Forsker: Børns overgreb er lige så skadelige som voksnes

Det er meget skadeligt for børn at blive krænket - også selv om krænkeren ikke er voksen. Det fastslår forsker efter ny undersøgelse om børn, der krænker andre børn.

Arkivfoto fra kampagnefilmen »Træneren«.
Arkivfoto fra kampagnefilmen »Træneren«.

Det kan være lige så skadeligt og alvorligt når børn udsættes for seksuelle krænkelser af andre børn, som det er, når det er voksne, der begår krænkelsen.

Det forklarer Helmer Bøving Larsen, der er lektor i psykologi ved Københavns Universitet, efter Berlingske kunne fortælle, at det ikke kun er voksne, der begår seksuelle overgreb mod børn - børn krænker også andre børn seksuelt, og det bliver oftest opdaget alt for sent. Det viser en en ny rapport fra JanusCentret, som er en klinik, der tilbyder hjælp og behandling til børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd.

Der er ofte tale om verbalt krænkende adfærd, seksualiserende adfærd, onani eller seksuelt bekymrende fantasier. Og 194 af de 227 klienter, som JanusCentret har haft til udredning, har begået deciderede seksuelle overgreb mod andre børn eller unge.

- Det er skadeligt for de børn, der bliver krænket, under alle omstændigheder. Når der er tale om deciderede fysiske overgreb - som der ofte er - skader det formentligt børnene lige så meget, som hvis det var voksne, der stod bag, siger Helmer Bøving Larsen, der har forsket i seksuelle overgreb mod børn og unge.

- Det er med til at øge skadevirkningerne, fordi barnet går med det i lang tid. Når vi taler om seksuelle krænkelser handler det altid om at få det bragt til ophør hurtigt. Det lyder jo indlysende, men det kan man bare ikke altid, siger han.

Det kan skade barnet på flere forskellige måder at blive udsat for en seksuel krænkelse, forklarer han.

- De krænkede bliver mere bange og mistroiske over for andre mennesker. Tilliden forsvinder. Og det kan give skyldfølelse og tanker om, at det er ens egen skyld. Generelt kan man sige, at det påvirker relationen til andre mennesker i en negativ retning, siger Helmer Bøving larsen.

Undersøgelsen fra JanusCentret kan også konkludere, at 60 procent af børnene, de har haft til udredning, har haft en seksuelt bekymrende adfærd i over et år, inden de kom til JanusCentret. Typisk er der endda tale om flere år. Det er desværre ikke unormalt, forklarer Helmer Bøving Larsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.