Kommentar

Genopliv folkestyret. Sæt politikernes løn ned...

Dagbladet Politiken har afsløret, at kommissionen, der bærer det statsbureakratiske navn »Vederlagskommissionen«, agter at foreslå lønstigninger på omkring 15 procent til ministre og folketingsmedlemmer og op til 30 procent til borgmestre.
Dagbladet Politiken har afsløret, at kommissionen, der bærer det statsbureakratiske navn »Vederlagskommissionen«, agter at foreslå lønstigninger på omkring 15 procent til ministre og folketingsmedlemmer og op til 30 procent til borgmestre.

Da Michael Christiansen, formand for politikernes lønkommission, tonede frem på skærmen i nyhederne onsdag aften, var han synligt irriteret. Det ligner slet ikke en garvet tidligere departementschef, der kender spillets vilkår og ved, at politikerne stikker halen mellem benene, i samme øjeblik de fornemmer, at her er en sag, der kan rejse en folkestorm. Så kan en kommission aldrig regne med opbakning, selv om den i realiteten blot har gjort, hvad politikerne bad den om.

Dagbladet Politiken havde på sin forside afsløret, at kommissionen, der bærer det statsbureakratiske navn »Vederlagskommissionen«, agter at foreslå lønstigninger på omkring 15 procent til ministre og folketingsmedlemmer og op til 30 procent til borgmestre.

Det vil betyde, at laveste ministerløn stiger fra 1.171.000 kr. til 1.347.000 og højeste (statsministerens) fra 1.464.000 kr. til 1.679.000. Det skulle man efter min erfaring nok kunne holde sig selv med skjorter og habitter for. Lønnen som folketingsmedlem skulle stige fra 660.000 kr. til 759.000, og det er langt mere, end de fleste superuddannede akademikere, der ofte arbejder det meste af døgnet, kan tjene.

Politikens afsløring satte med rette politikerne i panik. Hele torsdagen søgte Michael Christiansen så ved hjælp af TV2 News at underminere Politikens troværdighed. Og både Anders Samuelsen (LA) og kommentator Hans Engell hjalp bravt til. Men det holder ikke. Politikens afsløring var korrekt og havde også med, at »samlet set« var der ikke tale om nogen stor ændring i forhold til i dag. Men det er bureaukratisk bogholderi.

Det afgørende er, at man foreslår meget store stigninger i månedslønnen til kompensation for ændringer i eftervederlag m.v. i stedet for simpelthen at droppe disse benefice, som borgmestrene i endnu højere grad nyder godt af.

Michael Christiansen var direktør for Det Kongelige Teater i de første måneder af min tid i teatrets bestyrelse. Han er en mand, man får den største respekt for. På en suveræn måde evner han at lægge tingene til rette, så de beslutninger, der træffes, går i den retning, han anser for den rigtige. Han kunne være model for departementschefen Sir Humphrey i TV-serien »Javel, hr. minister«.

Men på det sidste er tingene ikke gået i Michael Christiansens retning. Som bestyrelsesformand i Danmarks Radio, hvor han har allieret sig hundrede procent med generaldirektøren, er hans position uholdbar. Og den aktuelle sag står han også til at tabe.

Det afgørende er, at kommissionen åbenbart ikke har gjort sig nogen tanker om, hvilke kriterier man skal lægge til grund for en politikers honorering. Hvad vil det sige at være politiker i et folkestyre, at repræsentere en større eller mindre del af befolkningen? Det har altid forekommet mig absurd, at LO-ledere og fagforeningsfolk har langt større lønninger end dem, de repræsenterer. Hvorfor skal politikere tjene betydeligt mere end befolkningen som helhed?

Da Vederlagskommissionen blev nedsat for to år siden, afviste Michael Christiansen, at han havde fået udstukket en bestillingsopgave, der skal ende med et højere vederlag. Men han tilføjede, at man jo ikke tager lønnen fra folk. Nej, men man kan godt tage privilegierne fra dem uden at sætte lønnen tilsvarende op.

Michael Christiansen og hans partnere i udvalget er tilsyneladende så inficeret af en tjenestemandstankegang, at de baserer deres forslag om lønreguleringer på, at politikerne har et efterslæb i forhold til andre grupper. Efterslæb! Hvad i alverden vil det sige? Politikere er ikke lønmodtagere.

Jeg er enig med Enhedslistens Pernille Skipper, der i denne uge sagde, at politikere ikke skal have højere løn end andre mennesker, for det er i forvejen et problem, at Christiansborg udgør en boble fjernt fra menneskenes virkelighed. Genopliv folkestyret. Sæt politikernes løn ned.

Et folketingsmedlem kunne være godt tjent med en løn på 40.000 kr. om måneden samt, efter nogle år i Folketinget, en lempelig overgangsordning på eksempelvis seks måneder. Det ville svare til en almindelig akademisk løn eller en god håndværkerløn. Færdig.

Folkestyret har ikke brug for en økonomisk elite på de politiske poster. Og vi har slet ikke brug for karrierepolitikere. Sporene skræmmer. Forskningen viser, at høje politikerlønninger ikke tiltrækker bedre politikere, men tværtimod de ringest uddannede, der som politikere ser en chance for at tjene penge, de ellers aldrig ville kunne tjene.

I en af nyhedsudsendelserne blev en direktør for et konsulentbureau spurgt, hvad en direktør i en privat virksomhed skulle have, hvis han havde lige så stort et ansvar som statsministeren. Han svarede klogt, at det ikke kunne sammenlignes, men at en direktør i en C20-virksomhed skulle have omkring ti mio. om året. Det er en horribel løn, men det er det private erhvervslivs egen sag.

Vi har set, at de lønninger, som direktører og bestyrelsesmedlemmer bevilger hinanden, har haft en afsmittende virkning på statens lederlønninger. F.eks. begrunder Michael Christiansen DR-generaldirektør Maria Rørbye Rønns løn på tre mio. kr. om året med »markedshensyn«. Javel. Hvem står på spring efter Rørbye Rønn? TV2? BBC? ARD? Vi trænger til et oprør mod den herskende klasses ødsleri med lønninger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.