Forslag: Kattens bakterier skal overvåges

Resistente bakterier fra kæledyr kan smitte mennesker og derved risikere at svække immunforsvaret alvorligt. Eksperter foreslår derfor systematisk overvågning af bakterierne.

Kæledyr kan smitte dig med farlige bakterier
Kæledyr kan smitte dig med farlige bakterier

Kontakten mellem kæledyr og ejere indebærer ifølge eksperter et sundhedsmæssigt problem: Mennesker kan blive smittet af deres hunde og katte med bakterier, der er resistente over for antibiotika, og som kan svække menneskets immunforsvar alvorligt, skriver Politiken.

Ifølge avisen er der i flere dokumenterede tilfælde her hjemme fundet den multiresistente E. coli-bakterie samt den resistente stafylokokbakterie MRSA hos hunde og heste. Ligeledes er der konstateret smitte fra kæledyr til mennesker.

Flere eksperter foreslår derfor en systematisk overvågning af resistente bakterier hos kæledyr.

- Vi skal være meget opmærksomme på det her problem, for de resistente bakterier kan overføres til mennesker. Men så længe vi ikke har et overvågningssystem, kan vi ikke præcist kortlægge problemets omfang eller risici, forklarer veterinærbiolog ved Københavns Universitet Luca Guardabassi til Politiken.

Han tilføjer, at man i Sverige allerede har et register, der følger forekomsten af resistente bakterier hos kæledyr.

- Et system ville kunne danne grundlag for oplysningskampagner rettet mod kæledyrsejere, som så kan beskytte sig selv mod bakterierne, siger Luca Guardabassi.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.