Gymnasieelever: Vi får kun rettet side ét i opgaver

Eleverne på en række gymnasier oplever, at de i stigende grad skal udarbejde skriftlige opgaver i grupper frem for at skrive dem selv. Samt at lærerne nogle steder kun retter dele af deres opgaver grundigt. Det sker ifølge gymnasielærerne, fordi de ikke længere har tid til at rette elevernes opgaver.

»Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har skullet skrive en opgave i klassen med mulighed for at få hjælp og vejledning fra læreren,« siger Kiri Ginnerup (t.v.), der går i 3.K med Asta Boisen på Gammel Hellerup Gymnasium. De oplever, ligesom elever fra flere andre gymnasier, en stigning i antallet af afleveringer, hvis første side er den eneste, der er rettet grundigt fra lærerens hånd.
»Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har skullet skrive en opgave i klassen med mulighed for at få hjælp og vejledning fra læreren,« siger Kiri Ginnerup (t.v.), der går i 3.K med Asta Boisen på Gammel Hellerup Gymnasium. De oplever, ligesom elever fra flere andre gymnasier, en stigning i antallet af afleveringer, hvis første side er den eneste, der er rettet grundigt fra lærerens hånd.

Eleverne på en række gymnasier herhjemme oplever, at deres lærere brugere mindre tid på at rette og prioritere elevernes individuelle, skriftlige opgaver. Hvor eleverne tidligere hovedsageligt skrev og afleverede selvstændige opgaver, bliver de i stigende grad bedt om at aflevere i grupper. Og nogle steder oplever eleverne, at første side i deres opgaver er den eneste, som er rettet grundigt. Ifølge eleverne sker det, fordi lærerne ikke længere har samme tid til at rette afleveringerne.

18-årige Asta Boisen scroller sin aflevering igennem på computeren. På opgavens første side er rettelserne grundige og detaljerede, mens feedbacken er sparsom på side to og tre. Der er færre understregede ord, færre afsnit der uddybes og sammenlignet med opgavens side ét, er lærerens kommentarer pludselig korte og ukonkrete. »Godt«, står der kun.

»Og det er altså en opgave, jeg fik syv for, så det er jo ikke fordi, den har været fejlfri,« siger Asta Boisen, der går i 3.K på Gammel Hellerup Gymnasium.

Hun og elever fra flere andre gymnasier oplever en stigning i antallet af afleveringer, hvis første side er den eneste, der er rettet grundigt. Ligesom gruppeafleveringer nærmer sig eller overhaler mængden af individuelle afleveringer.

»Jeg synes, at det er eksploderet med gruppeafleveringer efter sommerferien. Vi har aldrig tidligere haft så mange som nu,« siger 18-årige Kiri Ginnerup, der også går på Gammel Hellerup.

Udviklingen møder kritik fra gymnasieelever, lærere og eksperter. De frygter, at den enkelte elev på de berørte gymnasier risikerer en dårligere evaluering, og at det stiller eleverne med et urimeligt stort ansvar for egen læring.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Annette Nordstrøm Hansen bekræfter elevernes oplevelse af, at flere lærere har fået mindre tid til at rette opgaver og derfor giver færre rettelser og flere gruppeafleveringer. Det sker ifølge foreningen, efter at gymnasielærerne sidste år fik en ny overenskomst, der medførte, at mængden af tid, gymnasielærere har til retning af opgaver i dag, udstikkes af det enkelte gymnasiums rektor og ikke længere er fastsat centralt.

»Vi kan konstatere, at overenskomsten er blevet brugt til at gennemføre besparelser. En del lærere er blevet skåret i elevtid, og når det reduceres, får eleven mindre vejledning og færre rettelser. På samme måde betyder mindre rettetid, at lærere kan se sig nødsaget til at give flere gruppeafleveringer,« siger Annette Nordstrøm Hansen og understreger, at foreningen har kendskab til adskillige skoler, der har skåret i lærernes rettetid.

