Gymnasier vil teste elever for stoffer og alkohol i skoletiden

Flere uddannelsessteder indfører muligheden for at teste elever for alkohol, hash og andre euforiserende stoffer i hverdagen. Det er at gå et skridt for langt, lyder det fra en gruppe af rektorer og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

ARKIVFOTO af studenterhue.
ARKIVFOTO af studenterhue.

Hvis en gymnasielærer opdager en elev, der er omtåget eller i et mere løssluppent humør end normalt, kan det være svært at se, om eleven rent faktisk stadig er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer. Derfor tager flere uddannelsessteder nu nye midler i brug.

På Gentofte HF kan tvivlen nu erstattes af vished med såkaldte spyt- og alkoholtest. Her har man netop indført muligheden for at teste eleverne for såvel alkohol som euforiserende stoffer i skoletiden.

»Jeg har før sendt folk hjem, fordi de var berusede i et omfang, så jeg mente, at jeg godt kunne skønne, at de var berusede. Men med det her tiltag bliver det lettere. Så behøver vi ikke diskutere med den enkelte elev,« siger rektor Henrik Cornelius, Gentofte HF, om de nye test, der blev indført i december.

Helt konkret har skolen indkøbt sæt, der via en spytprøve tester for euforiserende stoffer som hash, kokain og ecstasy samt alkometre, der ved hjælp af et pust fra eleven afgør promillen. Testene afslører, om eleverne har indtaget rusmidler inden for de seneste otte timer.

Testene har endnu ikke været i brug, og ifølge Henrik Cornelius er der ikke store problemer med, at eleverne er påvirkede i skoletiden. Tiltaget er en præcisering af ordensreglerne, hvor der står, at eleverne ikke må være påvirkede i skoletiden. Eleverne har således pligt til at stå til rådighed for en test, hvis en lærer har mistanke om, at de er påvirkede. En pligt, der nu er skrevet ind i skolens ordensregler.

»Der er elever, der mener, at det er vidtgående at teste i skoletiden. Men man må vende det om og spørge, om der er noget urimeligt i, at man ikke må være påvirket i undervisningstiden,« siger Henrik Cornelius.

Udbredt misbrug

Center for Rusmiddelforskning estimerer i en rapport fra 2012, at 25.000-30.000 danskere i alderen 15-24 år har et misbrug af stoffer i en grad, der kræver behandling. Godt 32.000 i samme aldersgruppe har et misbrug af alkohol i en grad, der kræver behandling.

En rundringning, som Berlingske har foretaget til gymnasier og uddannelsesinstitutioner primært i hovedstadsområdet, viser, at fem uddannelsesinstitutioner allerede har indført muligheden for at teste eleverne for alkohol og euforiserende stoffer i skoletiden, mens et sjette gymnasium overvejer det. To uddannelsesinstitutioner, Gentofte HF og Birkerød Gymnasium, har skrevet det som et krav i studieordensreglerne, at eleverne skal lade sig teste, hvis der er mistanke om, at de er påvirkede. Fjerritslev Gymnasium og Dronninglund Gymnasium vil ligeledes gå ind og teste eleverne, hvis der er en stærk mistanke om, at de er påvirkede, men der er ikke noget krav om test i studieordensreglerne, hvilket betyder, at en elev ikke kan tvinges til at lade sig teste. Hvis en elev nægter at lade sig teste, bliver vedkommende sendt til lægen eller et misbrugscenter, så det kan dokumenteres, om eleven er påvirket. På Tønder Gymnasium har de få gange i de seneste tre til fire år brugt muligheden for at teste elever i skoletiden, men her er eleverne blevet sendt direkte til kommunens misbrugscenter. Et af de gymnasier, der har indført kravet om test i studieordensreglerne, er Birkerød Gymnasium, hvor test i dagligdagen har været en mulighed i tre-fire år.

»For at overholde vores egne ordensregler bliver vi jo nødt til at have et apparat, der kan leve op til den intention, vi har i ordensreglerne. Hvis man ikke kan teste, men man bare kan stå og diskutere om kejserens skæg, så kan man jo ikke komme videre,« siger Anders Kloppenborg, rektor på Birkerød Gymnasium.

