10. februar 2011, 07:31

Te, chokoladekiks og skolearbejde.

Lektiecafeen på Nørre Gymnasium i Brønshøj er proppet, og eleverne sidder i større og mindre grupper og hjælpes ad med morgendagens matematikafleveringer, tyskstile og kemilæsning.

Eleverne kommer der for at hjælpes ad med lektierne og for at have mulighed for at spørge en lærer til råds, når to plus to bliver ved med at give fem, og renæssancens historie bare ikke hænger ved. Og på Nørre Gymnasium har man gode erfaringer med hjælp til lektielæsning.

»Vi oplever, at mange elever ikke ved, hvordan man forbereder sig til en time, når de kommer fra folkeskolen, og så oplever vi også nogen, der slet ikke har en opfattelse af, at det er nødvendigt at forberede sig,« siger Jens Boe Nielsen, rektor på Nørre Gymnasium og formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.

Det siger eleverne:

Og det problem er ikke enestående for Nørre Gymnasium.

Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Frederik Gjørup mener heller ikke, at gymnasieeleverne er gode nok til at forberede sig, og både blandt elever, lærere og rektorer er der en opfattelse af, at rigtig mange elever ikke laver de lektier, de burde.

»Der er mange lærere, der er nødt til at sende ti elever ud af klassen for at læse de lektier, de egentlig skulle have læst til timen. Det trækker det faglige niveau ned, og det gør undervisningen sløv,« siger Frederik Gjørup.

Mere undervisning

På Nørre Gymnasium er eleverne godt klar over, at de ofte misser en kemiaflevering eller glemmer at læse teksten til dansktimen, og derfor er de også rigtig glade for, at de kan sidde på skolen og få hjælp til lektierne.

»Vi har lettere ved at holde fokus, når vi sidder her, og så er der også større chance for, at vi får lavet vores lektier. Derhjemme bliver man ofte fristet til at lave alt muligt andet,« siger Mikkel Thynov, der er elev på gymnasiet.

Her er lektiecafé hver onsdag, og eleverne kan få hjælp til matematik, tysk og kemi. Rektor Jens Boe Nielsen vil gerne udvide lektiecafeen, men det har skolen ikke råd til. Derfor håber han, at der bliver mulighed for at udvide undervisningstiden, så vejledning og hjælp til lektielæsning kan foregå på skolen.

Din mening:

Og det er netop det forslag, DGS i morgen skal diskutere med undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

»Mere undervisning og vejledning vil både hjælpe de dygtige og hurtige elever, fordi de kan få ekstra opgaver og udfordringer, og de fagligt svageste elever, der går i stå og bruger utroligt lang tid på lektielæsningen, kunne løse opgaverne på den halve tid, hvis de kunne få hjælp fra en lærer. Det vil også være med til at sænke frafaldet på gymnasierne,« siger formand for DGS Frederik Gjørup.

Stor opbakning

Forslaget møder opbakning blandt lærere, rektorer og elever, og på Christiansborg tegner der sig også et flertal, der stiller sig positivt over for forslaget, som undervisningsministeren kalder »et rigtig godt forslag«, som kan fastholde det høje faglige niveau i gymnasiet.

Hos oppositionen hæfter man sig bl.a. ved, at forslaget kan være med til at udligne sociale forskelle blandt gymnasieeleverne.

»Det er netop i undervisningen mellem elever og lærere, man lærer rigtig meget. Elevernes ønske er helt berettiget, og det viser, at de prioriterer deres uddannelse. Samtidig sender det et signal om, at gymnasiet skal være for alle og ikke kun dem, der har veluddannede forældre, der kan hjælpe med lektierne,« siger Christine Antorini (S).

I lektiecafeen er eleverne ikke i tvivl om, at de bliver dygtigere af at få vejledning, når de læser lektier. Og det afspejler sig også i karaktererne.

»Vi er begyndt at få 12-taller,« siger Mikkel Thynov.