Gratis retshjælp til asylansøgere: »Det nytter faktisk, hvis man kan hjælpe bare én«

36-årige Asrin Mesbah stiftede i sommer JuraRådgivningen. Den jurastuderende med iransk baggrund har siden hyret ti medhjælpere, modtaget en pris og presset forbedringer af sags­behandlingen i Udlændingestyrelsen igennem.

Asrin Mesbahs (i hvid frakke) frivillige JuraRådgivningen har hjulpet den syriske advokat Mohamad Sukar (tv.) med at blive familiesammenført med hele sin familie. Den ældste datter på 20 år var i første omgang ikke omfattet af tilladelsen. Familien landede i København lørdag og er nu samlet for første gang i knap to år i en midlertidig bolig i Kerteminde. Foto: Uffe Weng
Asrin Mesbahs (i hvid frakke) frivillige JuraRådgivningen har hjulpet den syriske advokat Mohamad Sukar (tv.) med at blive familiesammenført med hele sin familie. Den ældste datter på 20 år var i første omgang ikke omfattet af tilladelsen. Familien landede i København lørdag og er nu samlet for første gang i knap to år i en midlertidig bolig i Kerteminde. Foto: Uffe Weng

En sommerdag i 2015 mødte Asrin Mesbah en sønderknust, ung mand uden for Udlændingestyrelsen i Ryesgade i København, hvor hun selv bor. Den 19-årige syrer havde sultestrejket i knap tre uger, fordi han havde fået afslag på familiesammenføring med sin mor.

»Jeg hjalp ham med at skrive et klagebrev til Udlændingestyrelsen. Og jeg blev så rørt over ham. Han var 19 år, men sov med lyset tændt hele natten, fordi han var traumatiseret og savnede sin mor. Bagefter lavede jeg et opslag på Venligboernes Facebook-side. Hvis andre havde brug for juridisk hjælp, kunne jeg måske hjælpe. Pludselig stod jeg med 30 henvendelser,« siger Asrin Mesbah.

Egentlig skulle den jurastuderende Asrin Mesbah, 36, bare have sommerferien til at gå. Men da hun og en gruppe frivillige jurastuderende i hendes netværk havde søgt aktindsigt i 19 sager og fundet fejl i samtlige sager, stiftede hun JuraRådgivningen, der hjælper flygtninge med at finde hoved og hale i lovgivningen.

I dag består rådgivningen af ti studerende og to pensionerede jurister, og de ulønnede rådgivere kan skrive store sejre over systemet på CVet.

»Vi har ikke fundet os i, at man ikke hører noget fra styrelsen, når man afleverer en ansøgning, og at man ikke får svar på mails og lignende. Vi kører lige på og hårdt,« siger Asrin Mesbah.

JuraRådgivningen har i sit halve års levetid lukket knap 30 familiesammenføringssager, der ellers var gået i stå. De har fem klager liggende i Flygtningenævnet. Og Udlændingestyrelsen er blevet tvunget til at opdatere forældede ansøgningsskemaer:

»Skemaerne indeholdt ikke information om alle de papirer, en ansøger skal indlevere. Og så var sagen jo ikke »fuldt oplyst«. På den måde trak sagerne ud i det uendelige. Da vi fik vores klienter, havde de alle sammen ventet i syv måneder. Det var mangelfuld, sjusket sagsbehandling. Vi klagede over sagsbehandlingen til Ombudsmanden. Kort efter havde vi svar på vores klage,« siger Asrin Mesbah, der for nylig modtog Jurafondens Bonus Pater-pris – en anerkendelse af godgørende arbejde blandt jurastuderende.

I weekenden kom kulminationen på en af JuraRådgivningens sværeste sager, da syriske Mohamad Sukar kunne hente sin kone og tre børn i Københavns Lufthavn. Den syriske advokat og krigsflygtning fik for lang tid siden grønt lys for familiesammenføring med sin kone og de to yngste børn på ni og 16 år.

