Frihedsmuseets ruin rives ned

Resterne af Frihedsmuseet, der brændte sidste år, bliver nu revet ned for at gøre plads til et nyt museum med klenodierne fra besættelsestiden.

Frihedsmuseets stærkt medtagne bygninger rives nu ned.
Frihedsmuseets stærkt medtagne bygninger rives nu ned.

Mandag begynder arbejdet med at fjerne resterne af Frihedsmuseet i København. Museumsbygningen står nemlig ikke til at redde, efter den sidste år brændte ned i en påsat brand.

»Nedrivningen foregår i to faser. Først miljøsaneres brandtomten, hvor resterende asbest-, bly- og PCB-forurening fjernes forsvarligt. Derefter rives bygningsresterne ned og området reetableres bedst muligt, indtil vi kan påbegynde opførelsen af det nye museum,« fortæller Nationalmuseets bygningschef, Ulrik Abild, i en pressemeddelelse.

Nedrivningsarbejdet forventes at være færdig i marts, hvor opførelsen af et nyt museum for Danmarks Frihedskamp i 1940-1945 kan gå i gang. Men da Nationalmuseet, som Frihedsmuseet hører under, ønsker at gøre rammerne for det nye Frihedsmuseum mere tidssvarende, er man endnu ikke færdig med at kortlægge de nye krav, man måtte have til den nye museumsbygning.

Det nye Frihedsmuseum forventes at stå færdig omkring årsskiftet mellem 2016/2017.

»Kernen i museet er og bliver Danmarks frihedskamp, men samtidig skal Frihedsmuseet have plads til at udfolde sidehistorierne i deres egen ret. Danmarks frihedskamp skal formidles, så også de unge gribes af historien,« siger Nationalmuseets vicedirektør, Lene Floris.

Endnu vides det ikke, hvem der satte ild til museet. Heldigvis blev langt de fleste museumseffekter, der blandt andet tæller våben og uniformer, reddet fra branden og kan derfor atter udstilles, når det nye museum står klar.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.