»Fortællingen om den muslimske kvinde skal skrives om«

Statsministeren dedikerede i år kvindernes internationale kampdag til de »undertrykte muslimske kvinder«. Men det har de slet ikke brug for, siger imam Waseem Hussain.

Den muslimske bøn udføres fem gange om dagen og skal foregå på bestemte tidspunkter. Den består af en række symbolske bevægelser, alt imens man ihukommer Gud, takker Ham, overbringer Ham sine tanker og reciterer vers fra koranen. På billedet beder Waseem Hussain dagens fjerde bøn, mens børnene Aisha og Anas leger. Det var hans kone, Hafsa, der mindede ham om, at det var ved at være tid til bøn. Foto: Søren Bidstrup
Den muslimske bøn udføres fem gange om dagen og skal foregå på bestemte tidspunkter. Den består af en række symbolske bevægelser, alt imens man ihukommer Gud, takker Ham, overbringer Ham sine tanker og reciterer vers fra koranen. På billedet beder Waseem Hussain dagens fjerde bøn, mens børnene Aisha og Anas leger. Det var hans kone, Hafsa, der mindede ham om, at det var ved at være tid til bøn. Foto: Søren Bidstrup

Da Waseem Hussains mor mødte den mand, som siden blev hans far, var det ham, der ofrede sig, og ikke hende.

Det var ham, der flyttede til Danmark og opgav sin hverdag i et andet land for at være sammen med hende.

Og det er ikke en sjælden historie, at en muslimsk mand tilsidesætter sit eget behov for en muslimsk kvinde, mener Waseem Hussain, der er imam og formand for Dansk Islamisk Center i København.

Igennem sit arbejde taler han dagligt med kvinder, der er velintegrerede borgere i det danske samfund og muslimer. Kvinder, der er tørklædebærende og selvstændige. Kvinder, der er gift med muslimske mænd og ligestillede i hjemmet.

For det er ikke enten eller, selv om det oftest fremstilles sådan.

»Fortællingen om den muslimske kvinde skal skrives om. Det er på tide. Det billede, der males i dag, er, at hun holdes fast i hjemmet og tvinges til at være på en bestemt måde. At hun har brug for at blive hjulpet ud i friheden. Den fortælling er en illusion. Billedet er et makværk,« siger Waseem Hussain, da Berlingske møder ham i hans hjem i den københavnske bydel Tingbjerg.

Waseem Hussain hilser på imam-manér – uden et håndtryk – men med en hånd på hjertet, da han tager imod os. Aisha på fire gemmer sig bag fars ben, men slipper os ikke med øjnene, da Waseem Hussain viser vej indenfor i familiens lejlighed. Fra køkkenet smiler hans kone, Hafsa, os velkommen, inden vi tager plads i stuen.

Ikke et retvisende billede

I løbet af de seneste uger er TV 2s dokumentarserie »Moskeerne bag sløret« rullet over skærmen. I en række programmer har danskerne fået et sjældent indblik i, hvordan der prædikes i et udpluk af landets moskeer.

Igennem skjulte optagelser kom det frem, hvordan nogle imamer rådgiver muslimske kvinder om ikke at nægte deres mænd i sengen, om ikke at politianmelde hustruvold og om ikke at tage et arbejde et sted, hvor der er fremmede mænd.

Det fik statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at dedikere kvindernes internationale kampdag 8. marts i år til de muslimske kvinder, der ifølge ham »er blandt de allermest udsatte for kvindeundertrykkelse«, og i går mødtes han med de øvrige partiledere for at drøfte, hvordan hadprædikanter og antidemokratiske imamer kan stoppes.

Men debatten giver ikke et retvisende billede af, hvordan flertallet af de muslimske kvinder i Danmark lever, mener Waseem Hussain.

»Hvis alle muslimske kvinders historie bare var tilnærmelsesvis sådan, ville vi have et problem med over 100.000 dysfunktionelle muslimske kvinder i Danmark. Det har vi jo ikke,,« siger Waseem Hussain.

Men vi kan vel ikke bare negligere det, der er kommet frem i programserien, eller det faktum, at mange piger flygter fra hjemmet for at tage på krisecenter?