Grammatik rettes kun på side ét

Berlingske har været i kontakt med elever fra en række gymnasier. På Mulernes Legatskole i Odense oplever elever i 3.E det som om, at de ikke får rettet grammatik og stavefejl i dansk, mens elever fra 3.F fortæller, at de kun får rettet grammatik på opgavens første side i danskafleveringer. I 3.E på Christianshavns Gymnasium er 20 ud af i alt 25 elevtimer i faget engelsk par- eller gruppearbejde i skoleårets første halvdel. Til sammenligning skrev klassen ikke én eneste engelskaflevering i par eller grupper sidste skoleår. Det fremgår af hjemmesiden Lectio, hvor eleverne har overblik over afleverede og fremtidige opgaver. Elever i 2.L på Gefion Gymnasium i København beretter, at deres matematiklærer har bedt dem aflevere parvis, hvis der skal være tid til grundig feedback. Vil de arbejde alene, må de forvente mindre grundig feedback. Fælles er, at eleverne oplever, at lærerne har mindre tid til at rette opgaver:

»Det er noget, vi er stødt på det seneste års tid, og det breder sig, efter at overenskomsten er indgået. Vi får meldinger fra elever, som får delvist rettede opgaver retur, oplever en stigning i gruppeafleveringer, og som skal vælge, hvilke dele af opgaven, de vil have feedback på,« siger Mathilde Vinther, formand i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen, lærer i engelsk og samfundsfag på Aarhus Katedralskole, genkender, at der er et øget pres med flere arbejdsopgaver.

»Jeg har simpelthen ikke en halv time til hver eneste aflevering, for så kan jeg ikke nå at forberede min undervisning. Derfor eksperimenterer jeg blandt andet med gruppeafleveringer, og at eleverne i højere grad får noget vejledning under selve skriveprocessen i timerne,« siger hun.

De elever, Berlingske har talt med, er enige om, at gruppeafleveringer kan være lærerige, hvis tidspunktet og sammenhængen er rigtig. Men det er ikke altid tilfældet.

»I engelsk skulle vi i grupper lave en anmeldelse af et teater. Det betød, at vi skulle blive enige om en holdning til, hvad vi synes om stykket, og hvor mange stjerner det skulle have. Det er ret svært, hvis den ene ikke har følt sig underholdt, og den anden synes, det var megagodt,« siger Kiri Ginnerup. Hun mener, at gruppeafleveringerne ofte ender med at mangle en rød tråd, fordi eleverne ikke har tid til at arbejde på opgaven i skolen og derfor deler arbejdet op mellem sig.

Frihjulet frister

At eleverne får opgaver tilbage, der kun er rettet grundigt på første side, er ifølge Ellen Krogh, Professor i Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet, ikke nødvendigvis et problem. Det kan være fornuftigt ikke at gennemrette hele opgaven sprogligt, hvis læreren vil have fokus på opgaveløsningen og indholdet.

»Men det skal være tydeligt for eleverne, hvad formålet er med, at der kun rettes en halv side, og hvad det er meningen, at de skal lære af det,« siger Ellen Krogh.

Flere gymnasier forsøger sig allerede med metoden »omlagt skriftlighed«, der indebærer, at eleven får vejledning undervejs i skriveprocessen og derfor også får færre rettelser i den færdige aflevering. Ifølge de elever Berlingske har været i kontakt med, fungerer omlagt skriftelighed imidlertid ikke i praksis. Eleverne oplever, at læreren er til stede, men ikke når rundt og får vejledt alle 30 elever i løbet af de én til to timer, der er afsat, mens andre elever slet ikke oplever at få vejledning til gengæld for færre rettelser.»Det er ikke fordi, at lærerne er inde over skriveprocessen i stedet, og at det er derfor, vi får færre rettelser. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har skullet skrive en opgave i klassen med mulighed for at få hjælp og vejledning fra læreren,« siger Kiri Ginnerup.Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri med ansvar for uddannelse, ser et klart problem. For den individuelle feedback og tætte kontakt til underviseren er afgørende for elevens udvikling.

»Fristelsen til at køre på frihjul bliver meget stor. Nogle elever vil kunne se, at de gør sig selv en bjørnetjeneste, men rigtig mange vil ikke, og her bliver det jo et massivt svigt fra de gymnasier, der vælger at erstatte individuelle opgaver og feedback med gruppearbejde,« siger hun.

