Gymnasium dropper karakterer

Et forsøg på Øregård Gymnasium i Hellerup skal vise, om gymnasieelever lærer mere og i højere grad tør begå fejl, hvis de ikke løbende bliver bedømt med karakterer.

»I starten tænkte man måske nok, at man ikke behøvede at lave lektier i de fag, man ikke får karakterer i. Men i dag synes jeg slet ikke, at man mærker forskel, for man vil gerne gøre det så godt som muligt,« forklarer Ellen Pri Kovsted fra 1.t. på Øregård Gymnasium, der her ses sammen med Carl-Frederik Bøckel (tv) og Asger Monck Petersen. Foto: Søren Bidstrup
»I starten tænkte man måske nok, at man ikke behøvede at lave lektier i de fag, man ikke får karakterer i. Men i dag synes jeg slet ikke, at man mærker forskel, for man vil gerne gøre det så godt som muligt,« forklarer Ellen Pri Kovsted fra 1.t. på Øregård Gymnasium, der her ses sammen med Carl-Frederik Bøckel (tv) og Asger Monck Petersen. Foto: Søren Bidstrup

De skal turde begå fejl. Turde at spørge dumt. Ikke altid svare det, de tror, at læreren fisker efter. Som et forsøg har Øregård Gymnasium i Hellerup i år fået tilladelse til at droppe karaktererne i en af gymnasiets 1.g-klasser. Målet er at skabe et bedre læringsrum for eleverne og derved skabe bedre faglige resultater.

Med forsøget i 1.t. vil Hellerup-gymnasiet gøre op med det karakterpres, som unge oplever i dag. I de fag, eleverne skal afslutte efter 1.g, får de dog som vanligt karakterer hele året.

»Når vi har fag, hvor vi får karakterer, tænker jeg meget mere over, at det, jeg siger, skal være helt rigtigt. Det handler mere om at holde tungen lige i munden og gøre et godt indtryk. I de fag, hvor vi ikke får karakterer, tør vi fejle mere og stille spørgsmål til det, vi lærer,« forklarer Carl-Frederik Bøckel fra 1.t.

Før skolestart fik eleverne valget mellem at gå i den karakterfri klasse eller i den parallelklasse, der har samme studieretning, men hvor eleverne som normalt får karakterer hele året. I starten var de lidt skeptiske.

»I starten talte mine forældre og jeg om, at det ville blive noget rod. Drengene ville ikke kunne tage sig sammen, og det ville blive ét stort kaos,« husker Ellen Pri Kovsted fra 1.t. sin første reaktion.

Også Carl-Frederik Bøckel syntes, at det lød som et »underligt« projekt.

»Men vi var til et informationsmøde før sommerferien, hvor projektet lød rigtig godt. Jeg har tidligere syntes, at der har været meget fokus på karaktererne og ikke så meget på, hvordan man kan forbedre sig fagligt,« fortæller han.

Danmark har brug for skøre hjerner

Fornylig viste en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, at unge går mere op i karakterer. 31 procent af de cirka 70.000 gymnasieelever i undersøgelsen erklærede, at karakterer har »meget stor« betydning for dem. I den tilsvarende undersøgelse fra 1996 var det blot 17 procent.

Og i et interview i Politiken beklagede eliteforsker og professor i socialantropologi Rane Willerslev, at hele det danske uddannelsessystem har udviklet sig til at opdyrke en »korrekthedskultur«.

»Resultatet er en generation af 12-tals piger af både han- og hunkøn, der nu er på vej ind på universiteterne, og som kan give alle de korrekte svar på undervisernes spørgsmål. Men Danmark har sgu ikke brug for pæne 12-tals piger. Vi har brug for nogle skøre hjerner, der kan tænke vildt og skabe nybrud inden for forskningen og samfundslivet,« sagde han.

Elever skal løftes så meget som muligt

For Peter Brøndum, der er projektleder på forsøget og gymnasiets pædagogiske koordinator, er det vigtigt at understrege, at Øregård ikke er modstandere af karakterer. Eleverne får stadig årskarakterer i alle fag, men i de fag, de først afslutter efter 2. eller 3.g. slipper de for standpunktskarakterer tre gange årligt.

»Vi er interesserede i at løfte vores elever så meget som overhovedet muligt. Det prøver vi at opnå ved at skabe et læringsrum, hvor eleverne har mod til at være tåber, mod til at begå fejl og stille de dumme spørgsmål. Det kan være med til at fremme deres udvikling fra elev til studerende, hvor de lærer at være refleksive om egen kunnen og formåen,« forklarer Peter Brøndum.

Det handler også om at undgå, at eleverne mister modet ved de første standpunktskarakterer.

»I starten af gymnasieårene oplever eleverne ofte en markant karakternedgang, som kan virke demotiverende, og som kan gøre, at de tvivler på deres egen formåen. Det er selvfølgelig godt med realisme, men i starten af uddannelsen vil vi gerne give dem lyst til at lære endnu mere og turde endnu mere,« siger han.

Samtaler én gang om ugen

Den læringskultur forsøger Øregård at fremme ved at give hyppig, løbende feedback i stedet for karakterer. En gang om ugen kommer alle elever i 1.t. til samtale med en af deres faglærere om, hvordan de udvikler sig i faget, og hvordan de kan forbedre sig. I samtalerne gør lærerne det tydeligt for eleverne, hvordan de skal indfri læringsmålene.

For Asger Munck Petersen fra 1.t. er det en stor forskel i forhold til det karakterræs, han tidligere har været vant til. På hans tidligere skole blev den dygtigste elev fra hver klasse ved skoleårets afslutning belønnet med en gave fra læreren. Men selv om kulturen på Øregård er helt anderledes, oplever han ikke, at eleverne i 1.t. slapper af i de karakterfri timer og tager fagene mindre alvorligt.

»Alle er på i timerne, og der er ikke nogen, der sidder og larmer og forstyrrer. Det er nok, fordi det bliver mere personligt, når vi skal have en samtale med vores lærer om, hvordan det går. I stedet for bare at få et tal. Det virker, som om de holder os mere i ørerne, og der er faktisk mere hånd i hanke med de fag, vi ikke får karakterer i,« siger Asger Munck Petersen.

Ved skoleårets slutning skal forsøget evalueres. Elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling bliver sammenlignet med en kontrolklasse, der har fået karakterer hele skoleåret.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.