Gymnasieelever vil af med fraværskontrol

»Vi er nødt til at gå syge i skole,« lyder det fra gymnasieeleverne, der vil afskaffe lærernes kontrol med deres fravær. 17-årig gymnasieelev havde et højt fravær i 1.g. som følge af dårlig trivsel og sygdom. Samtaler hos egen læge fik hende tilbage på sporet.

Feline Munch fra 2.g. på Nørre Gymnasium i København løb i 1.g. ind i en heftig cocktail af dårlig trivsel, egen sygdom og reaktion på morens indlæggelse, så fraværet steg til uacceptable højder. I 2.g. går det bedre med at holde fraværsprocenten under de tilladte ti, men den er stadig høj.
Feline Munch fra 2.g. på Nørre Gymnasium i København løb i 1.g. ind i en heftig cocktail af dårlig trivsel, egen sygdom og reaktion på morens indlæggelse, så fraværet steg til uacceptable højder. I 2.g. går det bedre med at holde fraværsprocenten under de tilladte ti, men den er stadig høj.

Den røde fraværskurve knejser stadigt mere faretruende, nærmest hoverende. For 17-årige Feline Munch har det været lidt af en gyser at logge ind på gymnasiernes elektroniske administrationssystem, Lectio, hvor eleverne blandt andet kan følge udviklingen i eget fravær. En kombination af dårlig trivsel, pjæk og sygdom fik Felines fravær helt derop, hvor det slet, slet ikke må være.

Står det til gymnasieeleverne, skal det være slut med at følge fraværskurvernes himmelflugt med bævende hjerte. Elevernes organisation, DGS, vil ikke længere have fraværet kontrolleret af lærere og studievejledere. Samtidig mener de, at gymnasierne skal droppe grænserne for, hvor meget fravær en elev må have, før gymnasiet skrider ind med advarsler, fraværssamtaler og sanktioner. Det sker som et udspil i de kommende forhandlinger om justering af gymnasiereformen.

»Vi kan se, hvad systemet gør ved eleverne. Effekten af de nuværende fraværsregler er, at nogle elever udnytter systemet. De ser det som en ret til at have ti procents fravær. Samtidig er der mange elever, der møder syge i skolen, fordi de ved, at fraværsprocenten stiger, hvis de bliver hjemme i sengen. Har man ikke de faste fraværsgrænser, giver det mere luft til, at eleverne tager sygdom seriøst og bliver hjemme, når de er syge. Samtidig kan man undgå, at nogle bliver hjemme fra gymnasiet, fordi fraværsprocenten ikke er så høj, og de derfor kan tillade sig at holde fri,« siger Veronika Schultz, der er formand for DGS.

I stedet for fraværsgrænser og kontrol vil eleverne have mere tid til samtaler med teamlærere om, hvordan det går i gymnasiet. Gennem disse forebyggende samtaler skal der mere fokus på årsagerne til fravær.

»Vi vil gerne have, at man afskaffer lærernes fraværsregistrering af eleverne, fordi registreringen fjerner fokus fra årsagerne til fraværet. Systemet handler mere om fraværsprocenter end om fraværsårsager. Samtidig kommer gymnasiets reaktioner først, når der er kommet for meget fravær, og vi har overskredet grænsen. Vi vil hellere have, at man griber ind med flere samtaler end de nuværende og sørger for i tide at gribe fat i de elever, der er i fare for at få et for højt fravær og komme i fare for frafald,« siger Veronika Schultz.

En undersøgelse, elevorganisationen har gennemført, viser, at fire ud af fem af de adspurgte gymnasieelever har mødt syge elever, der var i skole for at undgå fravær. To ud af tre elever møder ofte eller altid i skole trods sygdom, viser undersøgelsen.

»Jeg mistede lysten til at komme i skole«

En høj fraværsprocent kender Feline Munch alt til, ligesom hun også har troppet op i skole, selv om hun var syg, fordi hun frygtede en endnu værre fraværsprocent. I 1.g. fik en heftig cocktail af dårlig trivsel, egen sygdom og reaktion på mors sygdom og indlæggelse fraværet til at stige til uacceptable højder.

»Jeg var startet i en klasse, som jeg ikke følte mig godt tilpas i. Det gjorde, at jeg ikke havde lyst til at gå i skole, og jeg skiftede klasse senere. Samtidig blev min mor indlagt med hjerteproblemer, som man troede var en blodprop. Det trak mig også ned og gjorde, at jeg mistede lysten til at komme i skole. Jeg har også et meget lavt immunforsvar, så jeg bliver ret hurtigt ramt af sygdom. Jeg røg virkelig hurtigt op på en meget høj fraværsprocent og endte med at have 12 procents fravær i 1.g.,« fortæller Feline Munch.

I 2.g., som Feline nu går i, er hendes fravær stadig for højt, men det går dog bedre:

»Jeg har selv været syg, og min mor er blevet opereret i hjertet. Jeg har generelt haft ret mange problemer i starten af 2.g. Jeg følte mig ikke rigtig motiveret for skole. Jeg har fortalt om mine problemer til min kontaktlærer, men det var der ikke noget at gøre ved, for det er ikke en godkendt grund til, at jeg gerne må blive hjemme fra skole.«

Men Feline fik hjælp fra sin egen læge, som hun havde mange og gode samtaler med, »jeg fik virkelig lettet mit hjerte«, og i de seneste par måneder har hun slet ikke været fraværende fra gymnasiet. De depressive tanker forsvandt og var en reaktion på, at Feline i den periode oplevede en presset og stresset hverdag både privat og i skolen.

