Halvdelen af landets kommuner hæver prisen på børnepasning

Næsten 8.000 kroner om måneden skal en familie i Allerød tjene for at have råd til vuggestue og børnehave. Det er over en halv gang mere end i Haderslev, hvor far og mor skal tjene 5.000 kroner til børnepasningen. Knap halvdelen af landets kommuner hæver prisen i år.

Det er ikke småpenge, forældre skal hoste op med for at få børnene passet i kommunernes dagtilbud. Men kravene til, hvad forældre skal tjene for at få råd til børnepasning, varierer voldsomt fra kommune til kommune. Det viser en ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 af analyse- og forskningsinstituttet Bureau 2000.

Mens en typisk familie med to børn i Haderslev skal afsætte de første 5.076 kroner af den månedlige indkomst til børnepasning, skal en tilsvarende familie med samme indkomst i Allerød tjene over en halv gang mere for samme ydelse, i alt 7.860 kroner før skat.

Takster og krav til indkomst i alle landets kommuner, kan ses på Ugebrevet A4s interaktive Danmarkskort.

Hos Forældrenes Landsorganisation, FOLA, mener næstformand Dorthe Boe Danbjørg, at priserne i især nogle kommuner er en stor belastning for familiernes økonomi.

»Der er stor forskel i prisen for familierne. Selvom vi ikke kan se, hvilken service der gemmer sig bag de enkelte priser, er der ingen tvivl om, at nogle kommuner er med til at lægge et stort økonomisk pres på forældrene,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

Det er den enkelte kommune, der bestemmer, hvor meget forældre skal betale for at få deres børn passet, og samtidig varierer skattetrykket fra kommune til kommune.

Det koster i år forældre i Allerød 4.575 kroner om måneden at få passet et barn under tre år og et børnehavebarn på samme tid, men for at kunne betale det beløb er forældrene nødt til at tjene næsten 8.000 kroner, før skatten trækkes fra, hvis familien har en helt normal indkomst og hverken betaler topskat eller er berettiget til friplads.

Hvis samme familie flytter til en nord- eller sønderjysk kommune, vil de typisk slippe langt billigere, og den forskel skyldes blandt andet, at kommunerne sammensætter deres vifte af dagtilbud forskelligt, forklarer Niels Glavind, der er direktør i Bureau 2000, som står bag undersøgelsen.

»Prisforskellene hænger i høj grad sammen med, om kommunerne har dagpleje eller vuggestue. Vuggestue er dyrest. Yderkommuner har typisk en stor andel af dagplejere, fordi det er lettere at etablere en dagpleje her, hvor der er billige huse og store haver, end på fjerde sal i en større by,« siger Niels Glavind.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.