprodukter i og omkring den berygtede gade. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

- Bare i januar 2013 har vi haft held til at beslaglægge hash og hashprodukter til en samlet værdi af cirka 17 millioner kroner. Det er en markant stigning i forhold til de første måneder, vi har været i gang i Task Force Pusherstreet, udtaler lederen af TFP, vicepolitiinspektør Poul Kjeldsen.

Han mener, at de store mængder hash og våben vidner om, at der stadig foregår en livlig hashhandel på Christiania.

- Desværre har vi fundet skarpladte våben og andre effekter, der viser, at de organiserede kriminelle i og omkring Pusherstreet ikke sådan uden videre har tænkt sig at opgive det lukrative salg af hash. Det er helt uacceptabelt og stærkt bekymrende, at de kriminelle opbevarer våben og andet, der i en skarp situation er livsfarlige for de polititjenestemænd, der passer deres arbejde, siger Poul Kjeldsen

Politiet har også fundet en del ulovligt fyrværkeri i fristaden - blandt andet tre kanonslag, der var omdannet til en form for bombe med cirka 400 hardballkugler omkring. Kuglerne anvendes normalt i de såkaldte softguns.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.