Men den ældstes, en 20-årig datter, sag blev ved at trække ud, og hun skulle i så fald efterlades alene tilbage i Syrien, men det lykkedes efter måneders benarbejde fra JuraRådgivningen at argumentere for en tilladelse også til hende.

Lørdag eftermiddag landede Mohamad Sukars familie så i Danmark. Han havde ikke set sine børn i knap to år.

»Tænk sig, vi blev mødt af en familie, der talte dansk! De sagde »hej, hvordan går det?« til mig. De har øvet sig i dansk med YouTube-videoer og grammatik-hæfter og kunne sige både »hund« og »is« og »går du i skole?«, da vi kom hjem til mig for at spise middag. De var så glade og positive,« siger Asrin Mesbah.

Kom selv som flygtning

Asrin Mesbah husker svagt sin egen ankomst til Danmark. Hendes allerførste erindring om det nye land er et hotelværelse tæt på Rådhuspladsen. Her boede familien, der var flygtet fra Iran, i en uge, før den blev installeret mellem ligusterhække og kridhvide børnefamilier i et rækkehus i Greve. Asrin Mesbah var fem år:

»Jeg har kun gode minder. Der var ikke noget med ventetid, teltlejr og asylcenter. Bare direkte ud i hverdagen. Nabofamilien og deres syv børn blev vores vej ind i det danske samfund. Når jeg tænker tilbage på min barndom, så tænker jeg på nabopigerne Bolette og Pernille, på deres forældre og juleaftener, når vi blev inviteret til te og boller.«

I dag, 31 år senere, er Asrin Mesbahs familie et skoleeksempel på vellykket integration. Hendes bror er økonom, søsteren studerer spansk, og moderen uddannede sig efter ankomsten – trods to små børn og en enorm sprogbarriere – til pædagog og psykolog.

»Dét, der betyder noget, er, at man føler sig velkommen. At man føler, at man får en chance,« siger Asrin Mesbah.

Om et år er hun færdig som jurist. Hendes karriereplan er at specialisere sig i forsikringsret, men JuraRådgivningen og de mange flygtninges sager er svære at slippe:

»Det er vigtigt, at der er dygtige jurister involveret, for det er et utroligt kompliceret område. Der er ikke mange, der gider beskæftige sig med det, for der er absolut ingen penge i det, og det er utroligt hårdt psykisk.«

Asrin Mesbah er særligt bekymret for, hvordan den nye regel om, at flygtninge først kan familiesammenføres efter tre år, vil udmønte sig:

»Den regel er i direkte strid med den Europæiske Menneskerettigheds­­konvention. Man må ikke forhindre folk i at udøve et familieliv. Det er klart, at det gør ondt på mig. Der er en grund til, at man læser jura. Det er, fordi man har respekt for love og regler og konventioner,« siger hun.

JuraRådgivningen er i færd med at ansøge fonde om midler, så den kan ansætte en betalt leder, få sine egne lokaler og fortsætte arbejdet, når Asrin Mesbah må slippe tøjlerne:

»Jeg føler lidt, at jeg er nødt til at fortsætte. Fordi det er så omfattende et arbejde, og fordi jeg som person er sådan en, der bliver nødt til at rette op på tingene, hvis jeg ser noget ukorrekt foregå. Hvis jeg kan få det her banket ordentligt op, kan jeg ansætte en fuldtidsjurist og selv blive advokatfuldmægtig et andet sted. Men jeg tænker, at det fortsat skal være min pro bono-beskæftigelse,« siger Asrin Mesbah, der som enlig mor til to ellers har døgnets timer mere end rigeligt fyldt ud.

»Jeg vil gerne give tilbage til samfundet og hjælpe, hvor jeg kan. Nogen spørger »hvorfor slider du dig selv op? Det nytter jo ikke noget«. Men jo, det nytter faktisk, hvis du kan hjælpe bare én person. Hvad nu hvis Mohamad (Sukar, red.) ikke havde fået sin datter herop? Så skulle han undvære hele sin familie. For den enkelte er det jo hele verden til forskel,« siger Asrin Mesbah.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.