Hæleri er slemt - men en tung speederfod går an

Danmark ligger i top i Europa, når det handler om at fordømme lovbrud som hæleri og forsikringssvindel. Mindre intolerante er vi med hensyn til at køre for stærkt, og her har vi også selv en europæisk rekord.

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum

Det er alt for galt, når folk køber tyvekoster. Eller fifler med forsikringssager. Og det kan slet ikke accepteres, at andre snyder i skat. Men køre lidt for stærkt? Tjoo, i nogle tilfælde kan der vel nok ses gennem fingre med det.

Danskernes moralske kvababbelser over for lovovertrædelser er mildest talt relative. Det kommer helt an på lovovertrædelsen og de specifikke omstændigheder.

Så mens vi godt kan pudse glorien, når vi sammenligner os med andre europæere, kan vi ikke læne os helt tilbage med en pletfri moral. På nogle punkter er vi måske endda lidt dobbeltmoralske.

En opgørelse, som Justitsministeriets Forskningskontor har foretaget på baggrund af den seneste European Social Survey en omfattende undersøgelse, der foretages hvert andet år og senest talte 25 europæiske lande viser, at danskerne er blandt de mest moralsk fordømmende hvad angår hæleri og forsikringssnyd. Mens gennemsnitlig 49 pct. af europæerne kalder forsikringssvig for »meget forkert«, gælder det 70 pct. af danskerne.

Når det handler om køb af hælervarer, er forskellen endnu større, gennemsnitligt 49 pct. af europæerne fordømmer det, mens tallet er 75 pct. blandt danskerne, og her ligger vi i top som de mest fordømmende, foran både Sverige, Norge og Finland, som vi typisk minder meget om.

Det overrasker Britta Kyvsgaard, der leder Justitsministeriets Forskningskontor.

»Der har længe været en bekymring for, at folk i høj grad accepterede hæleri. Det Kriminalpræventive Råd har lavet flere kampagner omkring det, og denne undersøgelse tyder altså på, at vi både absolut og relativt set har en ganske høj moral på hæleriområdet,« siger hun.

Men at moralen generelt er høj, kan vi ikke konkludere, lyder det fra Britta Kyvsgaard. Hun peger på, at danskerne ikke scorer helt så godt på trafikforseelser. Her ligger vi efter en lang række lande og meget tæt på det europæiske gennemsnit.

»Man kan se, at danskerne ikke anser færdselsforseelser som det at køre for stærkt eller at køre over for rødt for at være så alvorlige eller så forkert. 77 pct. synes, at det er forkert, men samtidig er der 77 pct., der selv gør det, så i princippet er det vel dobbeltmoralsk,« siger hun med henvisning til undersøgelsen.

Forsikringssnyd for to milliarder om året

Og selv om vi altså som folk tager kraftigt afstand fra forsikringssvindel, så snyder vi for cirka to milliarder kroner hvert år, vurderede forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension for nylig.

Professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet har længe forsket i danskernes lovmoral og normbrud og har gennemført store undersøgelser i bl.a. 1997, 2000 og 2010.

Den seneste viste tydeligt, at tolerancen over for forsikringssvindel varierer efter typen. For langt de fleste er det uacceptabelt at slå noget i stykker og anmelde det som forsikringsskade, mens flere var villige til at gå på kompromis med moralen, når det handler om at anmelde en for høj genanskaffelsesværdi.

»Vi har nok en form for refleksiv moral. Det betyder ikke nødvendigvis, at den er lav, men at vi tænker meget over de konkrete omstændigheder. Så der kan sagtens være store variationer. Det kommer an på situationen. Hastighedsovertrædelser er et godt eksempel. Du finder ikke mange mennesker, der ser noget galt i ikke at holde 90 kilometer i timen på en snorlige og tom vestjysk motortrafikvej, men omvendt er danskerne meget lidt tolerante over for vanvidskørsel,« forklarer Jørgen Goul Andersen.

Og det kan hænge sammen med et vist element af ansvarlighed. Generelt har danskerne stor tillid til hinanden og systemet og bærer rundt på en god portion samfundsmæssig ansvarsbevidsthed. Så lovbrud, der klart og tydeligt skader samfundet, tager vi afstand fra, mens der i andre tilfælde kan snydes lidt på vægten, lyder det fra professoren.

Jo ældre, jo mere retlinet

Skattesnyd var tidligere et område, hvor mange danskere anså det for at være i orden at slække lidt på lovlydigheden, men i dag ser billedet anderledes ud, viser undersøgelserne.

»I dag er der ikke så mange muligheder for at luske lidt med skatten for almindelige mennesker, så det er svært at sige, om det afspejler en generel forbedring af skattemoralen eller det faktum, at det er en anden referencegruppe, vi snakker om,« siger Jørgen Goul Andersen.

Overordnet viser hans undersøgelser, at ældre er mere fordømmende over for lovovertrædelser end unge. Kvinder mere end mænd. Og så kan lovgivning, kampagner og offentlig debat influere på vores holdninger.

»I 1997 indførte man forbud mod børnearbejde. Man skulle være over 13 år for at arbejde. Dengang så folk det nærmest som en dyd at overtræde lovgivningen, for den var helt urimelig. Men allerede tre år efter var folk faldet meget ned, og endnu mere i 2010, så der er en tendens til, at folk retter ind efter loven,« siger Jørgen Goul Andersen og peger også på rygeloven som et eksempel.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.