Fragtskibs propel satte ud inden sammenstød

Det var efter al sandsynlighed et hændeligt uheld, der søndag aften fik et fragtskib til at ramme Masnedøbroen og stoppe togtrafikken mellem Sjælland og Lolland-Falster.

Det var en bovpropel på fragtskibet Karla C, der søndag aften satte ud og fik skibet til at ramme Masnedøbroen og dermed kappe togforbindelsen mellem Sjælland og Lolland-Falster. Det oplyser Sydsjællands Politi.

Der var en lokal lods ombord på det britiske skib, der skulle lægge til kaj i Vordingborg. Da bovpropellen satte ud, var lodsen med til at få kastet anker for at få standset skibet. Men det endte alligevel med, at skibet ramte broen.

»Bagenden når at ramme broen to gange,« fortæller politikommissær Carsten Olsen.

Masnedøbroen er blevet lukket for al trafik, hvilket betyder, at der ikke kan køre tog mellem Lolland-Falster og Sjælland. Det har mandag skabt flere aflysninger på Sjælland, da nogle togstammer er fanget på Falster.

Det 106 meter lange Karla C fragter korn og har en ungarsk skipper, oplyser Carsten Olsen.

De nærmere omstændigheder omkring uheldet skal nu undersøges af Søfartsstyrelsen. Det oplyser Søværnets Operative Kommando.

Masnedøbroen bliver mandag undersøgt for skader, og indtil togene igen kan køre, er der indsat togbusser mellem Vordingborg og Nykøbing Falster med stop undervejs i Eskilstrup og Nørre Aslev.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.