Forsvarsadvokat kræver forsvarsminister i aktion

Uholdbart at danske domstole ikke kan dømme i sager med hemmeligt materiale, siger forsvarsadvokat for kompagnichef, der ikke kan få tiltalen mod ham bedømt i retten. Folkeretsekspert opfordrer Folketinget til at ændre retsplejeloven, så folkeretten efterleves.

Den militære anklagemyndigheds beslutning om at droppe tiltalen mod en kompagnichef, der var anklaget for i strid med reglerne at beordre et missil mod en gruppe mistænkte afghanere, får nu kompagnichefens forsvarsadvokat, Torben Koch, til at bede forsvarsminister Nick Hækkerup (S) om at tale med sine kolleger i NATO om at sikre, at allierede lande udleverer bevismateriale til hinanden til brug for fremtidige militære straffesager.

En af begrundelserne for, at sagen mod kompagnichefen måtte opgives var i ifølge den militære anklager, auditør Peter Rask, at det britiske forsvarsministerium afslog at udlevere en skudfilm optaget fra en britisk helikopter, der affyrede missilet mod de mistænkte afghanere i Helmandprovinsen i oktober sidste år. Og det britiske afslag rejser et principielt problem, mener Torben Koch.

- I den konkrete sag er jeg tilfreds med, at auditøren nu har kastet håndklædet i ringen. Men på det generelle plan er det utilfredsstillende, at den slags sager, hvor der indgår klassificeret (hemmeligstemplet, red) materiale som skal bedømmes af lægdommere, ikke kan gennemføres i Danmark, siger Torben Koch.

Derfor opfordrer han forsvarsministeren til at tale med kollegerne i NATO ligesom han opfordrer Folketinget til at ændre lovgivningen, så domsmænd kan sikkerhedsgodkendes.

Ifølge Torben Koch burde auditør Peter Rask have undersøgt på forhånd, inden han rejste tiltale mod kompagnichefen, om briterne ville være villige til at udlevere deres materiale ligesom han burde have undersøgt, om det ville være muligt at sikkerhedsgodkende lægdommere, inden han rejste tiltale mod kompagnichefen.

Auditør Peter Rask afviser kritikken. Han henviser til, at domstolene alene tager stilling til problemstillinger i konkrete verserende sager.

- Man kan ikke anmode retten om at afsige en kendelse om en generel problemstilling, der ikke indgår i en sag, som retten har under behandling, siger han.

Den forklaring afviser Torben Koch som »vrøvl«.

- Man kan læse om lægdommere i retsplejeloven. Auditøren har ikke gjort sit hjemmearbejde ordentligt, siger Torben Koch.

Peter Rask fastholder imidlertid, at han i det store og hele ikke kunne have handlet anderledes end han gjorde. På det foreliggende grundlag skulle tiltalen rejses, og på det tidspunkt havde han også en formodning om, at briterne ville udlevere »skudfilmen,« altså videooptagelsen af hvad der gik forud for missilangrebet og hvad der skete bagefter. Selv om retsplejeloven ikke nævner muligheden for at lægdommere kan sikkerhedsgodkendes, så udelukker det ikke i sig selv, at sikkerhedsgodkendelse er udelukket, mener Peter Rask.

Ifølge folkeretsekspert og lektor ved Københavns Universitet, Anders Henriksen, kræver flere af de Genevekonventioner, der fastlægger »krigens love«, at staterne har lovgivning, som sikrer, at de er i stand til at retsbehandle hurtigt og effektivt sager om grove krigsforbrydelser.

- Som jeg ser det, har den manglende mulighed for at sikkerhedsgodkende lægdommere ikke hidtil udgjort et praktisk problem i Danmark. Men som det ser ud nu, lever dansk lov ikke op til de folkeretlige krav til behandling af grove krigsforbrydelser, hvori indgår klassificeret materiale, siger Anders Henriksen.

- Det korte svar på spørgsmålet om der er brug for at ændre i retsplejeloven er et ja, tilføjer han.

Ifølge Torben Koch, der har tyve års erfaring som forsvarsadvokat for danske officerer, indeholder næsten alle sager mod officerer klassificeret materiale. Så længe der ikke er tale om sager, hvor lægdommere skal medvirke er der ingen problemer, eftersom juridiske dommere selv afgør, om de vil lade sig sikkerhedsgodkende. Men i alvorlige sager med påstand om frihedsstraf støder sagerne altså på grund, hvis der indgår hemeligstemplede oplysninger.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.