Forskere: Antallet af danske ulve er helt ude i skoven

Antallet af vilde ulve i Danmark er stærkt overdrevet. Ny dna-analyse afslører, at der højst er en håndfuld.

Antallet af ulve i den danske natur er minimalt i forhold til det hidtil oplyste.
Antallet af ulve i den danske natur er minimalt i forhold til det hidtil oplyste.

Antallet af ulve i den danske natur er minimalt i forhold til det hidtil oplyste. Danmark er dermed formentlig langt fra tidligere omtalte scenarier om snarligt ynglende ulve i naturen.

Det fastslår forskere fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet nu på baggrund af nye dna-analyser.

De vurderer, at der i virkeligheden højst er tale om en håndfuld fritlevende ulve herhjemme. Hidtil har offentligheden fået oplyst tal på først 40 ulve og senest godt 20 fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet.

Den angivelige eksplosion i antallet af vilde ulve i den danske natur har medført blandt andet en ulve-taskforce i Naturstyrelsen. Der har også været borgermøder for skræmte borgere.

Men analyser udført af Statens Naturhistoriske Museum viser kun ulve-dna med sikkerhed i under én procent af indsamlede formodede ulvelorte. Til sammenligning fandt DCE ulv i mindst 50 procent af deres tilsvarende analyser.

Ifølge de københavnske forskere har de tidligere dna-analyser forvekslet ulv med ræv.

- På grund af de mange ræve, vi fandt i prøverne, var den mest sandsynlige forklaring, at DCE oprindeligt ikke har testet prøverne for ræve-dna, siger Anders J. Hansen, som leder dna-arbejdet på ulv på Statens Naturhistoriske Museum.

- Tester man kun for hund og ulv, kan man fejlagtigt konkludere, at den dna, som ikke er hund, så må være ulv, selv om det i virkeligheden er en ræv, siger han

Et pludseligt højt antal på op mod 40 ulve i Danmark har også undret forskere i andre lande.

- De nærmeste bestande i Tyskland og det østlige Polen er heller ikke så store og har ikke lige pludselig manglet så mange individer, siger professor Carsten Rahbek fra Statens Naturhistoriske Museum, som arbejder sammen med Anders J. Hansen om de danske ulve.

Det tyske ulveregister på Senckenberg Instituttet i Tyskland har efterprøvet ulveprøver fra DCE.

- Resultaterne stemmer godt overens med vores dna-resultater om, at der kun er få sikre ulve i Danmark, siger professor Carsten Rahbek.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.