Forsker frygter spanske tilstande i Danmark

Ledigheden blandt unge er voksende, og hvis den udvikling forsætter, kommer vi til at se bål og brand i gaderne som i Sydeuropa, vurderer arbejdsmarkedsforsker.

Billedet er fra en protest 14. november i år i Madrid. Demonstrationen er arrangeret af en folkebevægelse, der er imod et politisk system, der ifølge dem selv fratager almindelige spaniere en stemme i krisen.
Billedet er fra en protest 14. november i år i Madrid. Demonstrationen er arrangeret af en folkebevægelse, der er imod et politisk system, der ifølge dem selv fratager almindelige spaniere en stemme i krisen.

Brand i gaderne, oprør og tyveri.

Det har været realiteterne flere steder i Sydeuropa, hvor unge er gået på gaderne i protest mod den store ungdomsarbejdsløshed og de farlige økonomiske tider. Det kan virke fjernt og svært at forestille sig et lignende scenario i de danske gader, men det er slet ikke så usandsynligt, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen ved Aalborg Universitet i et interview med det politiske magasin Ræson.

Hvis ungdomsarbejdsløsheden herhjemme fortsætter kan det blive sådanne scenarier, vi kan se.

- Man kan bare kigge på Sydeuropa. Brand i gaderne, oprør, tyveri og en social udvikling, som vi slet ikke kender til. Samtidig kommer vi til at mangle arbejdskraft, og det kan jo ikke nytte noget, at unge, der har studeret syv år på universitetet, ender med at køre taxa. Det er spild af samfundsmæssige investeringer, siger Henning Jørgensen til Ræson.

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra november i år, er ungdomsledigheden herhjemme tredoblet siden krisens udbrud i 2008. Analysen konkluderer således, at der nu er omkring 13 pct. af de unge mellem 16-29 år, der er arbejdsløse, mens tallet før krisen kun var 4,4 pct.

Og det er et stort problem, ifølge Henning Jørgensen.

- De problemer vil sætte langvarige spor. Det giver de unge ar på sjælen, det giver lavere livsindkomst, og det giver dårligere forbindelse med arbejdsmarkedet. Mange vil simpelthen falde helt ud, eller ende mere eller mindre permanent på sociale ordninger. Vi kender det fra slutningen af firserne, hvor vi næsten tabte en hel generation på gulvet, siger han til Ræson.

Henning Jørgensen mener, at der især er to ting, som samfundet kan gøre for at hjælpe de mange ledige unge. Det ene er at lette overgangen fra skolebænken til arbejdsmarkedet. Det andet er, at man skal blive bedre til at reintegrere de unge, der efter længere tids ledighed kommer ud i arbejde eller påbegynder en anden uddannelse.

- Vi har kørt meget på incitamentsstyring de senere år. Vi har sagt til de unge, at hvis ikke de selv finder arbejde, så får de kun en halv dagpengesats eller kontanthjælp – det tror jeg ikke er vejen frem. Jeg tror, der skal en mere aktiv indsats til fra det offentliges side. Det handler om en vejledningspolitik, der kan hjælpe folk fra skolebænken til fast beskæftigelse; og det handler om, at vi får udvidet det sæt arbejdsmarkedspolitiske instrumenter, vi har i dag. Det er godt, at vi har sat flere penge af til jobrotation, men vi skal også udvide de offentlige arbejdsmarkedsmyndigheders beføjelser, siger Henning Jørgensen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.