Graviditet og alkohol er en dårlig cocktail

Børn klarer sig statistisk set bedre, hvis deres mor har drukket lidt alkohol under graviditeten. Men undersøgelserne tager ikke højde for andre faktorer med større betydning, viser ny dansk forskning.

Godt nok viser en undersøgelse af danske syvårige, at de der klarer sig bedst, har mødre, der indtog alkohol i moderate mængder under graviditeten. Men en forsker peger på, at det er andre livsstilsfaktorer hos kvinden, der spiller ind, så som sunde kost- og motionsvaner. Alkohol er stadig en risikofaktor.
Godt nok viser en undersøgelse af danske syvårige, at de der klarer sig bedst, har mødre, der indtog alkohol i moderate mængder under graviditeten. Men en forsker peger på, at det er andre livsstilsfaktorer hos kvinden, der spiller ind, så som sunde kost- og motionsvaner. Alkohol er stadig en risikofaktor.

Gravide kan roligt drikke alkohol i moderate mængder, lød det glade budskab fra videnskaben sidste sommer, da den store danske mor-barn-undersøgelse viste, at et forbrug på mellem en og seks genstande om ugen ikke skader det ufødte barn.

En ny analyse af tallene fulgt op med undersøgelse af de nu syvårige børn har vist, at børn af mødre, som drak alkohol under graviditeten, ikke bare klarer sig lige så godt som de afholdende mødres børn. I gennemsnit er børn mest velfungerende som syvårige, hvis deres mor havde et moderat forbrug af alkohol under graviditeten.

»Tilsyneladende siger tallene, at man roligt kan drikke videre under graviditeten. Men det er fordi, de store videnskabelige undersøgelser af alkohol og graviditet overser en række psykologiske faktorer, som har stor betydning for barnets udvikling,« siger psykolog Janni Niclasen, der netop har forsvaret en ph.d. ved Københavns Universitet. Janni Niclasen har undret sig over de forskellige resultater af videnskabelige undersøgelser af alkohol og graviditet. Nogle fører til anbefalinger af, at man slet ikke drikker som gravid. Andre undersøgelser beroliger med, at det ikke skader med et glas nogle gange om ugen. »Jeg er jo psykolog og tænkte, at vi manglede at se på de barndomsrelaterede faktorer som intelligens, personlighed og tilknytningen mellem mor og barn,« siger Janni Niclasen, der har udgivet fem videnskabelige artikler som en del af sin ph.d., der søger at komme nærmere andre faktorer, som spiller ind på betydningen for barnets udvikling end alkohol under graviditeten.

»De psykologiske faktorer spiller en stor rolle for barnets kognitive og mentale udvikling, men vi tager slet ikke højde for dem i vores statistiske analyser af undersøgelsen af alkohol og graviditet. Til gengæld måler vi en række livsstilsfaktorer, hvor vi kan se stor forskel mellem grupperne, og der kunne ligge en forklaring,« siger hun.

De veluddannede drikker mest

I Danmark er det de veluddannede mødre, der drikker videre under graviditeten, mens det typisk er kvinder med lavere eller ingen uddannelse, der er helt afholdende, mens de venter sig. I andre lande og kulturer drikker de uuddannede kvinder mest – man skal ikkel længere væk end til Norge for at se dette omvendte mønster. Det betyder til gengæld, at danske kvinder, der drikker under graviditeten, har en sundere livsstil end de helt afholdende. De motionerer mere, ryger mindre, er mere normalvægtige – de scorer i det hele taget højere på alle andre målepunkter end lige alkoholforbrug under graviditet.

»Vi ved, at alkohol er et giftstof, som skader udviklingen af fosterets centralnervesystem. Gravide, der drikker alkohol, giver ikke deres barn den optimale start på livet, men til gengæld gør de alt det andet rigtigt, og så ophæves den beskedne effekt af alkoholen af alle de gode ting, de gør for deres barn. Men det bedste ville da være, hvis de heller ikke drak,« siger Janni Niclasen. En anden dansk undersøgelse af gravide og alkohol fra 2012 år viste, at selv et lille forbrug øger risikoen for spontan abort. Blot to genstande om ugen lægger 50 pct. på risikoen for en uønsket afbrydelse af svangerskabet, fire genstande om ugen fordobler risikoen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.