Rektorer uforstående over for kritik

Charlotte Rønhof understreger, at det efter overenskomstens ikrafttræden er rektorernes ansvar, hvordan feedback gives. Det samme siger undervisningsminister Christine Antorini (S):

»Hvis et øget gruppearbejde er fagligt begrundet, så er det fint. Men det er klart, at hvis begrundelsen, eleverne får, er, at der ikke er ressourcer nok, så er det ikke i orden.« Gymnasielærerne mener, at det hænger sammen med ændringen af deres arbejdstider. Er den så sket efter hensigten?

»Der er intet ved aftalen om arbejdstiden, som tilsiger, at det skulle ende sådan, at eleverne får ringere hjælp til deres skriftlige opgaver i form af mindre vejledning, eller at de ikke får rettet deres opgaver. Tidligere var det sådan, at der var en fast rettenorm. Nu er det sådan – og det er et ledelsesansvar – at man i højere grad kan tilrettelægge vejledning og retning af opgaverne i forhold til, at der er meget forskellige elever og typer af opgaver. Så hvis man hører, at det er fordi, der ikke længere er tid, så er det ikke en faglig begrundelse. Og så skal man rejse det over for sin skoleledelse, for intet i den arbejdsaftale tilsiger, at eleverne skal have ringere hjælp. Tværtimod,« siger Christine Antorini.

På Gefion Gymnasium i København kan rektor Birgitte Vedersø ikke forstå, at eleverne oplever gruppeafleveringer som en direkte følge af tidspres.

»Det er rigtigt nok, at vi har sparet en lille smule på lærerressourcen i forbindelse med de lønstigninger, der fulgte med den nye overenskomst. Men hvordan man prioriterer det, er helt op til den enkelte lærer, og jeg har fuld tillid til lærernes vurdering,« siger Birgitte Vedersø. Det samme lyder fra Aarhus Katedralskole, hvor ledelse og ansatte er i dialog om at sikre, at færre ressourcer ikke går ud over elevernes faglighed.

»Det er klart, at det, at der er kommet en anden overenskomst og besparelser, det skal vi selvfølgelig tage højde for. Men det er vores opgave at sikre, at det bliver gjort på en måde, så eleverne stadig får en god eksamen,« siger rektor Lone Eibye Mikkelsen.

På Christianshavns Gymnasium, Mulernes Legatskole og Gammel Hellerup Gymnasium kan rektorerne ikke genkende, at lærerne skulle have fået mindre tid til at rette afleveringer, og at eleverne derfor får flere gruppeafleveringer og mindre grundigere rettelser.

»Jeg er ikke bekendt med, at der er sket en stigning i gruppeafleveringer, men hvis det er tilfældet, går jeg ud fra, der er en pædagogisk forklaring bag. Hos os er der ikke skåret i rettearbejde som følge af OK13,« siger rektor på Gammel Hellerup Gymnasium Jørgen Rasmussen, der nu vil spørge sine ansatte, om eleverne får flere gruppeafleveringer end tidligere.

Rektor på Mulernes Legatskole Torben Jakobsen, mener, at eleverne må have misforstået, hvor grundige rettelserne i en aflevering skal være, når man arbejder med omlagt skriftlighed.

»Enhver fejl skal ikke rettes i et skriftligt produkt, og vi har ikke skåret ned i lærernes rettetid på Mulernes Legatskole,« siger Torben Jakobsen. Hvis man som elev har problemer med at sætte komma, er det så ikke problematisk, at læreren ikke ét eneste sted i elevens aflevering viser, hvor problemet er?»Jo, hvis det sker i en række afleveringer, så er det et problem. Men kun den, der arbejder, lærer noget. Hvis eleverne ikke kan sætte komma i 3.G, så tror jeg, det løb er tæt på at være kørt, og så er det ikke der, læreren skal bruge tid på at sætte ind,« siger Torben Jakobsen.

Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, er enig i, at omlagt skriftlighed kan være en god metode, hvis den bruges korrekt.

»Men det, eleverne oplever på nogle skoler, er bare, at man har sparet på rettearbejdet – ikke at de får mere hjælp i processen. Hvis omlagt skriftlighed bliver et udtryk for, at man bare skærer ned i rettearbejdet og elevtiden, så er det vældigt bekymrende,« siger hun.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.