Fremtiden for tunnel til Femern afgøres fredag

Partierne bag Femern-forbindelsen er tæt på en afgørelse om sænketunnelens fremtid, siger transportminister.

Fermernforbindelsens skæbne afgøres i denne uge.
Fermernforbindelsens skæbne afgøres i denne uge.

På et tidspunkt var det langtrukne projekt med at bygge en 18 kilometer lang sænketunnel mellem Rødbyhavn og Femern tæt på at blive skrottet, fordi udgifterne ved at løbe løbsk.

Men nu bliver forbindelsen efter alt at dømme alligevel noget, lyder det fra transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V).

Det siger han efter et møde i transportministeriet med trafikordførerne fra partierne bag Femern-forbindelsen.

- Nu skal vi endeligt finde ud af, om vi tror fuldstændig på projektet, og vi skal derfor lige have nogle ting på plads. Vi skal finde ud af, om vi tror på, at miljøgodkendelsen kommer på et tidspunkt, som giver mening i forhold til omkostningerne i det, siger Hans Christian Schmidt.

- Men der er så positiv en stemning, at jeg føler mig meget sikker på, at vi finder en løsning på fredag, siger han.

Fredag formiddag mødes partierne igen, og her forventer ministeren, at der bliver truffet en endelig beslutning.

Udgifterne stiger i takt med, at den tyske miljøgodkendelse af projektet trækker ud. Derfor skal partierne nu blive enige om, om man stadig vil fastholde de forhåndskontrakter, der er indgået med entreprenørerne.

Entreprenørerne skal kompenseres for at stå ved kontrakterne, selv om projektet er blevet udsat på grund af de tyske forsinkelser.

Selskabet bag forbindelsen, Femern A/S, har fået skarp kritik for ikke at have forudset, at projektet ville trække i langdrag.

Kritikken var også på dagsordnen under tirsdagens møde, men ministeren ønsker ikke at kommentere på, om det vil have konsekvenser for bestyrelsen i Femern A/S.

- Det ordner jeg med bestyrelsen inde på mit kontor, siger Hans Christian Schmidt.

Forligskredsen omkring Femern Bælt-projektet består af alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.