Halvdelen juleshopper på nettet - endnu flere bytter

Mere end hver anden dansker dropper i mindst ét tilfælde de fysiske butikker for at juleshoppe i de virtuelle butikker, som godt kan forvente at få sendt varerne retur.

Juletravlhed på strøget i København.
Juletravlhed på strøget i København.

»Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt, og man må gå sig varm«. Men hvorfor ikke bare blive hjemme i sofaen med computeren solidt plantet på sofabordet i stedet for at kæmpe sig igennem snemasserne til Fona eller Bog & idé blot for at stå i kø med en flok julestressede medmennesker?

Noget tyder på, at det er tankegangen hos mere end halvdelen af danskerne. I en Gallup-måling foretaget for Post Danmark svarer 52 procent af de 3.143 adspurgte, at de har tænkt sig at købe mindst én julegave i en netbutik. Især de 35-49-årige er begejstrede for at juleshoppe på nettet. 64 procent af dem vil købe mindst én julegave på nettet, mens 34 procent vil købe tre eller flere.

- Mange ser nethandlen som en mulighed for at købe julegaverne, når det passer ind i et ofte tæt pakket juleprogram. Netbutikkerne har jo åbent døgnet rundt, og indkøbene kan klares i ro og mag hjemme fra stuen, mens pakkerne bliver bragt lige til døren eller nærmeste posthus eller postbutik, siger Lars Kaspersen, der er kommunikationschef i Post Danmark.

Giver travlhed hos Post Danmark

Blandt de 52 procent, der har tænkt sig at købe en eller flere julegaver på nettet, er der en tendens til, at det især er bøger og elektronik der bliver proppet i den virtuelle indkøbskurv. 42 procent af dem svarer, at de vil købe litteratur, mens 35 procent bestiller tablets, telefoner eller lignende.

29 procent svarer, at de aldrig kunne finde på at købe smykker som julegave over nettet, mens tøj er nummer to på listen over, »typer af julegaver, du aldrig ville købe over nettet«.

Når vi har rundet juledagene, og de netkøbte julegaver er fordelt, så kan Post Danmark se frem til mere travlhed. Så skal en stor del af gaverne nemlig sendes tilbage til netbutikkernes lagre igen.

En undersøgelse, som YouGov har lavet for MasterCard Danmark, viser, at hele 69 procent af danskerne nogle gange bytter deres gaver. Og her er der både regionale og aldersmæssige forskelle.

Særligt midtjyder stiller sig ikke tilfredse med de gaver, som familie og venner har leveret. 74 procent af de adspurgte med hjemstavn i Region Midtjylland bytter nogle af deres julegaver, mens 16 procent svarer, at de aldrig bytter deres julegaver.

Her forholder det sig noget anderledes i Region Sjælland, hvor 30 procent aldrig bytter julegaver.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.