Gymnasieelever betaler tusindvis af kroner for deres eksamensopgaver

Nogle tilbyder penge for en opgave med topkarakter, andre køber sig til 16 timer med en universitetsstuderende, og 39 pct. bliver hjulpet af deres forældre.

En lettet eksaminand på Skt. Annæ Gymnasium.
En lettet eksaminand på Skt. Annæ Gymnasium.

Mellem annoncer for trådløse routere, Louis Vuitton-tasker og gamle pladespillere på Den Blå Avis ligger opslag fra desperate gymnasieelever. De sælger ikke noget – tværtimod er de ude på at købe.

Varen er et af de studieretningsprojekter, SRP, som kommende studenter landet over afleverer i disse dage. Opgaven er særligt vigtig, fordi karakteren optræder to gange på eksamensbeviset. Det driver nogle elever til at tilbyde andre penge for at skrive deres eksamensopgave.

Berlingske har talt med flere, der enten skriver opgaver for andre eller tilbyder flere tusinde kroner for en SRP-opgave med garanti for topkarakter. En af dem er 23-årige Julie, der sidste måned oprettede en annonce på dba.dk.

»Jeg har fået en henvendelse fra én, der gerne ville skrive min opgave for 3.500, men det, synes jeg, er lige i overkanten. Jeg ville gerne have givet de der 1.500-2.000 kroner, og jeg har set andre steder, at for at få 10 eller 12 kostede det de der 2.000.«

Julie, der snart skal aflevere sin opgave og gerne vil være anonym, er endt med at skrive opgaven selv, men kun fordi hun ikke fik det rigtige tilbud.

Drømmen om det gode snit

En undersøgelse, foretaget af gymnasieelevernes organisation, DGS, viser, at Julie langtfra er alene om at søge hjælp. Ti procent af eleverne svarer, at de har kammerater, der har betalt for deres opgaver, og fire procent erkender, at andre har skrevet hele eller dele af deres eksamensopgave. Det er først og fremmest ønsket om en høj karakter, der driver dem.

Hos rektorforeningen Danske Gymnasier mener formand Anne-Birgitte Rasmussen, at det er bekymrende, at så mange gymnasieelever ikke føler sig rustede til at skrive opgaven selv.

»Det virker helt overdimensioneret med den frygt og usikkerhed, der er hos de unge mennesker. Det er jo et udtryk for, at man gerne vil præstere godt, men det skal altså være den unge, der præsterer,« siger hun.

Gymnasielærernes formand genkender problematikken:

»Der er et pres på, at man skal præstere det ypperste i de her SRP-opgaver, det er der ingen tvivl om, og ambitionsniveauet har været stigende de seneste år,« siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

Formændene er ikke selv stødt på den form for organiseret snyd, men understreger, at det kan skyldes, at det er svært at opdage, når der ikke er tale om direkte plagiat, som computerprogrammer kan fange.

16 timers vejledning

Det er i strid med loven at betale andre for at skrive en eksamensopgave. Til gengæld må man gerne få hjælp, og det skaber en gråzone mellem støtte og snyd.

51 procent af gymnasieeleverne svarer i undersøgelsen, at de har fået hjælp til deres SRP. Mens godt hver fjerde får hjælp hjemmefra, køber andre sig til hjælp blandt andet hos firmaer, der sælger vejledning til gymnasieelever.

Hos My-Academy ligger timeprisen for en universitetsstuderende på mellem 275 og 425 kroner, og hos MentorDanmark kan man købe særlige SRP-pakker med eksempelvis 16 timers »intensiv eksamenshjælp« til 3.999 kroner.

Det er gymnasierne, der konkret skal vurdere, om der er tale om snyd, og ifølge Anne-Birgitte Rasmussen overskrider eleverne en grænse, når de eller deres forældre betaler penge for så mange timers vejledning:

»Det at få 16 timers hjælp eller vejledning af en universitetsstuderende er helt overdrevet og helt uden for de rammer for hjælp, der er lovlige.«

My-Academy har hjulpet 1.049 gymnasieelever med deres SRP i år og har takket nej til 182, fordi de ikke har vejledere nok. Også MentorDanmark har måttet afvise desperate gymnasieelever.

Annette Nordstrøm Hansen er ikke sikker på, at eleverne ved, hvor grænsen mellem snyd og støtte går. Hun synes, det lyder voldsomt, at elever i så stort omfang køber sig til vejledning, og hun er bange for, at det reelt ikke er elevernes eget arbejde, lærerne giver karakter for. Det, synes hun, er ærgerligt:

»Det er bekymrende, at så mange elever synes, de har behov for det. Det er jo, fordi de har et voldsomt højt ambitionsniveau, men det skulle ikke være nødvendigt at købe sig til hjælp. Det burde være nok med den vejledning, gymnasierne tilbyder.«

Mundtligt mod snyd

På Sankt Annæ Gymnasium gør lærerne meget ud af vejledningen og stiller blandt andet lokaler til rådighed for at undgå, at eleverne føler sig alene i skriveprocessen og forfalder til snyd. Endnu et hjælpemiddel kunne være en mundtlig eksamen.

»Den kunne afsløre, hvis en elev snød med opgaven, for studieretningsprojektet er så omfattende, at vedkommende ikke ville kunne fake sig igennem en mundtlig eksamen,« siger pædagogisk leder Tomas ­Nørrekjær.

Gymnasielærerne og rektorforeningen bakker op om at indføre en mundtlig dimension, og også undervisningsminister Christine Antorini (S) er åben for ideen:

»Det er noget, vi selv overvejer, og vi har sat forsøg i gang med mundtlige prøver i studieretningsopgaverne. Dem er vi i gang med at få evalueret, og det er noget, vi gerne vil drøfte til forhandlingerne,« lyder det fra ministeren, der dog ikke tror, det kommer snyderiet helt til livs:

»Jeg tror, at den slags snyd har eksisteret lige så længe, som elever har fået opgaver for, men jeg vil sige til de unge, at de snyder sig selv. Det er ris til egen rumpe, for de lærer ikke det, der skal til, hvis de betaler sig fra det.«

Det er Julie, der bakser med sin SRP, godt klar over. Alligevel gør ministerens løftede pegefinger ikke stort indtryk:

»Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænker. Det er mit liv, og hvis jeg vil snyde på den måde, så er det vel op til mig.«

Har du oplevet eksempler på gymnasieelever, der betaler tusindvis af kroner for at få skrevet en gymnasieopgave? Skriv til os på internet@berlingske.dk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.