Frikirker får flere medlemmer

Flugten fra Folkekirken behøver ikke betyde mindre kristendom. Frikirker og frimenigheder oplever øget tilgang af medlemmer.

Kristendom er ikke »luther« folkekirke. Aldrig har så mange meldt sig ud af Folkekirken, skrev Berlingske i går. Men det er ikke alle de 20.000 udmeldte i år, der bare vil spare kirkeskatten, eller som er frafaldne kristne. En del af dem søger et fællesskab med andre protes­tantiske kristne. Uden for Folkekirken.

Det indtryk deles af talsmænd både for frikirkerne og for fri- og valgmenighederne, som deler trosgrundlag med Folkekirken.

»Vi har haft en støt stigende tilgang af medlemmer de seneste ti år, og vi kan godt mærke en tendens til, at nogle kommer til os fra Folkekirken,« siger Michael Bobjerg fra FrikirkeNet, der som netværksorganisation siden 2004 har samlet en række små og store frikirker som pinsekirkerne, baptisterne, de apostolske, metodisterne og Frelsens Hær.

»Jeg er glad for hele debatten om Folkekirken, fordi det får folk til at tænke over, hvad de egentlig selv tror på. Det er til gavn for hele samfundet at få skærpet opmærksomheden på værdier,« siger Michael Bobjerg.

Homovielser tillægges en del af ansvaret for afgangen fra Folkekirken, og der kan peges på mindst tre grupper af protestudmeldelser: Dem, som finder homovielser i Folkekirken uacceptable. Dem, som finder modstanden i Folkekirken uacceptabel. Og dem, som finder politiseringen af Folkekirken uacceptabel.

»Et vigtigt motiv til at oprette valgmenigheder er jo en modstand mod politisk indblanden. Det er en protest mod det anstrengte forhold mellem en kristen kirke og en sekulariseret stat. Denne frigørelse fra staten kan måske frigøre kraften i kristendommen selv, som er så svækket i Folkekirken,« siger Henrik Højlund, formand for Evangelisk-Luthersk Netværk, der organiserer en del af valg- og frimenighederne i Danmark.

Højlund selv er sognepræst i Folkekirken - i Løsning Kirke, hvor homovielser er »utænkelige«, og hvor man for nylig måtte bygge en større kirke for at få plads til flere hundrede kirkegængere hver søndag.

Den største medlemsfremgang i kristne menigheder i Danmark skyldes kristne indvandrere. Østeuropæerne har givet medlemsboom i den katolske kirke, mens indvandrere og kvoteflygtninge fra især Afrika og Asien har skabt deres egne små kristne trossamfund, de såkaldte migrantmenigheder, hvor gudstjenesten følger hjemlandets sprog og vaner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.