»Selvfølgelig er der kulturelle udfordringer, blandt andet med muslimske mænd og unge, der tror, at kvinden er deres ejendom. Eller som tror, at hun skal kaldes luder, bare fordi hun ikke har tørklæde på. Det skal vi gøre noget ved, og der skal vi som muslimer gå forrest for at ændre på det. Absolut. Men de udsatte grupper er ikke repræsentative for alle de muslimske kvinder,« siger Waseem Hussain.

»Tvang er forbudt i islam. Og det gør sig gældende i langt de fleste islamiske ægteskaber. Kvinder må gerne tage et arbejde, uanset om der er mænd på arbejdspladsen eller ej. Og det danske samfund er på ingen måde indrettet til at håndtere polygamiske ægteskaber, og derfor er det også en praksis, der ikke hører til her. Et ægteskab bygger på kærlighed, tillid og barmhjertighed.«

Når danskernes umiddelbare indtryk af det muslimske samfund i Danmark dannes ud fra en programserie, hvor hustruvold, flerkoneri og manglende ligestilling serveres uforsødet, er det klart, at mange sidder tilbage med en lyst til at hjælpe den muslimske kvinde.

Og selv om der naturligvis er nogen, der kunne bruge en hånd, er der ifølge Waseem Hussain ikke brug for en redningsaktion for den samlede flok.

»Sagen er, at den muslimske kvinde ikke har brug for hjælp fra hverken imamer, feminister eller andre. Hun er en intelligent, selvstændig kvinde, der selv kan træffe beslutninger. Der er konstant nogen, der forsøger at tage patent på, hvem hun er. Sagen er, at den muslimske kvinde findes i alle afskygninger. Hun er læge, hun er advokat, hun er mor, hun er søster, hun har tørklæde på, og hun har ikke tørklæde på. Præcis lige så forskellig som alle andre danske kvinder. «

Kampen om tørklædet

Det måske tydeligste eksempel på, hvad kvinderne står over for, er samfundets forudindtagede holdning til tørklædet, siger Waseem Hussain.

»Hvis man vil smide tørklædet, ligger der et helt samfund klar til at hjælpe kvinden. Klar til at udråbe hende til helt. Men der er altså også kvinden, som gerne vil tage tørklædet på, men som bliver mødt af modstand fra alle sider. Der er brug for, at vi også taler hendes sag.«

Hans postulat er, at størstedelen af de muslimske kvinder i Danmark er glade for den virkelighed, de lever i.

»De har ikke brug for et opgør, de vil ikke smide tørklædet, og de har ikke et behov for, at samfundet kæmper deres sag så de kan få en kæreste. De ønsker ikke et opgør, og de ønsker ikke en revolution. De ønsker at blive set som selvstændige, individuelle kvinder, der godt kan klare sig selv.«

Men når kvinderne ifølge dig ikke har brug for, at hverken andre kvinder eller imamer dikterer, hvordan de skal være, hvor kommer du så ind i billedet?

»Mit mål er, at problemstillingen italesættes. At vi siger højt, at vi ikke længere behøver at tale om den muslimske kvinde som en stakkel. Vi har bare ladet stå til og kigget på, at hun er blevet udnævnt til undertrykt, men vi har ikke fortalt, at det ikke er normen. Vi har ikke talt sagen. Det er på tide, at nogen gør det.«

Faktum er heller ikke til at komme uden om, understreger Waseen Hussain:

Nutidsgenerationen af unge muslimske piger klarer sig godt i uddannelsessystemet, og flere og flere muslimske kvinder gør krav på et job.

Derfor kan det ikke være rigtigt, at et så ensrettet kvindeideal skal høre hjemme i vores mangfoldige, globaliserede samfund, der er præget af idealer og værdier fra øst og vest. Enhver kvinde bør have lov til at sætte sit tørklæde, som og når hun vil, siger Waseem Hussain.

Han bliver afbrudt af Hafsa, der har stukket hovedet ind gennem døråbningen: »Hey – min søde mand, det er ved at være tid til bøn,« siger hun med et smil.

Han slår en latter op:

»Tænk engang! Imamens kone minder imamen om hans bøn.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.