Frygt for at blive kaldt »brilleabe« er ubegrundet

Selv om der ifølge Børnerådet og Red Barnet er langt mindre mobning i folkeskolen i dag end tidligere, frygter en del forældre alligevel, at deres barn mobbes, når det skal til at gå med briller.

Selv om risikoen for at blive kaldt »brilleabe« er mindre end tidligere, så frygter en del forældre alligevel, at deres barn bliver mobbet, når det tager brillerne på.

En undersøgelse, som A&B Analyse har gennemført for Synoptik, viser, at hver fjerde forældre bekymrer sig om mobning, hvis deres barn skal have briller. Og det på trods af, at tallet for mobning i folkeskolen ifølge Børnerådet og Red Barnet er faldet fra omkring 25 procent til omkring seks procent i løbet af de seneste fem år.

- De fleste forældre vil spontant reagere med bekymring, hvis det viser sig, at deres barns syn kræver brug af briller. I alle forældre bor der en frygt for, at deres barn vil skille sig ud fra det »normale« og risikere at blive offer for mobning, hvis barnet gennemgår en forandring, såsom at skulle bruge briller. Heldigvis formår de fleste forældre også at komme igennem deres umiddelbare reaktion og se på brillerne som en naturlig, vigtig og integreret del af deres barn, siger psykolog Paul Gandil, der driver Erhvervs- og Sundhedspsykologisk Konsultation i København.

I dag handler mobning ikke om, hvorvidt man går med briller, men om kulturen i klassen, mener Børnerådet:

- Hvis der foregår mobning i en klasse, er det et tegn på, at der er en dårlig klassekultur, og ikke fordi én af eleverne får briller, bliver klippet eller får bøjle. Det er vigtigt at huske. Det er også vigtigt, at der er et konstant fokus på trivsel i klassen, og at der er en god dialog, og i det hele taget et rart samvær, mellem lærere, elever og forældre for at sikre, at der forbliver en god kultur i klassen, siger projektleder Stine Lindberg fra Børnerådet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.