Grønlands regeringschef tav om gammel dom for bedrageri

Grønlands regeringsleder, Aleqa Hammond, blev i 1996 dømt for bedrageri for godt 5.000 kroner. Sagen har ikke tidligere været fremme og føjer sig til andre spektakulære sager om Siumut-styret.

Aleqa Hammond har hidtil undladt at fortælle offentligheden, at hun i 1996 blev dømt for bedrageri. En dansk professor mener, at regeringslederen dermed har ført vælgerne bag lyset. Arkivfoto: Keld Navntoft
Aleqa Hammond har hidtil undladt at fortælle offentligheden, at hun i 1996 blev dømt for bedrageri. En dansk professor mener, at regeringslederen dermed har ført vælgerne bag lyset. Arkivfoto: Keld Navntoft
Hvad de grønlandske vælgere ikke vidste, da de 12. marts 2013 satte kryds på stemmesedlen ved 48-årige Aleqa Hammond fra partiet Siumut og sendte hende i landstinget, var, at hun for 18 år siden begik bedrageri mod Hotel Godthåb i Nuuk.

Aleqa Hammonds bedrageri har hidtil været ukendt for offentligheden og de grønlandske vælgere. Men Berlingske kan på baggrund af aktindsigt hos Sermersooq-kredsret i Nuuk i dag offentliggøre, hvad der førte til, at Grønlands nuværende regeringschef blev dømt for bedrageri i 1996.

Bedragerisagen føjer sig til rækken af spektakulære sager om nøglepersoner i Siumut-styret, som Berlingske har afdækket de seneste måneder, heriblandt vennetjenester, politiske udnævnelser, en grov fejlansættelse og fyringer af embedsmænd og bestyrelsesmedlemmer i selvstyreejede virksomheder.

En dansk professor, cand.scient.pol. Robert Klemmensen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet i Odense, mener, at Aleqa Hammond burde have spillet med åbne kort.

»Aleqa Hammond har ført sine vælgere bag lyset ved ikke at fortælle, hvad der er sket i hendes fortid. Var en dansk politisk leder som eksempelvis Helle Thorning-Schmidt blevet afsløret i den slags, ville hun ikke kunne overleve som Danmarks statsminister. Herhjemme ville Aleqa Hammond ikke have en chance,« siger Robert Klemmensen.

Misbrugte dankort syv gange

Aleqa Hammonds bedrageri skete, efter at den dengang 29-årige Aleqa Hammond i december 1994 havde fået spærret sin konto og det tilhørende dankort af Grønlandsbanken. Alligevel brugte hun efterfølgende dankortet syv gange i en såkaldt »fluesmækker« på Hotel Godthåb i Nuuk i løbet af marts og april 1995. Selv om der ikke var dækning på hendes konto.

Med det dækningsløse dankort fik Aleqa Hammond udleveret varer eller kontanter for i alt 5.100 kroner, som Hotel Godthåb efterfølgende ikke kunne få dækket, fordi hendes konto var spærret. Det førte til en politianmeldelse og dernæst en anklage mod Aleqa Hammond for overtrædelse af den grønlandske kriminallovs paragraf 74, bedrageriparagraffen.

Sagen kom for retten i januar 1996, hvor Aleqa Hammond erklærede sig skyldig. Retten afgjorde, at hun skulle betale 5.100 kroner i erstatning til Hotel Godthåb, samt at hun skulle betale en bøde på 3.000 kroner til statskassen. Aleqa Hammond var i samme årrække ansat som først regional koordinator i Diskobugten for Greenland Tourism dernæst som informationsmedarbejder i Landsstyrets sekretariat.

En vigtig oplysning for vælgerne

Aleqa Hammonds politiske karriere tog fart i 2005, da hun første gang blev valgt til landstinget. I det tidligere Siumut-styre, der regerede fra 2005 til 2009, var hun først minister for familie- og justitsområdet og efterfølgende for udenrigs- og finansområdet. Efter Siumuts jordskredssejr ved landstingsvalget i foråret, blev Aleqa Hammond Grønlands første kvindelige landsstyreformand.

Advokat Anders Meilvang, formand for organisationen Transparency Greenland, konstaterer, at bedragerisagen er endnu et eksempel på grønlandske politikere og embedsmænd med en plettet fortid. Han er enig med professor Robert Klemmensen i, at vælgerne burde have vidst, at Aleqa Hammond i 1996 blev dømt for bedrageri.

»Den slags bør man helt oplagt være åben omkring. Opstiller man, og får man et offentligt hverv, interesserer ens fortid jo både vælgerne og medierne. Folk vælger jo ofte en person ud fra, hvilke persontræk pågældende har,« siger Anders Meilvang.

Han peger på, at folk i Grønland er rimelig gode til at tilgive. Men som politiker må man være ærlig om sin fortid, så vælgerne kan danne sig et ordentligt billede af vedkommende. At Aleqa Hammond på et tidligere tidspunkt i sit liv ikke gik op i, hvad der var dit og mit, er en vigtig oplysning for vælgerne, mener formanden for Transparency Greenland, en frivillig organisation, som arbejder for at forebygge korruption og oplyse om de skadelige effekter, som manglende åbenhed og gennemsigtighed har på samfundet.

Danske politikere er mere tilbageholdende med at fælde dom over Hammond.

»Det er et grønlandsk spørgsmål, som man må diskutere i Grønland,« siger politisk ordfører Ellen Trane Nørby, Venstre.

»De grønlandske vælgere er dem, der dømmer de grønlandske politikere. På samme måde som de danske vælgere gør det her i Danmark. I forhold til etik og moral skal vi politikere gerne være bedre end alle mulige andre, og sådan tror jeg også, at den grønlandske befolkning kigger på sine politikere,« siger grønlandsordfører Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne.

Grønlandsordfører fra Dansk Folkeparti Søren Espersen mener, at det »ville have været godt, hvis vælgerne havde vidst det på forhånd«, men har ellers »svært ved at se, at det har nogen betydning«.

»Sagen er overstået, og hun har erkendt sit bedrageri, og så er det svært at komme ti år efter og lave noget ud af det,« siger Søren Espersen.

Assatut-formand har aldrig hørt om sagen

Anders Meilvang betegner det på linje med professor Robert Klemmensen som en alvorlig sag, at Aleqa Hammond undlod at oplyse, at hun for år tilbage blev dømt for bedrageri. Hun er Grønlands politiske overhoved, og så gælder der ifølge Anders Meilvang helt specielle krav til integritet.

»Det kan godt være, at beløbet er småt. Men det viser jo noget om hendes dømmekraft og personlige karakter, at hun har begået bedrageri for 5.100 kroner. Det er ikke den eneste politiske skandale i Grønland, siden det nye landsstyre fik magten. Men det her kan blive dråben, der får bægeret til at flyde over,« mener formanden for Transparency Greenland.

Formanden for det lille regeringsparti Atassut, Gerhardt Petersen, sagde i går, at han inget kendskab havde til landsstyreformand Aleqa Hammonds bedrageridom. »Jeg kender overhovedet ikke til sagen. Hun har aldrig nævnt den over for mig. Jeg ønsker ikke at kommentere sagen,« sagde Gerhardt Petersen. Efterfølgende sendte han imidlertid i aftes en e-mail til Berlingske, hvori han skrev, at » Atassut har fuld tillid til formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond«.

Berlingske har bedt landsstyreformanden om en kommentar til sagen og bedt om denne i løbet af otte timer efter modtagelsen af vores e-mail. Ved avisens deadline – tre timer efter fristens udløb – havde Aleqa Hammond ikke reageret.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.