Selv om de kun har benyttet test i forbindelse med fester, mener han, at det er et vigtigt redskab at have, også i hverdagen. På Greve Gymnasium diskuterer de i øjeblikket, om muligheden for test i særlige tilfælde i dagligdagen skal skrives ind i studieordensreglerne. Ifølge rektor Mette Trangbæk Hammer er det et dilemma med elevernes privatliv på den ene side og muligheden for at opretholde ordensreglerne på den anden side.

»Der er noget vældigt grænseoverskridende i, at vi skal ind og teste, om elever er påvirkede. Det er en indgriben i privatsfæren, men vi kan godt være i nogle situationer, hvor hvis ikke vi tester dem, så kan vi ikke dokumentere det, og så kan de bare blive ved,« siger Mette Trangbæk Hammer.

Fra fest til hverdag

En lang række uddannelsesinstitutioner har muligheden for at teste og tage stikprøver, når der holdes fest i skolens regi, forklarer Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), der oplever det som et stadig mere udbredt tiltag. Og at nogle skoler nu også vil teste i skoletiden er at gå alt for langt, lyder det:

»Vi må have tillid til hinanden, også til unge gymnasieelever, så jeg synes, at det er en helt forkert vej at gå. Det er mistænkeliggørende på en måde, som er helt urimelig,« siger Mathilde Lynggaard Vinther, formand for DGS.

Hun understreger, at gymnasierne selvfølgelig skal tage hånd om problemer med elever, der er påvirkede i skoletiden, men at denne slags tiltag blæser problemerne op og skaber en unødvendig overvågningskultur på gymnasierne.

»Jeg tror, at der skal helt andre redskaber i brug, fordi normale gymnasieelever ikke normalt tager stoffer eller drikker sig fulde, før de skal i skole. Der er nok nogle problemer med dem, der er påvirkede, hvor det ikke hjælper bare at smide dem hjem. Der er andre ting, man kan gøre,« siger Mathilde Lynggaard Vinther.

Det er dog heller ikke alle gymnasier, der deler entusiasmen omkring muligheden for at teste elever i skoletiden.

»Hvis lærerne ikke har den opfattelse, at der findes elever på skolen i undervisningstiden, der er påvirkede, så synes jeg, det er et voldsomt kontrolelement at lægge ind. Og det er samtidig en mistænkeliggørelse af alle elever. Så det bryder jeg mig ikke om. Der vil jeg hellere tage fat i de enkelte elever,« siger Peter Kuhlman, rektor på Frederiksborg Gymnasium.

Hos Danske Gymnasier, tidligere Rektorforeningen, har formand Anne-Birgitte Rasmussen ikke nogen holdning til, om test i dagligdagen er en god idé.

»Det er vigtigt, at man tager en diskussion om det på den enkelte institution både med ansatte og med elever og finder, hvad der virker bedst i forhold til den historik og de udfordringer, man ser på det enkelte gymnasium,« siger hun.

»Det er en glidebane«

På Gentofte HF bliver tiltaget ikke af alle modtaget som et godt redskab til at undgå diskussion og tvivl. Dorte Nørbos søn er elev på Gentofte HF, og hun mener, at gymnasiet overskrider deres kompetencer, når de åbner muligheden for at teste eleverne i hverdagen.

»Det er et indgreb, jeg ikke kan acceptere. Jeg kan udmærket se det smarte i det, og at det lukker en diskussion, hvis der opstår én. Men jeg synes bare, at det er en glidebane, vi kommer ind på, hvis vi skal rende og teste hinanden for alting og kontrollere hinanden i alle ender og kanter,« siger hun.

Dorte Nørbo mener, at det at foretage fysiske test er noget, ordensmagten kan tillade sig, og ikke er et middel der skal tages i anvendelse af uddannelsesinstitutioner.

Rektor på Gentofte HF Henrik Cornelius mener dog ikke, at tiltaget er specielt dramatisk:

»Det er ikke en systematisk dopingkontrol, men et virkemiddel til, at vi undgår en diskussion om, at de er påvirkede eller ej. Reglerne har altid været sådan, nu er forskellen bare, at man har muligheden for at teste for det. Hvis en elev ikke er påvirket, er det jo også uretfærdigt, at læreren står og siger, at de er påvirkede,« siger Henrik Cornelius.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.