»Lærerne har ikke talt så meget om fraværsprocenten ved vores samtaler, men min teamlærer fortalte mig. at det ikke er så klogt, at jeg bare bliver hjemme fra skole en dag, for jeg er en person, der skal koncentrere mig meget for at lære og kan have svært ved flere fag. Derfor har fraværet en meget stor indflydelse på min faglige udvikling. De seneste par måneder er det gået bedre. Jeg fik at vide af min teamlærer, at mit fravær ikke måtte blive højere, og det har motiveret mig til at komme op om morgenen. Jeg klarer mig også meget bedre i skolen nu, hvor jeg passer den bedre,« fortæller Feline Munch.

Pjæk, træthed og dårligt humør

Når eleverne kommer i karambolage med gymnasiernes fraværsregler skyldes det ikke altid sygdom. I august 2015 viste en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, at pjæk, træthed og dårligt humør ofte var årsagerne til elevernes fravær i en given periode.

Når I bliver nødt til at gå syge i skole, skyldes det så ikke, at I har pjækket for meget på andre tidspunkter?

»Jo, sådan vil det være for nogle. Men jeg oplever også, at elever med en lav fraværsprocent er bange for at få fravær, og de bliver også stressede, hvis fraværsprocenten stiger, når de er syge. Ellers ville der ikke være så mange, der siger, de går syge i skole,« forklarer DGS-formand Veronika Schultz.

I forbindelse med indførelsen af den ny gymnasiereform i 2005 blev der også lavet en ny fraværsbekendtgørelse, som afskaffede den hidtidige centralt fastsatte grænse for fravær på ti procent. I stedet blev det fastslået, at elever har mødepligt, men i praksis har det vist sig, at langt de fleste gymnasier holder fast i grænsen på ti procent. Overskrides den, vanker der samtaler, advarsler og i værste fald sanktioner i form af eksempelvis konsekvenser for eksamen, oprykning til næste klasse, træk i SU eller bortvisning.

Den tidligere VK-regering bebudede i 2009 en skærpet indsats mod fravær og frafald på de gymnasiale uddannelser, og i gymnasierektorernes forening har der også været nedsat arbejdsgrupper, som skulle forsøge at komme med løsningsforslag. Men det har været vanskeligt at måle effekten af de tiltag, der er gennemført, fordi der ikke findes en central registrering af fraværet, og fordi de enkelte gymnasier ikke anvender fraværssystemet ens og sammenligneligt.

Lærere: En fridag hver anden uge er meget

»Vi har et gratis ungdomsuddannelsessystem, og derfor er kravet om mødepligt ganske fornuftigt. Fraværskontrollen er ikke et rigidt system, og vi tager hensyn til elever, der bliver syge. Fraværskontrol og mødepligt er en hjælp for mange elever, det får dem til at stå op om morgen og komme i skole hver dag – også til morgentimerne,« siger Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

»Det er en god idé, at gymnasierne sender klare signaler til eleverne om, hvordan vi ser på fravær. En fraværsgrænse på ti procent betyder ikke, at eleverne har ret til at blive væk i ti procent af timerne, for man mister rigtig meget af sin uddannelse, hvis man er væk i ti procent af tiden. Det svarer til en fridag hver anden uge, og det er meget – også for os, der arbejder. Der venter jo heller ikke et arbejdsmarked, der vil acceptere, at man udebliver ti procent af arbejdstiden.«

»Jeg er med på, at eleverne kan opfatte det som et kontrolsystem, men fraværssystemet hjælper de elever, som har behov for ekstra hjælp til at møde op og passe deres skole. Hvis man er syg, skal man gå hjem, men sygdom bliver jo kun et problem, hvis man tidligere har haft problemer med for højt fravær. Rammes man af influenza to gange på et år og brækker benet, tages der hensyn.«

Rektorer: Sygdom er et bredt begreb

»Der er rigtig mange elever, der godt kan lide, at der er tydelige og konkrete krav til dem. Det giver god mening at have fokus på elevernes fremmøde, så man får talt med dem i tide og kan finde årsagerne til deres fravær. Hvis vi ikke registrerer fraværet, hvordan skal lærerne så finde frem til de elever, der har problemer, når der er 28 elever i klasserne?« spørger Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for Danske Gymnasier.

»Ti procent er ikke en fast regel, men det er en måde at fortælle eleverne, at vi godt ved, at der vil være fravær, når man skal til tandlæge eller er syg. Grænsen hjælper lærere og elever til at finde frem til de elever, man skal tale med. Det er et enkelt og gennemskueligt system, som eleverne kan forholde sig til. Vi forventer, at de med et nogenlunde almindeligt helbred vil kunne holde sig under ti procents fravær.«

Ifølge DGS’ undersøgelse kommer mange elever i skole, selv om de er syge. Genkender du det billede?

»Hvornår opfatter man sig som syg? Der er sjældent elever med meget høj feber i skole. Der kommer selvfølgelig både elever og lærere i skole med lidt feber eller ondt i hovedet. Hvis man kan få noget ud af skolen, er det ikke noget problem. Sygdom kan være et bredt begreb.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.