Hård kurs mod rygning skal bremse kræftboom

Kræfteksperter ønsker flere restriktioner, højere tobakspriser og ambitiøse mål om, at ingen unge skal ryge. København klar med særlig indsats i skolerne og tilbud om rygestop også til helt unge.

arkivfoto
arkivfoto

Ingen danske unge skal suge røg fra kræftfremkaldende cigaretter ned i lungerne.

Forbuddene mod tobakssalg til unge skal håndhæves mere. Der skal være flere kampagner mod rygning. Priserne på tobak skal sættes kraftigt i vejret. Der skal indføres forbud mod alt, hvad der ligner røg på og omkring uddannelsesinstitutioner.

Og så skal budskabet fra samfundet, forældre og politikere formuleres langt tydeligere, end det bliver i dag: »Det er ikke i orden, at unge ryger. Basta«.

Sådan lyder kravet fra ledende kræfteksperter, der nu presser på for at få en langt hårdere kurs mod rygning. Det er simpelthen nødvendigt, hvis man skal dæmme op for det forventede boom i antallet af kræftsyge danskere, lyder vurderingen.

»Den absolut største udfordring på kræftområdet er at få forbedret den forebyggende indsats. Vi ved, at tobak er skyld i flere tusinde kræftdødsfald hvert år. Det er uhyggeligt høje tal, men politikerne er alt for længe veget uden om at tage fat på problemet. Der er brug for en holdningsændring. Vi skal gøre alt for at forhindre, at unge ryger,« siger formanden for de danske kræftlæger i Dansk Onkologisk Selskab, Ulrik Lassen.

Han mener, at vi skal sætte os et ambitiøst mål – som man har gjort i Finland – om at der i 2030 ikke skal være nogen unge, der ryger.

»Der dør 170 danskere i trafikken om året, og prøv at se, hvor mange regler og restriktioner vi har hér. Vi skal også presse den holdning igennem, at det ikke er i orden, at unge ryger,« siger Ulrik Lassen.

Opfordringen kommer, mens en arbejdsgruppe er ved at udarbejde endnu en kræfthandlingsplan, som skal løfte såvel kvaliteten som kapaciteten i kræftbehandlingen. Det ligger dog ikke i kortene, at planen skal have fokus på den forebyggende indsats mod f.eks. rygning, hvilket, sundhedsminister Sophie Løhde (V) har bebudet, vil blive håndteret »på anden vis«.

Men det er en fejl, at en øget indsats mod rygning ikke sættes på dagsordenen, mener såvel kræftlægerne som Kræftens Bekæmpelse. De hæfter sig ved, at antallet af kræftpatienter står til at vokse med 30 pct. frem til begyndelsen af 2030erne i forhold til i dag, hvor knap 40.000 årligt får stillet den frygtede diagnose.

Derfor er det ikke gjort alene ved at se på behovet for flere skannere og strålekanoner, og hvordan man tidligere kan få opsporet syge med tegn på kræft. Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør således 6-7.000 danskere om året af kræft, som er udløst af rygning.

Desuden kan man se, at der efter mange årtiers fald i andelen af rygere nu er sket en stagnation. Andelen af rygere i Danmark ligger på 22 procent ifølge den seneste rygevaneundersøgelse, og tallet er ikke faldet siden 2011.

Samtidig er der også tegn på, at andelen af rygere blandt unge ligefrem stiger. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viste i efteråret, at 46 pct. af alle gymnasie­elever i dag ryger dagligt eller en gang i mellem mod 38 pct. tilbage i 1996.

»Det er som om, at rygning er kommet lidt på mode igen, og det er bekymrende. Rygning er den største svøbe, vi overhovedet har. Det er den største kræftfremkalder og dræber og er også den største årsag til hjertesygdomme. Vores største ønske må derfor være at få fjernet så meget tobak som overhovedet muligt – og gerne det hele,« siger lægefaglig vicedirektør Hans H. Storm, Kræftens Bekæmpelse.

Pilotprojekter på fem skoler

I Københavns Kommune er der allerede taget skridt til en særlig indsats for at bremse rygning blandt unge. Der er formuleret overordnede mål om, at kun fire pct. af københavnerne skal være rygere i 2025, og at ingen, der er født efter 2005, skal begynde at ryge.

Det vil kræve en særlig indsats på skoler og på ungdomsuddannelser med f.eks. tilbud om rygestopkurser, som er tilpasset til unge. Der gennemføres i øjeblikket pilotprojekter på fem folkeskoler i kommunen, hvor der bl.a. udarbejdes en rygepolitik, og hvor der undervises i tobakkens skadelige virkninger i 7. klasserne, ligesom der er en dialog med forældrene om rygning.

»Tidligere gik man efter at få generationer uden huller i tænderne; nu må ambitionen være, at de næste generationer skal være røgfrie. Derfor skal vi have knækket koden for, hvordan vi undgår, at unge bliver rygere,« siger sundhedsborgmester i København Ninna Thomsen (SF).

I Folketinget er der til gengæld skepsis over for kravene om at slå ind på en hårdere kurs mod rygning. Sundhedsudvalget har netop været i New Zealand, hvor man over en årrække har hævet priserne på cigaretter kraftigt, og hvor der er en meget stram rygelov.

Men ifølge formanden for udvalget, Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, har det ikke formået at reducere andelen af rygere til et niveau, der ligger væsentligt under det danske. Og det er fortsat den socialt udsatte del af befolkningen på New Zealand, der ryger mest.

Man får således ikke de sociale problemer til at forsvinde og får ikke folk til at holde op med at ryge ved hjælp af forbud og høje priser, vurderer hun.

»Vi ønsker at få folk til at holde op med at ryge, men det er ikke den vej, vi skal gå. Vi ved også, at danskerne bliver endnu mere stædige, hvis der kommer en statsmagt og fortæller dem, hvad de skal og ikke skal. Vi skal have fat i kulturen og se mere individuelt på det ved at sætte ind over for den enkelte,« siger Liselott Blixt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.