Fyret departementschef hædret med ærestitel

Tidligere departementschef Peter Loft, som endnu ikke er renset i den omstridte skattesag, bliver nu hædret med ærestitlen adjungeret professor af Copenhagen Business School (CBS).

Peter Loft, som er under mistanke for ulovlig indblanding i statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag, skal være adjungeret professor
Peter Loft, som er under mistanke for ulovlig indblanding i statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag, skal være adjungeret professor

Peter Loft, som er under mistanke for ulovlig indblanding i statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag, skal være adjungeret professor, skriver Weekendavisen fredag.

I øjeblikket bliver Peter Lofts rolle i skattesagen undersøgt af Skattesagskommissionen, der slutter sit arbejde i 2014. Ikke desto mindre bliver den tidligere departementschef for Skatteministeriet, der blev fyret af daværende skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i marts sidste år, per 24. januar udnævnt til professor. Ifølge Weekendavisen har det skabt utilfredshed blandt medarbejderne på Juridisk Institut.

- I et videnskabeligt miljø som vores er anerkendelse noget meget vigtigt, og vi er bange for, at han nu bliver fejlagtigt anerkendt, for det kan jo vise sig, at han har ridser i lakken. Kunne man i det mindste ikke have ventet, til skattesagen var overstået?, siger en ansat, der ikke tør stå frem med navn, ligesom flere andre kilder, som Weekendavisen har talt med.

Institutleder på CBS, professor Peter Arnt Nielsen, betragter udnævnelsen af Peter Loft som »et scoop«.

- Jeg står inde for Peter Lofts faglige kvalifikationer. Han er en utrolig dygtig mand, der har en fantastisk indsigt i skatteforvaltningen, og det er et helt almindeligt princip, at man ikke er skyldig, før man beviselig har gjort noget forkert, siger han til avisen.

Heller ikke hovedpersonen ser noget problem i, at han under den verserende skattesag får den ærefulde titel.

- Jeg forstår ikke, hvis jeg skal gemmes helt væk. Livet går videre, og jeg må vel også foretage mig noget i den periode, hvor sagen kører, siger han til Weekendavisen.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.