Fremtidens dagtilbud ligger i Buddinge

Daginstitutionen Møllehuset i Gladsaxe Kommune har opnået stor anerkendelse i pædagogiske kredse for at gøre alt det rigtige.

Den kombinerede børnehave og vuggestue, Møllehuset i Søborg, bliver af eksperter udpeget som et pragteksempel på, hvordan en daginstitution skal drives.
Den kombinerede børnehave og vuggestue, Møllehuset i Søborg, bliver af eksperter udpeget som et pragteksempel på, hvordan en daginstitution skal drives.

En delegation af pædagoger fra en københavnsk børnehave er lige trådt ud af døren, da Berlingskes udsendte træder ind ad døren til den integrerede børnehave og vuggestue Møllehuset i Buddinge i Gladsaxe Kommune. Både pædagogerne fra storbyen og Berlingskes udsendte er taget til forstaden af samme grund: At finde ud af, hvorfor der er så meget positiv sladder om pædagogikken i Møllehuset. Hvad er det, de kan, og som gør, at institutionen bliver trækplaster for kollegaer fra ind- og udland, og at telefonen ringer hver uge med spørgsmål til deres arbejdskultur?

Spørger du leder af Møllehuset, Rita Agerholm, får du et klart svar:

»Struktur, organisation og disciplin. Og så det, at børnene er kerneydelsen,« siger hun og tilføjer:

»Der er også dem, der siger, at det handler om ledelse, selv om jeg ikke kan lide at sige det højt, men det tror jeg nu er rigtigt nok,« siger lederen af Møllehuset siden 1978.

21 afgørende minutter

Strukturen, organiseringen og disciplinen i Møllehuset kommer til udtryk for børnene såvel som for pædagogerne ved indretningen af de såkaldte indholdstemaer, som Gladsaxe Kommune har formuleret for alle institutionerne.

Fra september til maj handler det blandt andet om »venskaber og fællesskaber« samt det umiddelbart mere abstrakte tema »samfundet og de demokratiske processer«.

Da Berlingske er på besøg, er børn og pædagoger i gang med det mere jordnære tema »bygge og konstruere«. Ude i sansehaven er der indrettet en minibyggeplads. Pædagogen Lisbeth er i dag sjakbajs for otte »fokusbørn«, der skal bygge et hejsesystem af farverige dåser og noget snor.

At være fokusbarn vil sige, at inden dagen er omme, beskriver pædagogen, hvilken kompetence barnet træner, og hvordan de gennem forskellige lege øver det. Skemaerne og billeder fra dagens aktiviteter sættes på opslagstavlen, så forældrene selv kan læse om det, når de henter barnet. Pædagogerne bruger dermed mindre tid på at tale med forældrene om barnets dag, men det er et ganske bevidst valg. Pædagogernes tid skal nemlig bruges på børnene og ikke på de voksne, mener Rita Agerholm. Derfor har Møllehuset f.eks. også kun én pædagog til at stå for modtagelsen og afleveringen af børnene.

»Børn er vores kerneydelse,« som hun siger.

Netop Møllehusets planlægning af pædagogernes tid gør, at børnene oplever megen voksenkontakt. Helt nøjagtig 21 minutter per time i deres vuggestue ifølge sprogforsker og ph.d-studerende ved Danmarks Pædagogiske Universitet i Århus Ole Henrik Hansen. Han har i sit feltarbejde besøgt otte vuggestuer, hvor han blandt andet har foretaget tidsmålinger af barnets kontakt med pædagogerne.

»Møllehuset havde planlagt deres dag og organiseret pædagogernes tid på en måde, så pædagogerne følte, at deres arbejde var meningsfuldt. Selve organiseringen af tiden gjorde, at de kom tæt på børnene,« siger han og fortæller, at han også oplevede en vuggestue, hvor børnene kun havde tre minutters voksenkontakt per time.

Ole Henrik Hansen undersøger i sin ph.d., hvordan de pædagogiske rammer påvirker den sproglige udvikling hos børn i 0-3-års alderen. Han påpeger, at sprog ikke kun er ord, og at pædagogernes arbejde med mimik, kropsprog, øjenkontakt og toneleje er vigtige elementer til at få barnet til at føle sig som en del af et fællesskab, hvor det tør udvikle sit sprog.

»Når barnet føler den umiddelbare mimis­ke anerkendelse, skal ordene nok komme. Derfor er tæt voksenkontakt så vigtig,« siger han.

Normeringer betyder meget, men ikke alt

Møllehuset ligger i Gladsaxe Kommune, der ifølge en statistik fra Socialministeriet har lidt flere pædagoger per barn end gennemsnittet af landets kommuner. Men normering alene forklarer ikke kvaliteten af en daginstitution, mener professor fra Danmarks Pædagogiske Universitet og formand for regeringens arbejdsgruppe om »Fremtidens Dagtilbud«, Niels Egelund:

»Den rå normering siger ikke ret meget om, hvordan arbejdet foregår. Den siger noget om hvilke rammer, der er for arbejdet. Måden den udføres på er jo noget helt andet. Og i den forbindelse er det utrolig vigtigt, at der økonomiseres med de menneskelige ressourcer, således, at der opnås et rimeligt antal pædagoger med det antal børn, der er,« siger han.

Regeringens arbejdsgruppe kommer med deres anbefalinger engang i september, men formanden kan på nuværende tidspunkt godt afsløre lidt af indholdet.

Arbejdsgruppens gennemgang af den seneste pædagogiske forskning viser, at det er kombinationen af elementer fra den såkaldte selvforvaltningspædagogik, som Benedikte Kiær var med til at give navnet hippiepædagogik, og den såkaldte intenderede pædagogik, en læringsorienteret pædagogik, der giver det bedste resultat for inklusion og læring.

Det kan også siges på en anden måde: Fremtidens daginstitution skal ligne Møllehuset i Buddinge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.