Gravhøjene er ved at tørre ud

Over de næste årtier kan det blive for sent at finde den næste Egtvedpige. Bronzealdergravhøjene kan efter 3.000 år have mistet deres iltfattige, blå kerne, så gravfundene nu nedbrydes hurtigere.

Træer er en potentiel trussel mod landets gravhøje, fordi kan punktere det beskyttende, iltfrie miljø, der beskytter de kister og andre fortidslevn, som måtte være tilbage i højene. Her er vi ved en gravhøj uden for Struer. Arkivfoto: Morten Stricker.
Træer er en potentiel trussel mod landets gravhøje, fordi kan punktere det beskyttende, iltfrie miljø, der beskytter de kister og andre fortidslevn, som måtte være tilbage i højene. Her er vi ved en gravhøj uden for Struer. Arkivfoto: Morten Stricker.

Rundt om i Danmark ligger titusindvis af gravhøje, og i en af dem kunne ligge et lig så velbevaret som Egtvedpigen, der er vores fineste bronzealderfund. Men tiden kan være ved at rinde ud for at finde hende eller ham. I 3.000 år har egetræskisterne og deres indhold været beskyttede af en iltfattig vandlomme over et vandtæt jernlag. Men i mange høje kan denne »blå kerne« være forstyrret af trærødder, pløjning eller gamle dages gravrøvere eller arkæologer.

»Vi er betænkelige ved, at der kan være slået hul i bunden af mange gravhøje. Så vil vandet langsomt sive ud, den blå kerne bliver mindre, og nedbrydningen går i gang,« siger professor i jordbundsgeologi ved Statens Naturhistoriske Museum Henrik Breuning-Madsen, der har beskrevet de jordbundskemiske processer, som danner de blå kerner.

Tidligere troede man, det var et al-lag omkring kisterne, der beskyttede dem.

Grafik:

Et stort antal gravhøje blev åbnet under guldalderens store arkæologi-dille, hvor man »søgte i oplukte høje med spejdende øje«, som Oehlenschlæger skriver. Om det var gravrøvere eller arkæologer, der oplukkede og søgte i højene, kan i dag være svært at se forskel på, men det har ofte ført til, at graven er tom, eller at den blå kerne er brudt, så egekisten og dens indhold nedbrydes.

»Vi har høje stående, især i Jylland, som er ved at miste de gode bevaringsegenskaber, fordi kernen er punkteret for mere end 100 år siden,« siger Henrik Breuning-Madsen.

Vil gennemgå alle gravhøje

Foreløbig har Breuning-Madsen udtaget jordbundsprøver i enkelte udvalgte gravhøje, men museet vil søge bevilling til en screening af gravhøjene for at kortlægge, hvor det haster mest at få reddet eventuelle gravfund.

»Før der kan bores huller i en fredet gravhøj, skal vi som kulturstyrelse ind at vurdere, om vi bare bidrager til fortidens synder med nye ødelæggelser,« siger arkæolog Marianne Rasmussen Lindegaard, projektleder i Kulturstyrelsens afdeling for fortidsminder, som har ansvaret for gravhøjene og deres beskyttelse.

»Boreundersøgelserne kan være en god måde at vurdere, om der er mere at hente i en høj. Det haster især for de overpløjede gravhøje, som er i fare for helt at forsvinde. Dér har vi måske 10-20 år til at beslutte, om vi vil grave dem ud eller bevare dem,« siger arkæolog Marianne Rasmussen.

Alle synlige danske gravhøje blev kortlagt i år 1800, hvor man registrerede i alt 91.000 høje fra hele den 5.000 år lange periode fra stenalder til vikingetid, da vores forfædre byggede gravhøje. Man mener, at der alene i bronzealderen blev opført 80.000 høje.

Mange af de i dag ikke-fredede gravhøje er snart pløjet væk, og en del af de store er overgroede med træer, hvis rødder kan suge så meget vand, at det tørlægger den blå kerne.

Træer er en trussel

»Vi har en romantisk forestilling om, at gravhøje skal have træer på toppen, men trærødder er en stor trussel mod den blå kerne. Derfor skal de fredede høje holdes fri for træer, og der er beskyttelseszoner omkring dem, hvor man ikke må plante eller bygge,« siger Marianne Rasmussen.

Der er i dag 25.000 fredede gravhøje i Danmark, omkring halvdelen er fra bronzealderen.

»Det er mange høje, men det er stadig kun en brøkdel af dem, der er opført. Og der er rigtig mange arkæologiske fund, også fra oldtiden, som ikke fredes. Vi graver dem ud og registrerer, hvad vi finder, men så må de også ødelægges, og bygherrerne kan få lov til at bygge videre. Når det gælder gravhøje, skal man tænke på, at det ikke bare er rester af en svunden tid. De er opført som monumenter, og dem fjerner man ikke bare,« siger arkæolog Sidsel Wåhlin, museumsinspektør ved Vendsyssel Historiske Museum, hvor Breuning-Madsens jordbundsprøver for nylig har dateret en formodet bronzealderhøj til en vikingetidshøj.

Bronzealderhøjene har indeholdt egetræskister med de afdøde, men en del af højene, især fra vikingetiden, har slet ingen grav eller lig i højen. De er »kenotafer«, græsk for »tom grav«, der er opført til ære for en person, som er begravet andetsteds. Yngre høje kan dog være opført oven på ældre høje.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.