Grundtvig tager til Sydkorea

Inspiration. Stærkt inspireret af danskernes status som et lykkeligt folkefærd, vores skolesystem og gamle Grundtvig åbner Asiens første efterskole i februar. De asiatiske skoler er blevet for konkurrence-prægede, så der er brug for blødere værdier, mener tidligere dansk ambassadør.

I februar åbner Asiens første efterskole i Sydkorea. Grundlæggeren Oh Yeon-Ho (t.h.) og forstander-parret, Kim Heeok og Chung Seung Kwan (t.v.), er i Danmark på inspirationsbesøg.  Foto: Søren Bidstrup
I februar åbner Asiens første efterskole i Sydkorea. Grundlæggeren Oh Yeon-Ho (t.h.) og forstander-parret, Kim Heeok og Chung Seung Kwan (t.v.), er i Danmark på inspirationsbesøg. Foto: Søren Bidstrup

I en regnvåd gård i det indre København står tre sydkoreanere. De kigger op på en statue af Grundtvig, mens en af dem fortæller om højskolernes fader.

Grundtvigs elev Kristen Kold grundlagde i 1851 den første efterskole i Ryslinge på Fyn, fordi man også skulle have fat i de unge mænd, inden det var for sent, og de begyndte at ryge pibe og gå med damer. Det er for at blive klogere på efterskolerne, at der er kommet sydkoreansk besøg.

Sydkorea har nemlig skelet til Danmark, og nu er den særlige danske skoleform også noget, man skal begynde at vænne sig til dér. Den 22. februar slås dørene således op til Asiens første efterskole cirka 40 km fra hovedstaden, Seoul.

Efterskolen åbner med kraftig inspiration fra Grundtvig og efter en række inspirationsbesøg i Danmark af grundlæggeren, Oh Yeon-Ho. I første omgang besøgte han Danmark for at finde ud af, hvordan det blev verdens lykkeligste land – hvilket han endte med at skrive en bog om. Hans opmærksomhed blev blandt andet fanget af det danske skolesystem og i særdeleshed efterskolerne, der ifølge ham er et godt symbol på glade studerende.

»Vi har ikke den slags skoler. De danske studerende er gladere, de sydkoreanske er under et hårdt pres og tvunget til at studere for at komme på de gode universiteter. Konkurrencen stresser dem, og de arbejder hårdt uden at vide, hvad de vil,« siger Yeon-Ho Oh.

Og når det hele handler om resultater, kan man glemme det sociale, som er noget af det, der er med til at gøre folk glade.

»De studerende misunder det danske samfund, for her er der plads til at stoppe op og tænke. I Sydkorea handler det om karakterer, men på efterskolen handler det om det sociale og at være sammen,« siger Yeon-Ho Oh.

Uddannelse har også en blød side

En af de danskere, der har et stort kendskab til Asien, er professor i økonomi ved CBS (Copenhagen Business School) og tidligere departementschef i Udenrigsministeriet samt ambassadør i blandt andet Singapore og Australien Jørgen Ørstrøm Møller.

Han er enig i, at det er helt grundlæggende, at det sociale fungerer. På den måde kan vi bedre lære fra os – og af hinanden. Og i sidste ende er det vigtigt for produktiviteten.

»Når man taler om vækst, så opdager man, at det også har noget at gøre med det sociale miljø og den medmenneskelige forståelse. Det handler ikke om at skabe en menneskelig robot, der har den højeste produktivitet. Det handler også om at have et menneske, der forstår andre mennesker og er i stand til at hjælpe andre,« siger professor Jørgen Ørstrøm Møller.

Han understreger, at det danske uddannelsessystem er velegnet til at skabe hele mennesker, og i særdeleshed er efterskolerne gode til at få individualisme, kreativitet og holdsamarbejde til at spille sammen. Netop en cocktail af de tre ingredienser er efter hans mening vigtigere end at ligge i toppen af PISA-undersøgelser, der ikke nødvendigvis er det samme som at fungere bedre i samfundet, mener professoren, der i dag er bosiddende i Singapore.

Jørgen Ørstrøm Møller fremhæver også begrebet livslang læring som et bærende element i den danske erfaring inden for viden og læring.

»I Asien er konkurrenceræset blevet så stærkt, at forståelsen for livslang læring er blevet meget stor. Samtidig er man blevet mere opmærksom på, at der er en blød side ved uddannelse, som ikke bare handler om at være i besiddelse af nogle færdigheder, men også kunne samarbejde og dele sin viden,« siger han.

Danske elever mangler disciplin

Den sydkoreanske efterskole kommer til at få endnu et element, som vi kender fra Danmark. Den får nemlig også et forstanderpar, der står for driften. Det er Chung Seung Kwan og Kim Heeok, som var med på inspirationsbesøget i januarvåde København, hvor de både besøgte efterskoler, folkeskoler og gymnasier på deres tur.

Parret har tidligere undervist på en skole, der blev grundlagt i 1958 med inspiration fra Grundtvig, så tankegangen er dem ikke helt fjern. Alligevel er efterskolen en anderledes opgave for det rutinerede lærerpar.

»Dette er en helt ny form for skole i Sydkorea, så det er rigtigt spændende. Danmark er et meget stabilt samfund, så vi er også lidt nervøse,« smiler forstanderen, Chung Seung Kwan.

Han er glad for at have set den danske model med egne øjne, inden det går løs med hans egen skole om godt tre uger, hvor 30 elever begynder skolegangen.

På trods af begejstringen for de danske skoler er medlemmerne af den sydkoreanske delegation enig om, at de danske studerende godt kunne bruge en smule af den disciplin, som findes i Sydkorea.

»Umiddelbart er her meget frihed på skolerne og ikke så mange regler,« siger Kim Heeok.

Hun tror, at de mange elementer fra den danske model med tiden kan overføres til hendes hjemland. Dog kræver det, at den demokratiske tankegang bliver mere naturlig i Sydkorea, siger hun.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.