Gymnasierne trækker stadig i de unge

Tre ud af fire elever i 9.-10. klasse har i år søgt ind på gymnasiet, mens kun knap hver femte har valgt en erhvervsuddannelse som førsteprioritet.

Gymnasiet er stadig det mest populære valg blandt de unge.
Gymnasiet er stadig det mest populære valg blandt de unge.

Langt størstedelen af eleverne i landets 9.-10. klasser har i år sendt en ansøgning af sted til gymnasiet. Imens må erhvervsuddannelserne stadig tage til takke med at være et mindre populært uddannelsesvalg.

Det viser årets ansøgertal for ungdomsuddannelserne, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har offentliggjort mandag.

I alt 99.218 elever i landets 9. og 10. klasser har i 2016 søgt ind på en ungdomsuddannelse, og igen i år er de gymnasiale uddannelser – det almene gymnasium, erhvervsgymnasierne og HF – de unges klare favorit.

Tre ud af fire vælger gymnasiet

74,3 procent af eleverne har angivet gymnasiet som førsteprioritet, og det er den højeste andel i de seneste 15 år. Knap to ud af tre drømmer om en rød-hvid studenterhue og har søgt ind på STX, og lige under hver femte har søgt ind på HHX. Imens har henholdsvis 11 og 7 procent valgt HTX og HF.

Siden 2001, hvor 58,6 procent af eleverne havde en gymnasial uddannelse øverst på ønskelisten, er søgningen til gymnasierne steget støt. Der er da også sket en lille stigning i år i forhold til 2015, hvor 73,9 procent af de unge søgte gymnasiet som førsteprioritet.

Formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen glæder sig over, at landets unge gerne vil uddanne sig.

»Overordnet set ser det fornuftigt ud. Vi bider dog mærke i, at der er store regionale forskelle. Vi ser en tilbagegang i Nordjylland og en fremgang i Sydjylland, og det er uheldigt, at der er tilbagegang i et område som Nordjylland, hvor der er i forvejen er en svagere søgning mod ungdomsuddannelserne,« siger hun.

Status quo på erhvervsskolerne

Mens gymnasierne kan glæde sig over en lille stigning i ansøgertallet, er der tæt ved status quo på erhvervsuddannelserne. 18,4 procent af 9.-10. klasseseleverne har i år søgt en erhvervsuddannelse som førsteprioritet – i 2015 var det 18,5 procent.

Mens der lander flere og flere ansøgninger i gymnasiernes postkasser, har erhvervsskolerne de seneste år kæmpet med et faldende ansøgertal. I 2001 havde 31,7 procent af de unge en erhvervsuddannelse som førsteprioritet, og siden er det faldet støt. Det er en af årsagerne til, at et flertal i Folketinget i 2014 vedtog en reform af erhvervsuddannelserne, der blandt andet indebar, at der blev indført et adgangskrav på 02.

Sigtet med reformen var at give erhvervsskolerne et kvalitetsløft, så de blev et mere populært uddannelsesvalg for de unge.

Af de elever, der i år har søgt ind på erhvervsskolerne, har 27 procent valgt EUX, der er en kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse, som førsteprioritet. I 2015 var andelen 21 procent.

Hvad søger de unge rundt omkring i landet?

På danmarkskortet nedenfor kan du se de unges uddannelsesvalg fordelt på de fem regioner. Tallene er i procent. Forskellen i forhold til søgningen i 2015 står i parentes.
Hold musen hen over den røde prik i hver enkelt region for at se tallene. Læser du med på din mobil, skal du trykke direkte på prikken.
Artiklen fortsætter under danmarkskortet.

Minister: Vi skal udfordre de unge

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder det »positivt« at så mange unge har søgt ind på en ungdomsuddannelse:

»Men vi skal også sørge for, at de unge vælger den rigtige uddannelse – både for dem selv og for samfundet,« siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Hun anerkender, at der er et problem i forhold til søgningen til erhvervsskolerne:

»Danmark har brug for dygtige faglærte, som kan tage job og starte virksomheder inden for industri, byggeri, handel og service. Vi skal også være bedre til at vise de unge, at der er gode muligheder for videre uddannelse efter en erhvervsuddannelse,« siger Ellen Trane Nørby og understreger, at »det er nødvendigt, at vi bliver bedre til at udfordre de unge på deres valg«.

Erhvervsskoler kræver politisk handling

I forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne blev der opsat et politisk mål om, at 25 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 procent i 2025.

De nye ansøgertal gør ikke ligefrem direktør for Danske Erhvervsskoler Lars Kunov optimistisk i forhold til at nå den målsætning.

»Tallene viser, at eleverne ikke kommer af sig selv. EUD-reformens tiltag er desværre ikke nok, hvis så mange flere unge skal vælge om bare fire år. Derfor er politikerne nødt til at gøre en massiv indsats, hvis vi skal leve op til at få flere faglærte, der kan opfylde samfundets og virksomhedernes behov,« siger Lars Kunov.

De nye tal melder også om, at færre 9. klasseselever vælger at tage 10. klasse, inden de søger videre i uddannelsessystemet. 45,4 procent af eleverne i 9. klasse har i år valgt at tage 10. klasse. I årene 2013-2015 var det omkring 48 procent.

Inden længe præsenterer regeringen sit udspil til en ny gymnasiereform, hvor et centralt element bliver indførelsen af et adgangskrav til gymnasierne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.