Hårdere straf hindrer ikke tvangsægteskaber

De seneste fire år er der ikke faldet en eneste dom for tvangsægteskaber. Nu vil regeringen hæve straffen igen. Nyttesløst, vurderer eksperter.

Straffen for tvangsægteskaber skal endnu et hak opad. Det fastslog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sin åbningstale til Folketinget. Her tog hun skarpt afstand fra de familier, der vil bestemme, hvem deres børn skal giftes med:

»Vi skal vise de unge, at vi er på deres side. Regeringen vil skærpe straffen for tvang ved religiøse vielser,« fastslog Thorning.

Men hårdere straffe betyder ikke færre tvangsægteskaber, fastslår eksperter på området.

»Alle ved, at hårdere straffe ikke har nogen som helst effekt,« siger Sabba Mirza, ph.d.-studerende og underviser i strafferet ved Københavns Universitet, som har skrevet speciale om tvangsægteskaber.

»Hvis skærpede straffe forhindrede ægteskaberne, ville vi have set sager i retten, men der har ikke været én eneste,« tilføjer hun.

Sabba Mirza henviser til, at der ikke er faldet en eneste dom for tvangsægteskab, siden straffen sidst blev skærpet. Det skete i 2008 under den borgerlige regering, som fordoblede strafferammen fra to til fire år. Ved samme lejlighed kom tvangsægteskab til at stå som en selvstændig forbrydelse i straffe­loven.

Travlt på krisecentrene

Fraværet af domme skal ses i lyset af, at landets krisecentre hvert år bliver kontaktet af hundredvis af kvinder, der enten er flygtet fra et tvangsægteskab eller fra udsigten til et. Hos Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, LOKK, er antallet af henvendelser om »tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse« mere end seksdoblet fra 2005 til 2010 fra 101 henvendelser til flere end 660. Dertil kommer et stort mørketal, understreger organisa­tionen.

Thomas V. Larsen, der er formand for det uafhængige Center for Positiv Integration, beskriver regeringens planer om hårdere straffe som gammel vin på nye flasker. Han efterlyser forebyggelse fremfor lovgivning:

»Man har strammet loven tidligere, uden at det har haft nogen effekt. Det, der er behov for, er en kulturændring ikke strengere straffe,« siger han.

Alligevel forstår han godt, at regeringen vil sende et politisk signal om, at tvangsægte­skaber ikke kan accepteres, men problemet går næppe væk af den grund, vurderer han:

»For virkelig at komme tvangsægteskaber til livs bør man sætte fokus på friheden til at vælge, hvem man vil giftes med, allerede i folkeskolen. Der er brug for et langt og tungt oplysningsarbejde,« siger Thomas V. Larsen.

Samlet udspil i vente

Et alvorligt hul i den nuværende lov mod tvangsægteskaber er ifølge Sabba Mirza, at ægteskaberne i mange tilfælde slet ikke er omfattet, selv om det netop var hensigten. Forklaringen er, at de fleste tvangsægteskaber bliver indgået ved private ceremonier og kun sjældent registreres hos danske myndigheder.

»Dermed er ægteskaberne ugyldige ifølge dansk ret, og mange af sagerne kan derfor slet ikke køres i retten,« siger Sabba Mirza.

Thornings åbningstale er langt fra regeringens første »krigserklæring« mod tvangsægteskaber, og et samlet udspil til bekæmpelse af parallelsamfund ventes præsenteret inden længe.

Da de Radikale i foråret foreslog indrejseforbud, kollektive polititilhold og inddragelse af pas som middel til at forhindre tvangsægteskaber, fik partiet bred opbakning i Folketinget.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.