Glat føre skyld i flere uheld

Politiet i Midt- og Vestsjælland har tirsdag formiddag været kaldt ud til flere trafikuheld i det glatte føre, som nattens og morgenens snefald har medført.

Midt- og Vestsjællands Politi fik meldingen om det første uheld klokken 9.28, det næste klokken 10.06 og det sidste klokken 10.30. Uheldene har alle fundet sted på Sydmotorvejen ved Køge.

I det første uheld blev en lastbilchauffør slynget ud af forruden, da han ramte autoværnet. Han blev fløjet med helikopter til hospitalet. På det tidspunkt var han dog ved bevidsthed, og politiet mener ikke, at han er kommet alvorligt til skade. Lastbilen holder nu i nødsporet.

Omkring klokken 10 var der så en bil, som rullede rundt og endte på en mark, og klokken 10.30 kørte en bilist ind i autoværnet næsten samme sted.

»Det er ikke så tit, at vi har tre færdselsuheld lige oven i hinanden. Det kan være, at nogle bilister er blevet overraskede over det glatte føre,« siger kommunikationsmedarbejder Simon Schwaner.

»Vi opfordrer folk til at køre forsigtigt, når der ligger så meget sne. Man skal sørge for at afpasse hastigheden efter vejret og holde god afstand til dem, der kører foran, så man kan nå at reagere i tide. Og så skal man have de rigtige dæk på.«

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.